Del : SMS
Berlingske Business

Danmark går glip af grønne job

pix-grønnejobs
Arkivfoto. Alene i vindmølleindustrien har Danmark mistet 3000 job siden 2008. Foto:

Danske virksomheder sakker bagud i det globale klimakapløb og mister tusindvis af grønne job trods massive investeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods massive investeringer og høje politiske ambitioner så mister danske virksomheder grønne job, skriver Børsen.

En ny rapport fra Klima- og Energiministeriet, som kommer på gaden i dag, viser, at danske virksomheder siden 2005 har tabt 6.000 grønne job, mens der fra 2006-2011 er blevet tabt store internationale markedsandele på klimaområdet svarende til næsten fire milliarder kroner.

Ambitionen om at gøre danske virksomheder til verdens førende eksportører af grønne produkter blegner, når man ser på tallene for grønne job, som går Danmarks næse forbi. Det skyldes blandt andet, at Danmark er stærkt udfordret af lavlønslande som for eksempel Kina, som løber med arbejdspladserne.

"Det, der sker, efter at man udvikler ny teknologi i et land som Danmark, er, at teknologikundskaben spredes ud til andre lande. Og dem, der kommer til at få industriproduktionen, er dem, der har de laveste omkostninger til produktion, som for eksempel Kina," siger Eirik Schrøder Amundsen, der er økonomisk vismand og en del af Det Miljøøkonomiske Råd til Børsen.

Østerild Plantage

Det er især brancher som vindmølleindustrien, der har lidt hårdt under den finansielle krise. Alene i vindmølleindustrien er der gået 3.000 job tabt siden 2008, og det tærer på de danske virksomheder. Med en årlig omsætning på 100 milliarder kroner udgør vindmølleindustrien nemlig omkring 40 procent af grøn produktion i Danmark, og det er derfor vigtigt, hvordan den udvikler sig.

"De sidste fire år har vindmølleindustrien, ligesom alle mulige andre industrier, været udfordret af finanskrisen, og det har været meget vanskeligt at træffe investeringsbeslutninger i de fleste store markeder," siger Jan Hylleberg, der er adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Danmark har i mange år satset massivt på grøn produktion, men investeringerne kan slå fejl, hvis de danske virksomheder fortsat taber grønne jobs til lavlønslande, hvor produktionen er langt billigere.

pix-økologieksport

Ud over vindmølleindustrien som Sorteper er Danmark også udfordret, når det kommer til grøn eksport til de vigtige vækstmarkeder Brasilien, Rusland, Indien og Kina, bedre kendt som BRIK-landene. Her klarer Danmarks sig væsentligt dårligere end de øvrige EU-lande.

"Det kan gøres bedre, det skal jeg være den første til at indrømme. Og i forhold til BRIK-landene er det ikke tilfredsstillende, hvad vi har præsteret der," siger den radikale klima- og energiminister Martin Lidegaard til Børsen.

Omsætningen i de grønne virksomheder er fra 2008 til 2010 faldet med 35 milliarder kroner, og vækstraten ligger fra 2005-2010 gennemsnitligt på bare 2,1 procent. Dermed er vækstraten ikke meget større end den historiske vækst i den samlede økonomi.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere