Del : SMS
Berlingske Business

CO2-redning koster industri småpenge

19BUSAalborg-Portland1.jpg
Aalborg Portland og resten af de ti største CO2-forbrugende produktionsvirksomheder i Danmark modtog sidste år en væsentlig del af dansk erhvervslivs CO2-kvoter. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

De største danske klimaforurenere har gennem Dansk Industri kæmpet for et »nej« til at redde EUs CO2-kvotesystem. Men virksomhederne vil få begrænset udbytte af et fortsat kvote-sammenbrud

Artiklen fortsætter under annoncen

Kongstanken med EUs CO2-kvotesystem er klar: Det skal koste penge at forurene. Lige nu er klimaforurening bare næsten gratis, fordi kvoteprisen er faldet markant i kølvandet på den økonomiske krise.

Virksomheder i »den grønne industri« som Vestas, Danfoss, Grundfos og DONG Energy har forsøgt at samle opbakning i bl.a. Dansk Industri (DI) til en redningsplan for CO2-kvotesystemet. Men DI har valgt at lytte til sine energitunge »sorte« virksomheder som cementproducenten Aalborg Portland, stålværket Dansteel og Nordic Sugars sukkerfabrikker.

DI var sammen med paraplyorganisationen Business Europe med til at levere en sejr til de »sorte« virksomheder, da EU-Parlamentet stemte nej til redningsplanen for CO2-kvotesystemet i april. En redningsplan, som ifølge DIs adm. direktør, Karsten Dybvad, ville koste dansk erhvervsliv 300 mio. kroner årligt i forhøjede energiafgifter og samlet 35 mia. kroner for europæiske virksomheder.

I går påviste Berlingske, at DIs beregninger er pustet op. Kvoteredningsplanen, som går ud på at trække 900 mio. CO2-kvoter midlertidigt ud af markedet gennem såkaldt »backloading«, ville på nuværende tidspunkt koste tættere på 120 mio. kroner end 300 mio. kroner på grund af en lavere nuværende kvotepris samt en lavere forventet pris, hvis redningsplanen bliver gennemført.

Redningsplan skidt for konkurrenceevnen

Industrien fastholder dog stadig, at redningsplanen vil være ødelæggende på grund af svækket konkurrenceevne og svækket troværdighed til CO2-kvotesystemet.

»Bundlinjen er, at alle anerkender, at »backloading« på kort sigt vil forhøje omkostningerne for danske og europæiske virksomheder. Det er jo selve hensigten med forslaget om »backloading« at få prisen på CO2-kvoter i vejret. Det er problematisk i en tid, hvor virksomhederne allerede er hårdt pressede på konkurrenceevnen,« skriver DI i en kronik i tirsdagens Berlingske.

Aalborg Portland og resten af de ti største CO2-forbrugende produktionsvirksomheder i Danmark modtog sidste år en væsentlig del af dansk erhvervslivs CO2-kvoter.

Virksomhederne omsatte samlet for knap 14 mia. kroner sidste år, og de havde et overskud før skat på 1,14 mia. kroner.

Det lykkedes tirsdag ikke at få en kommentar fra nogen af de energitunge virksomheder.

Men med en samlet regning til hele dansk erhvervsliv på 120 mio. kroner, bør ekstraregningen til selv de ti største CO2-forbrugende produktionsvirksomheder være til at overskue, understreger Per Andersen, forsker i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet.

»Enhver omkostningsstigning er selvfølgelig negativ for virksomhederne, men det er slet ikke sådan, at det kan få dem til at flytte det hele til udlandet eller lukke deres produktion. Når vi taler omkostninger i den her størrelsesorden, er lønninger, andre reguleringer og den generelle produktivitet langt vigtigere for dansk erhvervsliv samlet set,« siger han.

EU-Kommissionen er ikke i tvivl om de negative konsekvenser af den nuværende lave CO2-kvotepris.

»Kommissionen konstaterer, at den nuværende lave kvotepris i EUs kvotehandelssystem ikke giver investorerne tilstrækkeligt incitament til at investere i klimateknologier, hvilket medfører en risiko for såkaldt »carbon lock-in«, dvs. investeringer i teknologier med en høj CO2-udledning,« skriver Energistyrelsen i et notat om EUs 2030-mål dateret 10. maj 2013.

Blandt de »grønne« danske virksomheder er der ingen tvivl om, at redningsplanen for CO2-kvotesystemet er et nødvendigt første skridt mod et mere stabilt handelsmarked for klimaforurening. Det er afgørende for, at det kan betale sig at investere i energieffektivisering og vedvarende energi fra for eksempel vindmøller.

»De kommende år kommer vi til at se store investeringer i europæisk energiinfrastruktur. Og de langsigtede forventninger til CO2-kvotesystemet bliver ret afgørende for, om man erstatter atomkraftværker og kulkraftværker med nye kulkraftværker eller for eksempel vindmøller,« siger Karsten Anker Petersen, kommunikationschef i DONG Energy.

Det endelige resultat af dette slag i klimakampen står klart 2. juli, hvor klimakommissær Connie Hedegaard redningsplan skal til afstemning igen.

de sorte sejrherrer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere