Del : SMS
Berlingske Business

Chefskifte i DONG fremrykker delvist salg

Dong-sag
Foto:

Det er næppe DONG-ejeren, den danske stat, der skal komme med flere penge, ligesom staten næppe heller sælger ud af sin aktiepost.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommentar: Egentlig er det såre naturligt, om end timingen er ganske overraskende. Energikoncernen DONG Energy skal finansielt have stærkere ben at stå på. Så stærke, at DONG fremover kan agere frit, når givtige forretningsmuligheder viser sig. Som det er nu, risikerer DONG at blive hæmmet af at bære rundt på en for stor gæld. Derfor er DONG på jagt efter 10-15 nye, friske milliarder kroner.

Når udspillet fra DONG, og man kan godt læse det som et krav, kommer nu, hænger det utvivlsomt sammen med skiftet på topchefposten i DONG. Den mangeårige topchef Anders Eldrup blev fyret i foråret 2012, og den nye chef, Henrik Poulsen, kom til efter sommeren 2012. To meget forskellige typer. Henrik Poulsen begyndte med en nøjere gennemgang af bøgerne og foretog herefter betydelige nedskrivninger på aktiverne allerede i tredje kvartal 2012.

Aktiverne blev således bogført til markant lavere priser, men eftersom gælden var den samme, kom DONG til at se mere sårbar ud. Og det er den sårbarhed, som DONG (læs: Henrik Poulsen) vil have helbredt med kapitalindsprøjtningen.

Der er foreløbig ikke sluppet meget ud, hverken fra politikerne, bestyrelsen eller direktionen i DONG.

DONG har sendt denne meddelelse ud: »DONG Energy er i dialog med sin hovedaktionær, Finansministeriet, om mulige initiativer til at styrke sin kapitalstruktur, herunder en potentiel tilførsel af egenkapital. Styrkelsen af kapitalstrukturen skal bidrage til udviklingen af koncernens profitable kerneområder.«

Umiddelbart en forsigtig, følende udmelding. DONG er dog sandsynligvis meget længere fremme i denne proces, end DONG-ledelsen ønsker at give indtryk af.

Det er næppe DONG-ejeren, den danske stat, der skal komme med flere penge, ligesom staten næppe heller sælger ud af sin aktiepost. Derimod må det forventes, at DONG præsenterer en konstruktion, hvor statsselskabet delvist privatiseres ved, at nye, private ejere inviteres indenfor. Konkret vil staten inden for DONG-forligskredsen kunne reducere sin ejerandel fra de nuværende 80 til 51 procent.

Det er uvist, om kapitalindskuddet fra eksterne, private investorer sker direkte i det nuværende DONG, eller om eksempelvis forretningsbenet Wind Power (det som Anders Eldrup satsede så meget på) skilles ud og børsnoteres. En børsnotering er dog både tung, besværlig og særdeles dyr, og derfor kan det komme på tale med et delvist salg af Wind Power til en gruppe store investorer som pensionskasser og fonde. Altså en rettet emission.

DONG har i dag en rentebærende nettogæld på lidt over 30 milliarder kroner. Det behøver ikke være noget problem for en virksomhed, som genererer et solidt cashflow, men DONG er i dag langtfra så solid som tidligere. Det har medført, at det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poors har sænket karaktererne for DONG – i øvrigt med udsigt til en yderligere sænkning, hvis DONG ikke får styrket sit kapitalgrundlag. Jo lavere karakter, jo dyrere er det for DONG at låne.

Planer om at frasælge aktiver i DONG for ti milliarder kroner for derved at reducere gælden synes ikke farbare p.t., og så er vi fremme ved det andet alternativ, hvis DONG fortsat skal kunne vokse på kerneområderne, nemlig at hente ny, frisk kapital ind udefra. Rystelserne det seneste år til trods er DONG en spændende vækstvirksomhed, som en række institutionelle investorer givetvis vil flokkes om.

Dog bærer DONG også rundt på et par »problembørn«, og derfor skal den nye ejerstruktur skrues sammen på en måde, så de nye ejere ikke bliver hængt op på problemerne, men i stedet investerer i et klart defineret selskab som eksempelvis Wind Power. Det giver i hvert fald den bedste pris for DONG.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere