Fredag stiger den igen.
15. juli 2011, 08:39
Fredag tager benzinprisen endnu et nøk opad, skriver Epn.dk.
Det sker, når benzinselskaberne hæver listeprisen på en liter 95 oktan blyfri benzin med 8 øre til 12,76 kr. på de bemandede tankstationer.
Olieprishop og dollarstyrkelse I løbet af godt to uger er listeprisen steget hele 71 øre per liter, og der er nu blot 9 øre op til alle tiders højeste prisniveau, der blev nået 12. maj i år med 12,85 kr.
Råolie og gældskrise
Årsagen til den seneste tids nye benzinprisstigninger skal findes i prisudviklingen på råolie fra Nordsøen (Brent-olie), der siden juni er steger fra omkring 105 dollars per tønde til nu 117 dollars.
Samtidig er den amerikanske dollar blevet styrket over for euroen og den danske krone som følge af tiltagende bekymringer for gældskrisen i Europa.






























































