Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gør penge os lykkelige?

Penge, store biler, luksusrejser og rødvin til toppriser. Den slags goder gør mennesker lykkelige. Men kun for en kort stund.

Så skal der nemlig endnu dyrere ting og endnu mere luksus til for at opnå samme lykke.

Organisationen Charity International står bag en konference om lykke, som afvikles i weekenden i Göteborg i Sverige. Her vil nogle af Europas mest fremtrædende forskere gøre sig kloge på begrebet lykke og forsøge at komme frem til, hvordan vi får en bedre verden og flere glade mennesker.

En af deltagerne er danske Christian Bjørnskov, som er professor ved Aarhus School of Business.

Han forsker i indkomst og lykke og fortæller til svenske Di.se, at jagten på penge og forbrugsgoder af enhver slags er en af samfundets mest almindelige veje til et lykkeligere liv, også selv om materialismen ofte kritiseres hårdt.

Men det er selve jagten på goder, der gør os glade, fremhæver han.

Men bliver man så mere lykkelig af penge?

»På kort sigt, ja. På længere sigt nok ikke. Mennesker vænner sig til rigdom og forventer mere af livet, når de er kommet op på et højere niveau. Når den objektive situationen bliver bedre, øges vores forventninger,« siger Christian Bjørnskov til Di.se.

Det er lidt som at købe vin. Man begynder med det enkle og billige. Men i takt med at man begynder at værdsætte vin, vil de fleste også begynde at stræbe efter bedre og dyrere vin. På samme måde bliver man kun lykkeligere en kort tid af at gøre karriere eller få en lønforhøjelse, hvorefter effekten ebber ud, fremhæver forskeren.

 




Markedet lige nu