Del : SMS
Berlingske Business

Vreden mod Wall Street

19BUSHillary-Clinton.jpg
I kampen for at blive USAs næste præsident har Hillary Clinton ligesom almindelige amerikanere også taget afstand fra Wall Street. Foto: Brian Snyder

Amerikanerne har ikke tilgivet »Wall Street« for finanskrisen. Og vreden rækker ind i valgkampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man tror, at amerikanerne har glemt finanskrisen, tror man fejl. Wall Street, Goldman Sachs og andre i lignende kategori kan vække et helt uhørt raseri hos almindelige amerikanere, fordi de ganske enkelt ikke mener, at de ansvarlige for finanskrisen er blevet straffet. Hvilket også er svært at modsige.

Og når man sidder til pressemøde med partiernes præsidentkandidater – og det er næsten uanset hvem, det er blandt republikanerne og demokraterne – så er Wall Street et emne, man helst undgår af den simple grund, at finanskrisen stadig er en del af virkeligheden blandt amerikanerne. Det er ikke kun den demokratiske kandidat Bernie Sanders, der svovler mod Wall Street og kalder det, der foregår, for kasino-økonomi. Hillary Clinton har også travlt med at distancere sig fra det Wall Street, som hun ellers har støttet. Og hos republikanerne tager man også lejlighedsvis det tunge skyts i brug, når talen falder på gevinster på aktiespekulation, bankernes deregulering og Wall Streets op- og nedture, som ofte anses for at være ren og skær manipulation af store investorer og hedgefonde.

03BUSLaurence-Fink.jpg

Ben Carson – en af de mere kuriøse præsidentkandidater (han er nummer to i det republikanske felt) – skrev i sin bog »One Nation«, at Wall Street-mogulerne tror, »at det, de gør, berettiger til, at de kan hæve hundrede millioner dollar i bonus«. Og en anden af de republikanske kandidater, Jeb Bush, har også kritiseret Wall Street for at være grådig. Han har tidligere udtalt, at Wall Street er en trussel mod kapitalismen. Stærke ord for en person, der også har været ansat af Lehman Brothers på Wall Street og indkasserede en årlig løn på 1,3 mio. dollar.

Men amerikanerne mener, at der mangler et direkte retsopgør med de personer, der manipulerede med subprimelån og andet godt, som fik ikke alene boligmarkedet til at kollapse, men også sendte USA og den vestlige verden ud i en økonomisk katastrofe, som ikke er overvundet endnu. Der er indledt en klapjagt på Wall Street i den her valgkamp, for begge partier skal appellere til den hastigt svindende middelklasse, som især demokraterne tabte stort under midtvejsvalget i 2014. Den kan kun hentes tilbage med løfter om at skabe retfærdighed i det økonomiske system med en regulering af bankerne, af Wall Street og selvfølgelig også ved at få skabt et mere retfærdigt skattesystem, som ikke tilgodeser de allerrigeste.

Midt i al denne fokusering på Wall Street kan amerikanerne læse i deres aviser, at »der bliver heppet på Wall Street på Bush«, hvis væsentligste bidragsydere trods sin afstandtagen er Goldman Sachs, Bank of America, Morgan Stanley, Merril Lynch og andre lignende foretagender, som amerikanerne giver skylden for finanskrisen. Der står Donald Trump bedre, fordi han er rig og dermed uafhængig. Og Hillary Clinton har rejst mindre end 130.000 dollar fra disse virksomheder

Kina

Hvis man googler Wall Street, er ordet »kasino« stadig et af de mere almindelige ord, det bliver sammenlignet med. Og mens den amerikanske middelklasse tidligere var storinvestorer i aktier på børsen, så er den andel faldet, både fordi mange har brændt fingrene, men også fordi man ikke længere tør investere pensionspengene i aktier. Tre ud af ti amerikanere har ingen opsparing overhovedet, og det er det største antal i den tid, man har målt den slags. Og det er ikke kun fordi, at man har mistet tilliden, men også fordi folk holder på de få penge, de har. For lønnen er ikke steget nævneværdigt, og fyringsrunderne har været brutale.

Hvis man læser nogle af de strategipapirer, som i hvert fald demokratiske spindoktorer udtænker i øjeblikket, så er det netop middelklassen, der er i fokus, fordi det er den, der er ved at blive tabt på gulvet og har en stor mistillid ikke alene til det politiske system, men også til økonomien som helhed, undtagen centralbanken, som de respekterer højt.

Ifølge strategipapirerne har vælgerne mistet troen på, at republikanerne bliver enige med demokraterne om noget som helst, der kan bedre den økonomiske situation. Demokratiske vælgere mener også, at demokraterne heller ikke gør nok, og at ingen i Washington koncentrerer sig om det væsentligste – at sikre en fremgang for middelklassen.

Til gengæld er de færreste i tvivl om, at der stadig finder en kasinoøkonomi sted på Wall Street, og at bankerne og investeringsgiganterne ikke lider nød. Og den fornemmelse vil nok fortsætte, indtil demokraterne og republikanerne får sat sig ned og finder de nødvendige politiske løsninger og reformer.

-DOW-Jones

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere