Del : SMS
Berlingske Business

Verdensøkonomien sitrer af nervøsitet

04BUSwallstreet.jpg
Samtidig med, at det går bedre med økonomien i USA og EU, sitrer børserne af nervøsitet. Nu er den gal på de tidligere så berømmede vækstmarkeder, og forrige uge var den værste på Wall Street siden juni 2012. Foto: Spencer Platt/Getty

EU og USA var klodens sorte får under hver deres kriser, men før, der var noget at fejre i 2012 og 2013, brølede aktierne opad. Nu, hvor der faktisk er noget at fejre i form af fremgang i både EU og USA, råder frygt og usikkerhed med de tidligere tigerøkonomier som epicenter. Januar gav det største månedlige aktiefald siden 2009.

Artiklen fortsætter under annoncen

München: Da krisen stadig rasede i både USA og Europa i 2012, og der endnu ikke var konkret fremgang at have optimismen i, bragede aktiemarkederne derudad.

Aktierallyet varede 2013 med og gjorde året til det bedste siden krakket i Lehman Brothers i 2008. I mellemtiden er USA og Europa ude af den mest akutte krise, man rydder op og er i begyndende fremgang.

Velkommen til paradokset: I fem år har vi vænnet os til, at amerikansk og europæisk økonomi har været de to alvorligste problemer for klodens økonomi. Men nu, hvor situationen er forbedret fundamentalt, og der for alvor er noget at have optimismen i, sitrer aktiemarkedet af nervøsitet.

Forrige uge på Wall Street var den værste siden juni 2012. I sidste uge flimrede billedet fortsat, selv om tre fjerdedele af S&P 500-selskaberne slog forventningerne i deres årsregnskaber.

US-WALL STREET-NYSE

For nu er den gal på de nye markeder, hvor tidligere vækstraketter som Sydafrika, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien og Indien går under fællesbetegnelsen »The Fragile Five«, som rystes af egne problemer, der oven-ikøbet forstærkes af, at USA skruer ned for egne støtteopkøb af statsobligationer; den såkaldte »tapering«, fordi USA er i fremgang.

Tag Brasilien, som så landets valuta, real, banket ned på et femmåneders lavpunkt med sidste uges »tapering«, og hvor finansnyhederne ikke udelukker en lavere kreditvurdering.

Den kraftige volatilitet og verdens mange igangværende krige og konflikter gør finansverdenen til hajfyldt farvand lige nu. På den netop afsluttede sikkerhedspolitiske konference i München blev den nye volatilitet betragtet med bekymring af såvel Ban Ki-moon, FNs generalsekretær, som USAs udenrigsminister, John Kerry, og andre sværvægtere. Samtidig var der glæde over USAs og især EUs økonomiske comeback.

Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, konstaterede om EU i sin tale, at det nu er et sted, som investorer søger ly hos:

»Krisen er bag os, og eurozonen er nu en sikker havn for investorer. Vi mangler selvfølgelig stadig at gøre en del. Men volatiliteten viser, at alle globale aktører må reformere, så vores økonomier bliver mere bæredygtige.«

Men, at EU er ved at få styr på sin husholdning, gør ikke de europæiske markeder immune for rystelserne på de nye markeder. Usikkerheden er løs. Og med usikkerhed stiger risikoen. Og med mindre man shorter og decideret spiller på en nedtur, synes investorernes risikoappetit at være et helt andet sted end sidste år.

De globale aktier faldt fire procent i januar, og aktierne på emerging markets faldt med mere end seks procent. Om man er private banking-kunde eller har et keddeldragt-job og sparer op til pensionen, er der grund til at gnide øjnene en ekstra gang, for det er det største månedlige fald siden 2009.

Det rejser enkle spørgsmål: Tog markederne aktieopturen på forskud i 2012 og 2013? Hvad kommer nervøsiteten af? Blev det amerikanske og europæiske comeback i 2012 og 2013 en boble? Er de tidligere tigerøkonomier og nye markeder, der gav Vesten baghjul under krisen, de nye ulykkesfugle?

Kina er lige gået ind i hestens år med damptab i økonomien, hvor tegn på en finanskrise viser sig i de lokale pengeinstitutter, hvor gælden i det offentlige vokser, og hvor der er opstået tvivl om kvaliteten af data bag landets økonomiske nøgletal. Vil udviklingen i Kina og på de nye markeder gøre 2014 til »bjørnens« i Vesten? Er det, vi ser nu, et såkaldt bear market, hvor usikkerhed vokser til pessimisme, som vokser til et længerevarende brandudsalg og store fald? Eller er det blot en korrektion af markeder, et trinbræt for nye investeringer?

Under alle omstændigheder har begrebet »risiko« fået flere hjemlande end i de år, hvor alles øjne hvilede på nogle få, men store kriser. Hvor Grækenlands fremtid bragte euroens fremtid på alles læber, og hvor der længe var tvivl om, hvorvidt euroen ville bestå, og om USA ville få styr på sine banker og sit budget.

Det var en krise drevet af sort-hvid risiko fra Lehman Brothers’ fald i 2008 og den efterfølgende amerikanske finanskrise over den europæiske gældskrise, der for alvor flammede op i 2010, 2011 og 2012, men hvor aktiemarkederne tog forskud på festen i Vesten i 2013, mens de nye markeder allerede da viste tegn på svaghed.

»Risiko er blevet multifacetteret. I Europa og USA så man en lettelse på finansmarkederne i 2012 og 2013, der blev til investor-eufori over, at kollapset udeblev,« forklarer Fabian Zuleeg, cheføkonom og direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

Enorme summer havde hobet sig op, mens krisen var værst, og ingen turde investere. Men som ved et digebrud strømmede penge ud på markedet igen; i Europa især drevet af ECB-chef Mario Draghis melding i sensommeren 2012 om, at Den Europæiske Centralbank ville holde hånden over euroen »for enhver pris«.

»Investeringerne skete med en fart, der ligner en boble. Det er naturligt, hvis der kommer en korrektion nu. Men uanset hvad sker det i et scenarium for Vesten, der grundlæggende er mere positivt, end det var under krisen. Problemerne er flyttet, men det freder os ikke,« siger Fabian Zuleeg.

Stephen Lewis, analytiker i finanshuset Monument Securities i London, peger ifølge Bloomberg på, at de nye markeder er et fælles problem, som forstærkes af masseflugten ud af landene.

»De vil få et økonomisk chok, hvis vestlige investorer trækker den investerede kapital, som de har fået forrentet rentabelt i de seneste år, ud af disse markeder,« siger analytikeren, der understreger:

»Der er potentiale til en ond cirkel, hvor udenlandske investorer trækker sig ud og dermed underminerer den finansielle stabilitet. Det kan skade de økonomiske udsigter for de ramte lande, og det vil få endnu flere investorer til at flygte,« siger Stephen Lewis.

I januar har kinesiske nøgletal ikke kunnet berolige markederne, og i går bragte kinesiske PMI-tal for servicesektoren skuffelse i Asien med et fald til 53,4; det laveste niveau i fem år. Samtidig er Kinas vækst aftaget, men omvendt er der trods alt stadig tale om mere end syv procent, et niveau, som for mange er et drømmemål.

Men den nye skrøbelighed er bredere end den usikkerhed og opmærksomhed, som en økonomi af Kinas størrelse naturligt udløser.

I Brasilien spillede Lehman-krakket knap en rolle, så stærk var væksten dengang. I dag er kapitalflugten ud af landet på det højeste siden 2002, og BNP-væksten er faldet fra knap otte procent til lidt over to sidste år. Det er sådan noget, der kan få selv den gladeste maracas ud af takt. Tyrkiet er i problemer, og Sydafrika og Argentina, hvor pesoen er i frit fald.

Mike Ingram, markedsstrateg i BGC Partners, sagde i sidste uge til Reuters, at de tidligere tigerøkonomiers tandløshed synes at være kommet bag på markederne, selv om de har vist svaghed, fald og sivende kurser igennem længere tid.

»Problemerne har en bred farveskala nu,« skriver han i et brev til sine klienter.

London

Imens synes fremgangen at have bidt sig fast i Europa.

»I årevis har vi måned for måned vænnet os til nedjusteringer i vækstprognoser. Nu begynder vi at se eksempler på prognoser, der faktisk justeres op. EU har med gældskrisen været en del af verdensøkonomiens problemer, men nu går det faktisk fremad. Det er skrøbeligt, men det går den rigtige vej,« siger chefanalytiker i AE-Rådet Frederik I. Pedersen.

AE-Rådet ser indsnævringen af rentespændet mellem de sydlige kriselande og de nordlige og mere solide euroøkonomier som et markant udtryk for bedringen.

»Der kan selvfølgelig være risiko for tilbageslag. Gælden er fortsat høj, og en lang række nødvendige reformer, der sikrer balance i de offentlige finanser, blandt andet pension og tilbagetrækning skal gennemføres, før man kan sige, at krisen er bag os. Men vi er i et langt mere positivt scenarie nu end sidste år og året før,« siger han.

Fransk økonomi står stille og har fortsat brug for store dele af det økonomiske medicinskab, som præsident Francois Hollande dog har svært ved at åbne. Men andre steder i EU synes nedturen vendt.

Tag Storbritanniens økonomi, som voksede 1,9 procent i 2013; den stærkeste vækst siden 2007, og hvor eksempelvis boligpriserne er steget for 13. måned i træk til det højeste niveau i seks år.

Finansminister George Osborne lignede en mand, der måtte tvinge ansigtet i ydmyge folder, da han i sidste uge tog det som resultatet af regeringens genopretningsplan.

»Men jeg er den første til at indrømme, at arbejdet ikke er færdigt endnu.«

Situationen i Danmark er også under forbedring. Boligpriserne er steget en smule, beskæftigelsen falder ikke mere, og væksten har været positiv i de seneste kvartaler. Reallønnen går op, og AE-Rådet påpeger, at der er masser af penge i dansk økonomi. I en analyse viser AE-Rådet, at det går fremad. Varslede fyringer er dalet, og antallet af opslåede stillinger stiger.

»Der er således tegn på færre joblukninger og flere jobåbninger, hvilket sammen med prognosen om mere normale økonomiske vækstrater i dansk økonomi i 2014 giver forventning om fremgang på det danske arbejdsmarked,« skriver AE-Rådet.

GREECE GERMANY

Danske økonomer er ikke ene om den forsigtige optimisme. For første gang siden Christine Lagarde blev chef for Den Internationale Valutafond (IMF) i 2011, hævede hun i midten af denne måned udsigten for den økonomiske vækst. Ganske vist var det blot fra 3,6 til 3,7 procent.

Men fremgang er fremgang, selv om Lagarde dog også i Davos i forrige uge mindede om, at den er »ubalanceret« og præget af massiv arbejdsløshed.

»Krisen har lært os, at vi skal være yderst årvågne og forvente bobler fra steder, som vi ikke har forudset,« sagde hun.

Lagardes optimisme skyldes ikke mindst USA, hvor væksten er tilbage, forbrugertilliden styrket, og færre amerikanere mister deres job. Industriproduktionen stiger, og nybyggeriet går fremad.

Den amerikanske centralbank – Federal Reserve – oplyste i en konjunkturundersøgelse i forrige uge, at »den økonomiske aktivitet fortsatte med at ekspandere på tværs af de fleste regioner og sektorer fra slutningen af november til slutningen af året«.

I weekenden overdrog Fed-chef Ben Bernanke sin post til Janet Yellen, og det afslutter hans virke som den økonomiske brandmand, der tog alle stationens værktøjer i brug. Han var den første Fed-chef siden den amerikanske depression i 1930erne, der brugte nødlån til at redde snart sagt alle hjørner af det finansielle system: Fra banker og virksomheder til obligationshandlere. Han brugte så mange beføjelser, at kongressen fik nok og rullede dem et stort nøk tilbage.

Det sidste Fed-møde med Bernanke endte torsdag aften med endnu en nedsættelse af det månedlige obligationstilbagekøb, den såkaldte »tapering«. Denne gang med ti milliarder dollar til 65 milliarder dollar. Årsagen, at det går bedre, prellede af på aktiemarkedet, der straks faldt på udsigten til et mindre sikkerhedsnet. Men ifølge Bernanke må man vænne sig til nedsættelserne:

»Hvis vi gør fremskridt i forhold til inflation og fortsat jobskabelse, forestiller jeg mig, at vi vil fortsætte med afmålte nedsættelser.«

»The Fragile Five« led øjeblikkeligt under Bernankes sidste handling, og beskyldninger om amerikansk egoisme føg. Blandt andre Raghuram Rajan, den nye chef for den indiske centralbank, kritiserede USA og andre udviklede lande for at føre økonomisk politik, der direkte skader de nye markeder.

»Det internationale monetære samarbejde er brudt sammen,« sagde Rajan, der er tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere