Del : SMS
Berlingske Business

Verden mangler vækstmotorer

22BUSWillem-Buiter-182416.jpg
Cheføkonom Willem Buiter fra en af verdens største banker, Citi Bank, forudser, at de såkaldte BRIKS-lande vil være længere tid om at få gang i væksten end først antaget. Dertil kommer den europæiske flygtninge- og immigrantkrise, som vil sætte landene og EU under et voldsomt pres. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Ifølge Citi Banks globale cheføkonom, Willem Buiter, er der stor risiko for, at det kommer til at tage tid for de tidligere vækstmotorer – BRIKS-landene – at komme tilbage på vækstsporet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den globale økonomi vil blive påvirket negativt af, at de tidligere vækstmotorer – BRIKS-nationerne – er hårdt pressede og står over for svære tilpasninger.

Sådan lyder vurderingen fra Citi Banks cheføkonom, Willem Buiter, i et interview med Business.

Udtalelserne fra den verdenskendte økonom falder, netop som alverdens stats- og regeringschefer samt topledere fra klodens største selskaber er samlet til topmødet i World Economic Forum i Davos. Her handler mange sessioner netop om den udbredte usikkerhed i forhold til verdensøkonomiens tilstand.

17MAGJim-Hagemann-Snabe-104.jpg

Willem Buiter tilhører kredsen af top-økonomer, som ser flere faresignaler – især når det handler om Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, der for få år siden blev fejret som den globale økonomis snurrende vækstmotorer på topmøderne i Davos.

Deres tab af tempo er med til at sætte verdensøkonomien tilbage:

»Vores prognose for væksten i den globale økonomi lyder på 2,7 procent i år. Men hvis du kompenserer for svagheden i de kinesiske data, er der snarere tale om en vækst på 2,4,« siger Willem Buiter.

Flygtninge på Lesbos, Grækenland

Han advarer om, at BRIKS-landene samlet set vil kunne tabe yderligere fart.

Mangel på reformer

Brasilien er hårdt ramt af de lave råvarepriser, ringe økonomisk styring og mangel på reformer. Midt i den alvorlige økonomiske nedtur er regeringen ramt af en korruptionsskandale, som har ført til politisk handlingslammelse.

Også Sydafrika lider under faldet i råvarepriserne og ringe regeringsledelse, mens Rusland er bragt til tælling af en kombination af lave oliepriser og sanktioner, som Vesten har påført landet efter præsident Vladimir Putins aggressive fremfærd over for Ukraine.

Davos 2016

Kina leverer vækst, men ikke i det omfang, som de officielle statistikker tilsiger.

»De officielle data viser en vækst på 6,9 procent. Men det er overdrevent. Mit team mener, at væksten er på fem procent, men jeg tror snarere, at vi taler om fire procent,« siger Willem Buiter.

Kinesisk gæld tynger

Ifølge cheføkonomen er der fare for, at væksten i Kina vil falde yderligere på grund af gældsproblemer, overkapacitet og manglende reformer af finans- og banksystemet. Han påpeger, at den kinesiske ledelse – efter årtier med imponerende vækstrater – står over for nye udfordringer.

»Den kinesiske ledelse har ikke stor erfaring, når det handler om at udføre den form for finansiel management, der er påkrævet nu. Selv hvis de lærer hurtigt, er de langt nede på læringskurven,« siger han.

Kimo

Flere af de nødvendige tiltag strider samtidig mod styrets tankegang.

»Kommunisme handler om kontrol og stabilitet. Finansielle markeder handler mere om at skabe frihed og dynamik. Kineserne er ikke vant til at stå i denne situation, og derfor viger de tilbage fra at gøre det nødvendige.«

Willem Buiter påpeger desuden, at den kinesiske ledelse er optaget af anti-korruptionskampagner og er udfordret af uro i flere regioner, hvilket betyder, at den økonomiske styring ikke har førsteprioritet.

Modi har ikke leveret

I Indien udfordres økonomien af, at den indiske premierminister, Narendra Modi, ikke har leveret de reformer, som han lovede i sin valgkamp. Derfor er der fortsat brug for bl.a. skatte-, land- og arbejdsmarkedsreformer i større skala.

»Uden disse reformer vil Indien ikke udnytte sit potentiale,« siger Willem Buiter.

20BUSCarsten-Stendevad-1158.jpg

Han efterlyser desuden investeringer i infrastruktur og energiforsyning, og han peger på, at der er brug for fundamentale opgør med en protektionistisk politik, som friholder flere sektorer for konkurrence udefra.

Også finans- og banksystemet har brug for at blive reformeret. Og endelig bør inderne lære af Kina, når det gælder om at give kvinder lige vilkår.

»Indien vil få et næsten uudtømmeligt reservoir af arbejdskraft, hvis de formår at få kvinderne med.«

Kina kommer hurtigst igen

Når Willem Buiter bliver bedt om at vurdere hvilke af de fem BRIKS-nationer, som hurtigst vil komme på sporet, peger han på Kina. Bl.a. fordi den økonomiske ledelse er kommet længst og arbejder mest systematisk.

»Kina vil kunne vokse fire-fem procent om året – når de får styr på tingene, og det vil de få. De har også et stort potentiale i at få frigjort kræfterne i den private sektor, hvor de har superentreprenører. Når det sker, vil det udløse vækst og skabe mange nye job,« forudser han.

Hvis inderne gennemfører de nødvendige reformer, vil landet kunne vokse med syv, otte, ja, helt op til ti procent i en længere periode, forudser Willem Buiter, eftersom landets grundlæggende vækstpotentiale er så stort.

Når det gælder Brasilien, er han ikke optimistisk. Viljen til at åbne økonomien og gøre op med en ineffektiv og kostbar offentlig sektor, kan Buiter ikke få øje på.

Sanktioner mildnes

Han forudser, at Vestens pres på Rusland vil blive lettet, for EU har brug for Rusland for at kunne påvirke Tyrkiet, der spiller en vital rolle for at kunne kontrollere strømmen af flygtninge og immigranter til Europa.

Ifølge Willem Buiter vil sanktionerne med stor sandsynlighed blive løsnet. Men det vil ikke løse Ruslands andet problem – nemlig det bratte fald i oliepriserne. Prisfaldet har været hård kost for en økonomi, som er så afhængig af olien. Derfor bliver Rusland nødt til at gøre sig mindre afhængig af at være storleverandør af olie og gas – og bør investere mere i at udvikle produktion og service.

mkm

I Sydafrika vil fremgang afhænge af en fornyelse af den politiske kultur, som har været totalt domineret af det regeringsbærende parti, ANC. Uden et skifte tvivler Willem Buiter på, at der vil blive eksekveret reformer og investeret tilstrækkeligt i infrastruktur, energi- og eldistribution samt uddannelse.

»Hvis de gør det rigtigt, vil de kunne få en vækst fire-fem procent i flere årtier – men alt afhænger af viljen,« siger han.

Samlet lyder konklusionen, at BRIKS’ forjættede vækstpotentiale ikke bliver forløst i det omfang, som alle troede for få år siden, og heller ikke i det omfang, som nationerne og verden har brug for i dag.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere