Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

USA går solo og afviser fælles OECD-erklæring om handel

415926982.jpg
Den danske OECD-ambassadør, Klavs A. Holm, ærgrer sig over det amerikanske sololøb.

USA har med Donald Trump som præsident ændret politik på en række områder og løber nu også solo i OECD.

Som det eneste land vil USA på det årlige ministermøde i Paris således ikke bakke op om en sluterklæring, der siger det samme om frihandel, som OECD altid har gjort.

Danmark er formand for årets ministermøde, og den danske OECD-ambassadør, Klavs A. Holm, ærgrer sig over det amerikanske sololøb.

»Det er ikke et godt tegn, at USA forlader den frihandelslinje, som man fra amerikansk side har værnet om siden Anden Verdenskrig,« siger Klavs A. Holm.

»Især ikke for et land som Danmark, hvis økonomi i stor grad afhænger af handel med udlandet,« siger han.

OECD er den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, der blandt andet har til opgave at fremme vækst og social velfærd.

De til tider dramatiske forhandlinger om OECD-mødets sluterklæring er endt med en tekst, hvor de 35 medlemslande ikke mener noget fælles om frihandel.

»Jeg kan ikke mindes, at der har været en OECD-tekst uden fuld enighed om handel,« siger Klavs A. Holm.

De 35 OECD-lande mener heller ikke noget fælles om klima, efter at Trump i sidste uge besluttede at trække USA ud af FN's klimaaftale, som blev indgået i 2015.

I stedet vil det danske OECD-formandskab, ved siden af den officielle sluterklæring, komme med en udtalelse på vegne af 34 lande - alle undtaget USA - om frihandel og klima.

»Den danske formandskabserklæring bliver holdt i det klassiske frihandelssprog,« siger Klavs A. Holm.

»Den er for et åbent, regelbaseret og ikke-diskriminerende handelssystem, hvor man bekæmper protektionisme og har høje standarder inden for miljø og rettigheder for arbejdstagerne,« siger han.

Klavs A. Holm siger samtidig, at det vil skade Danmark, hvis den amerikanske enegang på OECD-mødet bliver omsat til praksis.

»Danmark er sårbart, fordi vi lever af at handle,« siger ambassadøren.

»Hvis det her bliver omsat til praksis, og hvis USA ikke længere vil være med til at fjerne tekniske handelshindringer og nedsætte toldsatser, så er det til direkte skade for dansk erhvervsliv,« siger han.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen