Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Turisterne fravælger Grækenland

Især skandinaviske, tyske og hollandske turister dropper ferien til Grækenland på grund af de mange uroligheder i det økonomisk trængte land.

5 Kommentarer

Uro, stenkast og bål i gaden er ikke det, de fleste forbinder med en dejlig ferie.

Og det kan mærkes i Grækenland, hvor antallet af bookinger til den kommende højsæson er faldet med en tocifret procent-sats i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Det er især skandinaviske, tyske og hollandske turister, der bliver væk. Det skriver den græske avis Kathimerini.

Ifølge Yiannis Retsos, der står i spidsen for den græske hotel-organisation, er denne tid af året helt afgørende, og de udmarvende diskussioner om den græske katastrofe-økonomi og recessions-stemningen i flere europæiske lande tynger antallet af bookinger, fastslår han.

Hos danske Apollo Rejser, der hvert år sender 65.000 danskere på ferie til Grækenland, genkender man ikke billedet af, at folk fravælger de græske øer.

"Det er ikke noget, vi mærker i øjeblikket. Bookingmønstret er det samme som på samme tidspunkt sidste år. Min teori er, at danskerne har vænnet sig til, at Grækenland er i økonomiske problemer," siger kommunikationschef Rikke Koks Andreassen.

Hun understreger, at de fleste danskere slet ikke vil komme i nærheden af urolighederne, som har base i Athen.

"Dér, hvor danskerne rejser hen, det er det græske øhav, og øerne er fuldstændig lige så fredelige, som de plejer at være. At sammenligne Athen og det, der sker på øerne om sommeren, svarer til at sammenligne Nørrebro på en dårlig dag med en dansk ferieø - og vi flyver direkte, så man skal ikke forbi Athen," siger Rikke Koks Andreassen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Spejlvendt!?

Billedet er spejlvendt!?

Grækenland er sikkert og dejligt ferie land

Jeg ville netop gerne til Grækenland nu....når alle "hakkebøfferne" bliver nervøse og pga uvidenhed fravælger Grækenland så bliver det billligere og med færre turister...altså win-win

Verdens bedste feriemål

Tja

Man vælger jo heldigvis selv hvor man vil tage på ferie.

Og hverken Grækenland, Indien, Azerbaijan, Somalia, Afganistan osv. står på mit ferievalg for de næste 20 år.

Tja

Jeg vil mene, at man bør udvise EU alliance solidaritet med Tyskland og dermed boykotte Grækenland som turistdestination som følge af de horrible beskyldninger det græske folk udsætter det tyske folk som som følge af at de tyske vælgere har en forståelig modvilje mod at sende nordeuropæiske skatte-penge til det bundløse græske hul

Personligt bliver jeg mere og mere modstander af at man låner grækerne så meget som en eneste euro.

Tja

Helt enig med Gustav - her på gården lægger vi også vores feriekroner et andet sted end i Grækenland - gad vide hvad de grækere bilder sig ind, vi prøver at hjælpe dem, og så er de bare utaknemlige




Markedet lige nu