Del : SMS

Thorning bakker Grønland fuldt op

Doorstep i Statsministeriet
Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist holdt et doorstep pressemøde torsdag d. 10 januar 2013 i Statsministeriet. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013) Foto:

Landsstyreformand Kuupik V. Kleist fik i går, hvad han formentlig længe har savnet. Entydig officiel opbakning til storskalaloven fra den danske statsminister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har længe været uvist, hvad statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener om den grønlandske storskalalov og planen om at få tusindvis af billige udenlandske arbejdere til Grønland for at anlægge kommende miner, der skal bane vej for en ny økonomisk udvikling i Grønland.

Men i går satte statsministeren for første gang ord på. Og det var entydig opbakning til de grønlandske planer og ønsker, som Socialdemokraternes bagland, fagbevægelsen samt Enhedslisten og Dansk Folkeparti ellers har kritiseret sønder og sammen og stemlet som social dumping. ---- Side om side med landsstyreformand Kuupik V. Kleist gjorde hun på et pressemøde i Statsministeriet rede for sine synspunkter.

"Jeg mener, at vi står på et tidspunkt, hvor alle skåltaler om selvstyret skal vise sig i praksis. Og at alle dem, som har bakket op om selvstyreloven, og det er alle partier undtagen Dansk Folkeparti, skal vise, at de også i praksis støtter selvstyreloven og forstår, at når man har selvstyreloven, er hele spørgsmålet om råstoffer, løn og arbejdsvilkår noget, grønlænderne tager sig af selv," lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

På den baggrund kunne hun proklamere, at den danske regering derfor har givet tilsagn om, at den vil lægge lovgivning, som understøtter de grønlandske ønsker, frem i Folketinget.

Dansk lovgivning fremlægges snart 

"Vi har haft et rigtig godt møde med repræsentanter for Selvstyret og regeringen, og vi har været igennem en række forskellige spørgsmål. Et af de spørgsmål, vi har brugt rigtig meget tid på, er selvfølgelig storskalaprojekter og hele det her spørgsmål om råstoffer. Og da har jeg givet udtryk for, at regeringen i den kommende tid agter at lægge supplerende lovgivning frem i Folketinget, som supplerer storskalaloven," sagde statsministeren.

Den supplerende lovgivning er en udlændingepolitisk særlov, som blandt andet skal gøre det nemmere og hurtigere at få behandlet de hundred- eller tusindvis af opholds- og arbejdstilladelser til billig udenlandsk arbejdskraft, der er nødvendige for at kunne opføre de kommende miner. Grønland har ikke selv arbejdskraft nok. 
Storskalaloven har mødt massiv kritisk, men hvis fagbevægelsens højlydte bekymring og vrede over den grønlandske storskalalov har gjort det mindste indtryk på statsminister Helle Thorning-Schmidt, skjulte hun det godt på pressemødet. Men det har formentlig for både statsministeren og Kuupik V. Kleist været med en vis lettelse, at de kunne forsikre om, at de omstridte ILO-konventioner ikke overtrædes med den grønlandske storskalalov. 

Fagforeninger har truet med sagsanlæg

Det har ellers været et af de vægtigste argumenter, som fagbevægelsen har ført frem imod storskalaloven. Ifølge fagbevægelsen krænker storskalaloven ILO-konventionen.

"Vi har begge været optaget af ILO-konventionen, men jeg vil gerne understrege, at løn- og arbejdsvilkår er et grønlandsk anliggende, og man skal vise respekt for den selvstyrelov, vi selv har været med til at beslutte. Vi har selvfølgelig været optagede af ILO-konventionen, og derfor er vi også meget glade for, at der ikke ser ud til at være nogen konflikt i forhold til ILO-konventionen," sagde Helle Thorning-Schmidt.B 

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere