Del : SMS
Berlingske Business

Sydkorea storkøber luksus i skyggen af gældsbjerg

Modeuge: Slut med sygeligt slanke modeller
ARKIVFOTO. Kopenhagen Fur-catwalk under modeugen i København i 2014. Foto:

Danske selskaber har fået øjnene op for det hastigt voksende marked for kvalitetsprodukter i Sydkorea. Luksussegmentet i landet er øget med næsten 60 pct. på fem år, men det generelle forbrug i Sydkorea stagnerer, og private husholdninger kæmper med enorm gældsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som Jaeyeon Yoo står i sin mørkegrå, kraveløse og knælange uldjakke, er det tydeligt, at den 28-årige sydkoreanske kvinde ikke bare tager noget tilfældigt på om morgenen. Hun har heller ikke noget imod at erkende, at såvel hun som hendes veninder er endog meget glade for dyrt tøj og mode.

»Jeg går helst ikke i sidste års kollektioner. Jeg arbejder i Gangnam (kvarter i Seoul, red.), og dér går alle folk helst i helt nyt tøj,« siger Jaeyeon Yoo, der arbejder i et PR-bureau. »Det er det samme med mine venner. Når de får løn, så bruger de næsten alle deres penge på modetøj.«

Og det er ikke bare hvilken som helst form for modetøj, fortæller Jaeyeon Yoo. Det er som oftest dyre mærkevarer. De unge koreanere i let stumpende bukser, der går aftentur ned ad Gangnams Teheran Road ved siden af Burberrys og Pradas butikker, bekræfter det billede, som Jaeyeon Yoo tegner: At sydkoreanerne gerne bruge penge på luksus.

På trods af at være verdens 13. største økonomi, er Sydkorea verdens ottendestørste marked for luksusvarer, der ikke kun tæller Hermès-tasker og Mercedes-biler, men også dyre fødevarer og møbler.

»Der bliver solgt ret mange high-end og luksusvarer. Der har blandt andet indfundet sig en større og større bevidsthed om, at man skal holde sig sund og spise godt, så kvalitetsfødevarer og økologiske produkter er i stigende vækst. Det er et område, hvor danske eksportører har noget at kunne tilbyde. Det kan vi også inden for design og mode, så på den måde er vi godt med,« siger Danmarks ambassadør i Sydkorea, Thomas Lehmann, til Berlingske.

Kenneth Loberg fyret fra Kopenhagen Fur allerede inden han tiltræder som topchef

At det engang så fattige land har fået smag for dyre goder har flere danske firmaer også bidt mærke i – heriblandt Kopenhagen Fur. Til tekstløse, pumpende beats holdt pelsproducenten i onsdags et større modeshow med pelsdesign i Seoul. Her mængede unge koreanere med tophuer sig med de noget ældre erhvervsfolk i jakkesæt på tilskuerpladserne, mens modeller målrettet marcherede ned ad catwalken i de dyre kreationer. At dømme efter den hyppige fotografilyd fra de fremmødtes smartphones faldt tøjet i god jord til glæde for Kopenhagen Fur, der har haft Sydkorea som er et stabilt marked i årevis.

»Koreanerne har en tradition med, at når de bliver gift, så skal bruden og svigermor have en pels. Så det er dejligt for os, at de har sådan en tradition. Desuden er det i Sydkorea som i resten af Asien, at det er vigtigt at vise, at man har råd til luksus,« siger Brian Tufvesson, kundechef i Kopenhagen Fur.

06BUSKenneth-Loberg.jpg

Et stykke fra den klassiske pels og tættere på gaden er den danske modeindustri også til stede. Det relativt nystartede mærke Les Deux er i gang med en bredere fremmarch i Asien – heriblandt i Sydkorea, hvor man Iige har leveret en prøveordre til Hyundai-gruppens butikscentre.

»Koreanerne er et meget stilbevidst folk, som går op i kvalitet. Det er et stort cadeau til os som lille dansk virksomhed at kunne være med på det internationale modemarked og blive accepteret i et land som Korea. Derudover er der selvfølgelig den forretningsmæssige del, hvor deres ordre – selv om det kun er testordre – ligger langt over den gennemsnitlige ordre fra vore andre kunders. I Asien generelt har man en hurtigt voksende middelklasse, som gør vores produkter tilgængelige, og dette er også gældende for den koreanske kunde,« siger medstifter af Les Deux Andreas Von der Heide.

Det voksende øvre marked rummer dog ikke kun dansk mode. Hos de hjemlige fødevareproducenter er eksporten af mad til Sydkorea på vej mod rekord i 2015. Sidste år solgte man for 1,1 mia. kr. I juni i år havde man allerede rundet 830 mio. kr.

»Er det meget eller lidt? Det er måske ikke så meget lige nu, men det er klart et marked, som vi har forventninger til. Det er en økonomi i vækst både befolkningsmæssigt og økonomisk, og derfor vil de efterspørge flere fødevarer af højere kvalitet,« siger Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.

»Danske fødevareprodukter har høj kvalitet, og det afspejler sig i prisen, så vi producerer til en middelklasse, som har betalingsevne og -vilje. Det betyder også, at for at et marked skal være meget interessant for os, så skal der være en middelklasse af en vis størrelse, som efterspørger den type fødevarer, som vi producerer.«

15BUSPix-Finn-Riisdahl-DEIF.jpg

Sydkorea er som det hidtil eneste land gået fra at modtage ulandsbistand i midten af sidste århundrede til selv at være donor. Landet har nu et bruttonationalprodukt per indbygger på over 30.000 dollar, og med en stor middelklasse giver det en generelt høj købekraft i landet.

»Privatforbruget ligger højt. Det er faldet lidt over det sidste års tid på grund af blandt andet færgekatastrofen sidste år og virus-udbrud i foråret, men generelt er det højt. Den disponible indkomst er stigende blandt den koreanske befolkning. Så der er penge. Men kulturen tilsiger også, at når der er krise, så trækker man sig lidt tilbage og bliver lidt mere forsigtig som forbruger. Det har kunnet mærkes,« siger ambassadør Thomas Lehmann med reference til den økonomiske uro i Kina og Japans devaluering af sin valuta.

Fra sit kontor i storbyen Seoul har ambassadøren udsigt ned over Han-floden, den amerikanske Yongsan-militærbase og Cheongdam-dong-området i Gangnam, hvor flere luksusbutikker har hjemme. Disse butikkers kunder blev i 2011 spurgt af konsulenthuset McKinsey, om hvordan deres forbrug af dyre varer havde udviklet sig, og her var det klare billede, at væksten i høj grad blev drevet af forbrugere, der bruger mere end 57.000 kroner om året på tøj, sko og tilbehør. Det er folk med høje indkomster, der har råd til det, og med til den historie hører, at den store, koreanske middelklasses forbrug har været stagnerende. For at imødekomme dette sænkede regeringen skatten på flere varer og indbød samtidigt det koreanske erhvervsliv til at holde en såkaldt »Black Friday« – altså et januarudsalg i oktober. Men den helt store risikofaktor for forbruget i Sydkorea er ikke manglen på brandudsalg, men derimod den enorme private gældsætning.

Kenneth Loberg

Ifølge OECD er gælden i de sydkoreanske husstande på 159 pct. af den disponible indkomst. I 2010 opgjorde konsulenthuset McKinsey, at mere end hver anden koreanske husstand kører med et månedligt underskud, hvis alle udgifter tælles med.

»De forgældede husholdninger er en kæmpe risikofaktor. Hvis man sammenligner gældsniveauet, så står det meget, meget værre til i forhold til i slut 90erne, hvor Sydkorea havde en dyb finanskrise. Men i dag står de eksterne balancer stadig godt – så de står ikke over for en ny valutakrise på samme måde,« siger Asien-analytiker hos Nordea, Amy Zhuang.


 

Husholdningernes gældsætning er cirka halvt så stor som i Danmark. Men hvor vi i Skandinavien ofte skylder penge på grund af huskøb, så er der i Sydkorea en anden meget stor faktor: Uddannelse.

Det stærkt konkurrencedrevne uddannelsessystem i Sydkorea gør det rasende dyrt for forældre at sikre deres børn de eftertragtede topkarakterer. Det er også en af udfordringerne, som Thomas Lehmann fremhæver over for Berlingske, men de seneste tal fra den sydkoreanske nationalbank gør ham dog mere optimistisk på den koreanske middelklasses vegne.

»Middelklassen er udfordret af en række omstændigheder, blandt andet høj privat gæld. Husholdningsgælden er stor, og der er meget store udgifter forbundet med at uddanne sine børn. Der er behov for strukturreformer i det koreanske samfund, men lønstigninger og faldende arbejdsløshed tyder på, at middelklassen er med på forbrugsvognen igen,« siger han.

Berlingske er inviteret til Sydkorea af KOTRA, den statslige organisation for handelsfremme.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen