Del : SMS
Berlingske Business

Sulteløn til kinesere eller hvad?

dsdf
Landstyreformand Kuupik Kleist Foto:

Hed dansk politisk debat om den grønlandske storskalalov.

Artiklen fortsætter under annoncen
Får de kinesiske og andre udenlandske arbejdere, der rejser til Grønland for at arbejde på anlæggelse af en planlagt kinesisk finansieret stor jernmine til 14 milliarder kr. ved Nuuk eller et gigantisk amerikansk aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq dumpingløn? Og skal den danske regering og Folketinget blokere for den grønlandske såkaldte storskalalov ved at sige nej til en dansk særlov som supplement til udlændingeloven, som er forudsætningen for, at den grønlandske lov kan blive til virkelighed?

Ja, raser den danske fagbevægelse med 3F og LO i spidsen. Folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet og SF samt hele Enhedslisten og Dansk Folkeparti (DF) i Folketinget har fulgt trop. De vender sig mod storskalaloven og siger dermed nej til en dansk særlov, som regeringen har bebudet, at justitsminister Morten Bødskov (S) fremlægger i Folketinget inden for de kommende måneder.

DFs leder, Kristian Thulesen Dahl kalder storskalaloven for "noget svineri", mens Enhedslisten er imod social dumpning, uanset om det foregår i Grønland, Danmark eller Tyskland.

Storskalaloven er rammelov for anlægsarbejder i Grønland til mindst fem milliarder kr. stykket. Den blev vedtaget i Landstinget i Nuuk den 7. december. Loven blev vedtaget med opbakning fra de tre landsstyrepartier med Inuit Ataqatigiit (IA) i spidsen og oppostionspartiet Atassut. Det største oppostionsparti undlod at stemme.

Det kræver dog en dansk særlov omkring arbejds- og opholdstilladelser til de billige udenlandske arbejdere for, at den grønlandske lov kan føres ud i livet og at Grønland dermed tillader udenlandske entreprenører at give særlige vilkår til de udenlandske arbejdere.

Storskalaloven giver de udenlandske virksomheder mulighed for at ansætte tusindvis af udenlandske arbejdere på udenlandske arbejdsvilkår i forbindelse med store anlægsprojekter til over fem milliarder kr., f.eks. miner med tilhørende fabrikker, veje, havne og landingsbaner.

Formanden for 3F, Poul Erik Skov Christensen og LO, mener at den grønlandske lov vil medføre til social dumping i Grønland. De mener, at den danske regering skal forhindre, at loven får effekt.

Lige siden Grønland i 1979 fik hjemmestyre og fik lov til at stå på egne ben på en række områder og siden fik selvstyre, har danske politikere på tværs af partifarver traditionelt bakket op bag, hvad grønlandske politikere besluttede i Landstinget i Nuuk.

Foreløbige udmeldinger fra statsministeren og udenrigsministeren viser klart, at regeringen tilsyneladende ikke vil blokere Grønlands hidtil vigtigste lov siden selvstyrets indførelse.

Trods protester fra både LO og 3F samt uro på bagsmækken i Socialdemokratiet lover statsminister Helle Thorning-Schmidt at efterkomme Grønlands ønske om en "Lex Grønland", når det gælder opholds- og arbejdstilladelser midlertidige perioder til udlændinge på store projekter i Grønland. Statsministeren har opbygget særdeles gode relationer til landstyreformand Kuupik Kleist.

"Det er ikke vores opgave at bestemme, hvordan Grønland indretter sig i forhold til storskalaloven," fastslog Helle Thorning-Schmidt den 12. december i Politiken.

Statsministeren siger, at Danmark skal have respekt for den grønlandske selvstyrelov og respekt for de politiske beslutninger, Grønland træffer.

"Vi skal holde op med den lidt patroniserende tone. Råstoffer, løn- og arbejdsvilkår besluttes i Grønland. Derfor tilkommer det ikke mig eller andre danske politikere at bestemme, hvad man skal gøre i Grønland," sagde Helle Thorning-Schmidt.

Før storskalaloven blev vedtaget udtalte udenrigminister Villy Søvndal til Berlingske:

»Det kan godt være, at der er behov for udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen. Og hvis det er løsningen, så støtter jeg, at der findes en model for det, der sikrer, at de standarder for løn og andre forhold, der skal gælde for denne arbejdskraft, følger de internationale standarder,« siger Villy Søvndal.

Udenrigsministeren sagde, at han finder det helt naturligt og legitimt, at Grønland ønsker at udvikle de økonomiske muligheder, der er opstået. Og han anerkender, at Grønland kan få brug for udenlandsk arbejdskraft til at få gang i sit mineeventyr. Det er blevet aktuelt, efter at kinesiske investorer og mineentreprenører har meldt ud, at de står klar med milliardinvesteringer i Grønland under den forudsætning, at der også gives grønt lys til billig kinesisk arbejdskraft.

”Efter vores bedste overbevisning bliver der ikke tale om social dumping. Storskalaloven afskærer ikke de grønlandske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer fra at indgå overenskomster for de udenlandske arbejdere i anlægsfasen af storskalaprojekter, ej heller fra at konflikte for disse," siger det grønlandske medlem af Folketinget Sara Olsvig fra IA.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere