Del : SMS
Berlingske Business

Storbank: Centralbank vil vente på Yellen

BERNANKE
Den amerikanske storbank BNY Mellon venter ikke, at den amerikanske centralbank vil pille ved sin stimulus til den amerikanske økonomi ved sit rentemøde i denne uge. Foto:

Den amerikanske storbank BNY Mellon venter ikke, at den amerikanske centralbank vil pille ved sin stimulus til den amerikanske økonomi ved sit rentemøde i denne uge. Det på trods af, at nøgletallene peger i den rigtige retning og flere af de mål, centralbanken har opsat for hvornår, der skal skrues ned for støtten, er opnået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den udmelding melder banken sig ind i den største gruppe af økonomer, når der kommer til forventningen om stimulussen. Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg venter omkring en fjerdedel af de adspurgte økonomer en nedtrapning i denne uge mens langt hovedparten venter, at støtten vil være urørt.

For BNY Mellon er en af hovedårsagerne til, at man ikke venter en nedtrapning i denne uge, at centralbanken vil vente indtil den kommende chef, Janet Yellen, er tiltrådt.

- Janet Yellen vil, hvis hun bliver godkendt, tage over 1. februar. Så hvis de starter nedtrapningen nu, vil hun komme ind midt i et stort projekt, som hun ikke har haft kontrol med fra starten, siger Jens Steen, Director of Institutional Business i Norden hos BNY Mellon, til Ritzau Finans og fortsætter:

- Læser man Feds referater fra det seneste år, så kan man læse i dem, hvad man ønsker og jeg har kollegaer, der mener, at nedtrapningen vil starte på onsdag. Så det er et fornuftigt synspunkt, men fra vores stol venter vi ikke, at det vil ske før næste år.

Når neddroslingen kommer, venter Jens Steen, at den vil være skarp.

BELÆRT AF MISKOMMUNIKATION

En af argumenterne for, at centralbanken vil vente til efter et lederskifte og stabiliteten er sikret i ledelsen af Fed, er erfaringerne fra i sommer, hvor en fejlkommunikation satte markederne på den anden ende. Her fortalte nuværende Fed-chef Ben Bernanke, at man ville skrue ned for støtten senere på året, og det fangede markedet på det forkerte ben.

- Det er et spørgsmål om timing. I juni, hvor Fed lavede en fodfejl, og signalerede en forestående nedtrapning, faldt aktiemarkedet seks pct. Så det er utroligt vigtigt, at tonen og timingen fra centralbanken er korrekt, siger Jens Steen.

Det er en af årsagerne til, at BNY Mellon venter, at centralbanken vil vente med at nedtrappe, indtil der er sket en ordentlig overgang fra Ben Bernanke til Janet Yellen.

- Markedet forventer, at der vil komme en nedtrapning næste år, så jeg tror ikke, reaktionen vil blive så skarp. Men det kommer alt sammen til at afhænge af, om den kommende chef laver en fejl. Hvis Fed ikke kommunikerer deres intentioner ordentligt, kan nedtrapningsperioden give meget volatile markeder, siger Jens Steen.

NEDTRAPNINGEN PÅ TRAPPERNE

Mens BNY Mellon ikke selv har en decideret forudsigelse om, hvornår centralbanken rent faktisk vil begynde at neddrosle, venter Jens Steen, at det vil ske i første kvartal næste år. Timingen til side er han ikke i tvivl om, at nedtrapningen er på trapperne.

- Fed har længe talt om, hvornår de ville stoppe støtten. Arbejdsløsheden er nu under 7 pct., og det var et af de største målepunkter. Det har hele tiden handlet om at stabilisere økonomien, mens den kom ud af krisen, og stimulussen har været utroligt hjælpsom i den forbindelse, siger Jens Steen og fortsætter:

- Men på et tidspunkt må det stoppe. Og jeg tror, at de økonomiske omstændigheder er til det nu. Samtidig er budgetaftalen fra sidste uge et positivt tegn, der viser, at politikerne er tilbage på sporet, når det kommer til at føre økonomien fremad.

Det til trods vil det være en stor opgave for den kommende centralbankchef at fjerne støtten på 85 mia. dollar om måneden til økonomien, der har kørt siden september 2012, uden at ryste markederne.

- Nedtrapningsprocessen vil være en massiv test for Janet Yellen. Hvis hun gør noget forkert, så vil det fremprovokere volatilitet i markedet. Men jeg tror ikke, nedtrapningen vil blive så negativt for markederne, som mange tror. Investorerne er allerede ved at positionere sig til en verden med lavere stimulus, siger Jens Steen.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere