Del : SMS
Berlingske Business

Statoil lider under russiske sanktioner

25BUSrosneft.jpg
De statsejede russiske giganter, Rosneft (billedet) og Gasprom, der har monopol på efterforskning efter olie og naturgas i den russiske del af Arktis, har siden 2011 arbejdet på at begynde en produktion til havs. Fra en Gasprom-platform i den nordlige del af Pechorahavet blev første tankskib i april i år sendt af sted med 70.000 ton olie. Foto: Dmitry Kostyukov/AFP

20 procent af Ruslands årlige olieproduktion er i fare på grund af sanktioner på forsyninger af vestlig teknologi og ekspertise.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver nu for alvor skruet ned for blusset i det strategiske samarbejde mellem Norges største olieselskab, Statoil ASA, og verdens største olieselskab, russiske AOA Rosneft i den russiske del af Arktis.

Sanktionerne rammer Statoils storstilede joint venture med Rosneft, der omfatter projekter med olieefterforskning og kommende prøveboringer i Barentshavet og i Othotsk Havet nord for Sibirien. Den voldsomme opbremsning er en direkte følge af EUs og USAs sanktioner mod Rusland, som den norske regering i denne uge har bakket 100 procent op. Umiddelbart bliver aktiviteterne ikke lagt på helt is i det norsk-russiske joint venture, men de kommer helt sikkert til at foregå på et meget lavt blus, erfarer Berlingske fra kilder i den internationale olieindustri.

NORWAY-ARCTIC-ENERGY-GAS-ENVIRONMENT-STATOIL-FILES

Foreløbig har Statoil dog kun haft gang i seismiske undersøgelser i russisk Arktis, mens en håndfuld prøveboringer til mange milliarder kr., der efter planen var lagt op til frem til 2021, kan blive udskudt. Statoil har et halv hundrede medarbejdere i joint venturet.

Den amerikanske præsident Barack Obama har allerede givet amerikanske selskaber i russisk Arktis 14 dage til at stoppe efterforskningen. Første store projekt er ramt. Det er et joint venture til 700 mio. dollar eller fire milliarder kr. mellem ExxonMobil og Rosneft. ExxonMobil har i nogle måneder haft gang i prøveboringerne, men borearbejdet stopper 10. oktober.

Sanktionerne, som nu også træder i kraft for norsk olieindustri, omfatter indstilling af levering af al service og teknologi fra norske, europæiske og amerikanske underleverandører til udstyr til efterforskning og udvinding af olie, naturgas og skifergas i russisk Arktis. Forbuddet gælder bl.a. test- og boreudstyr.

Sanktionerne omfatter også levering af udstyr til produktionsboringerne i et joint venture mellem franske Total, Statoil og russiske Lukoil i Kharyaga-feltet på land i det nordlige Sibirien, hvor Total er operatør og udfører boringerne.

An off-shore wind farm stands in the water near the Danish islan

Trods kraftigt internationalt pres har Rusland ikke vist nogen vilje til at ændre på sine illegale aktioner i Ukraine. Derfor indfører Norge sanktioner, der svarer til de sanktioner, EU indførte den 12. september, sagde Bjørn Brende, den norske udenrigsminister tidligere på ugen.

»I Statoil er vi i løbende dialog med relevante myndigheder for at sikre, at aktiviteterne i vore russiske projekter er i tråd med sanktionerne. Hele sanktionsregimet er jo komplekst og åbent for fortolkninger, om hvordan sanktionerne skal forstås,« siger Knut Rostad, Statoils talsmand i en kommentar til Berlingske.

En olieproduktion på omkring 100 mio. ton eller 20 procent af Rusland totale produktion er i fare på grund af sanktionerne på forsyninger af vestlig teknologi og ekspertise, har Vagit Alekperov sagt. Han er chef for Ruslands næststørste olieselskab, det private Lukoil.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere