Del : SMS

Snart slut på historisk nulrente-epoke i USA

Centralbankchef Janet Yellen
Investorerne vil holde øje med selv de mindste signaler og små ændringer i formuleringerne fra centralbankchef Janet Yellen, når Federal Reserve kommer med en meddelelse onsdag aften. AFP PHOTO/BRENDAN SMIALOWSKI Foto:

De fleste økonomer venter, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften vil åbne for snarlige renteforhøjelser. Det betyder, at en historisk epoke med nulrente i USA lakker mod enden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter snart seks et halvt år med en rente tæt på nul kan amerikanerne nu se frem mod en rentestigning i løbet af sommeren eller til begyndelsen af efteråret. Det er forventningen blandt langt de fleste topøkonomer fra ind- og udland, der alle har blikket rettet mod en meddelelse fra Federal Reserve (FED) omkring kl. 19.00 dansk tid.

Meddelelsen bliver sendt ud i forbindelse med et to-dages rentemøde i FED, og de fleste forventer, at centralbankchef Janet Yellen vil droppe den centrale formulering om at være "tålmodig" i forhold til at hæve renten. Hvis det sker, tolker de fleste det som om, at der er udsigt til en rentestigning i enten juni eller september.

Selv om udsigten til gradvise rentestigninger i USA kan få bekymrede panderynker frem hos mange investorer, understreger seniorøkonom i Jyske Bank, Kim Fæster, at de forestående renteforhøjelser er udtryk for, at amerikansk økonomi har det rigtig godt.

»Det indikerer, at amerikansk økonomi kører i et rigtig pænt tempo. Arbejdsløsheden er lav, og amerikanerne er på rette vej. En økonomisk vækst på tre procent passer dårligt med en rente på nul procent,« siger Kim Fæster.

Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, er enig og kalder udsigten til amerikanske rentestigninger for en decideret solstrålehistorie.

»Det afspejler, at amerikansk økonomi er ved at lægge krisen bag sig. I den situation er det både naturligt og nødvendigt, at centralbanken hæver renten fra det rekordlave niveau på 0,« skriver han i en kommentar.

Aktiemarkedet er velforberedt

Den ekstremt lempelige pengepolitik i både USA og euroområdet er en af de meget væsentlige årsager til de rekordhøje aktiekurser. Renteforhøjelser er aldrig populært på aktiemarkedet, men markedet har for længst taget højde for den første renteforhøjelse senere i år.

Centralbankchef Janet Yellen har tidligere fastslået, at FED ikke vil føle sig bundet til et bestemt skema for rentestigningerne, uanset om man bruger den ene eller anden formulering om de forestående rentestigninger. Tidspunktet for en rentestigning vil i høj grad afhænge af udviklingen i inflationen og jobskabelsen i USA de kommende måneder.

Der har i lang tid været rigtig godt gang i den amerikanske jobmotor, og de mange nye job trækker i retning af en snarlig renteforhøjelse. Omvendt trækker den lave inflation i retning af, at man fortsat godt kan vente med en renteforhøjelse lidt endnu.

Mens renten formentlig snart er på vej op i USA, er der intet der tyder på renteforhøjelser i euroområdet så langt øjet rækker.

»I lyset af svag økonomisk vækst og kritisk lav inflation i eurozonen vil Den Europæiske Centralbank (ECB) efter alt at dømme holde den korte rente tæt på 0 i flere år endnu,« skriver Jacob Graven.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere