Del : SMS

Skyggen over Islands økonomi forsvinder

15BUSISLAND-MANDAG-131818.jpg
Islands finansminister, Bjarni Benediktsson, besøgte forleden Danmark for hos Dansk Erhverv at fortælle erhvervsfolk og økonomer om Islands vej ud af den økonomiske krise. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Island gør klar til at sløjfe valutarestriktioner og bevæge sig ud af krisen. Landet ligner ikke en græsk tragedie, men derimod en lykkelig saga.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var næppe mange, der havde forestillet sig for fem år siden, at det var Islands finansminister, Bjarni Benediktsson, der for erhvervsledere, diplomater og cheføkonomer skulle træde op og fortælle, hvordan man styrer et lands økonomi ud af en krise.

Men sådan er virkeligheden godt syv år efter, at den islandske økonomi faldt sammen som et afpillet tårn i et spil Klodsmajor.

Mange vil nok kunne huske billederne af demonstrationer i Island, hvor situationen i oktober 2008 pludselig gik fra et uendeligt stort vækstpotentiale til randen af fallit:

De tre storbanker Landsbanki, Glitnir og Kaupthing bukkede under, uden at Islands regering garanterede for deres udenlandske lån.

ICELAND-ECONOMY-FISHING

Holland og Storbritannien rettede milliard­store krav mod Island, og regeringen faldt i løbet af få uger.

Islands bruttonationale produkt (BNP) faldt på to år med over otte procent. Samtidig skød arbejdsløsheden i vejret, så den gik fra at være under tre procent i 2007 til knap otte procent i 2010.

Tomaterne og æggene fløj mod det islandske parlament, Altinget, under faste ugentlige demonstrationer. Inden for murene sad Bjarni Benediktsson som politiker og kunne betragte den økonomiske krise blive til en national nødsituation.

»Det var en lektion i ydmyghed for min generation. Vi havde haft årevis uden problemer; nemt ved at finde job, og der var stor købekraft. Hvis du købte en lejlighed, ville den formentlig stige i værdi. Pludselig vendte det hele på hovedet,« siger Bjarni Benediktsson efter netop at have holdt et oplæg for diplomater, erhvervsfolk og økonomer hos Dansk Erhverv under overskriften »En ny økonomisk virkelighed«.

Og den nye virkelighed er tæt på.

For i år vil den advokatuddannede finansminister Bjarni »Ben«, som de kalder ham i Island, kunne lægge distance til den dystre fortid, når han som bebudet sløjfer den kapitalkontrol, der blev indført for at dæmme op for krisen.

Restriktionerne bliver udfaset

Restriktionerne har betydet, at folk og firmaer skal ansøge om at veksle islandske kroner til fremmed valuta. For islandske selskaber har reglerne gjort det svært at operere i udlandet, mens det for den almindelige islænding har betydet, at muligheden for at tage lidt ekstra ferievaluta med har været begrænset.

I første halvår af 2016 ventes restriktionerne dog gradvist at blive udfaset, fortæller 46-årige Bjarni Benediktsson.

»Jeg vil afstå fra at sige, at det markerer krisens slutning. Men restriktionerne har kastet en skygge over økonomien, som nu vil forsvinde,« siger han.

14MAGICELAND-PROTESTS-PARLI.jpg
LÆS MERE : Den islandske lektie

Samtidig påpeger finansministeren, at situationen for de fleste islændinge i dag er langt fra situationen under krisens hårdeste år.

Og han har noget at have det udsagn i.

Økonomien på Island har været blandt de hurtigst voksende i Europa de senere år, og regnedrengene regner med, at den har været over fire procent i 2015. Arbejdsløsheden er faldet fra knap otte procent i 2010 til 3,5 procent i slutningen af 2015.

Bedre end Danmark

Professor på CBS Jesper Rangvid, der har fulgt Island og stod for at granske årsagerne til den finansielle krise i Danmark, mener, at det er en imponerende forvandling, Island har været gennem.

»Landet har nu et niveau af økonomisk aktivitet (BNP red.), der er større end før krisen. I den sammenhæng ligger det danske BNP stadig under niveauet fra før krisen,« siger Jesper Rangvid.

Han påpeger, at Islands økonomi, der nu vokser, faktisk skrumpede mere end ti procent under krisen. Til sammenligning svandt den danske økonomi ind med blot seks-syv procent. Så når den islandske finansminister senere på året efter eget udsagn udfaser kapitalkontrollen, fjerner han også et af de sidste kedelige monumenter fra krisen, fortæller Jesper Rangvid.

»Island er kommet fantastisk tilbage og har klaret sig klart bedre end Danmark i forhold til økonomisk vækst. Der er ingen tvivl om, at når kapitalkontrollen er væk, er Island ude af krisen. Kapitalkontrollen har været et markant tegn på, at noget ikke er, som det skal være,« siger han.

CLIMATE/ICELAND

Og selv om Islands krise har været langt mere omfattende end de hårdt prøvede økonomier i Spanien, Italien og Irland, har landet klaret sig forbløffende godt efter krisen.

Derfor er Bjarni Benediktsson og Islands genopretning blevet omfavnet både af borgerlige og den yderste venstrefløj i Europa, der især hæfter sig ved, at Island lod bankerne falde.

Modpolen er Grækenland, der stadig martres af et gældsbjerg, der udløser den ene nedskæring efter den anden.

Sat på spidsen kan Bjarni Benediktsson til klapsalver fremvise grafer og diagrammer, der viser, at Island er kommet ganske solidt ud af krisen. I Grækenland var der så sent som i begyndelsen af februar voldelige demonstrationer på grund af landets sparepolitik.

ICELAND-FINANCE-BANKING-CENTRAL-BANK-FILES

Mange faktorer har spillet ind, men Island havde ikke været en succes, hvis det havde været samme redningsmodel, som den græske befolkning er blevet præsenteret for, mener Bjarni Benediktsson.

»Jeg er ikke en euromand; jeg er en kroner-mand,« fortæller han den grinende forsamling af jakkesæt.

Underforstået med muligheden for at lade valutaen devaluere modsat Grækenland, der har været bundet af et euromedlemskab.

»Det ville have været en meget mere alvorlig situation. Og ja, vi ville være i samme situation som Grækenland, hvor man skærer de offentlige budgetter, samtidig med at arbejdsløsheden vokser. Derfor var det vores held at have vores egen valuta,« siger Bjarni Benediktsson.

»De økonomiske lærebøger skal skrives om,« griner han.

De store summer, som Island skyldte Holland og Storbritannien efter krisen, blev ifølge The Guardian endeligt indfriet i januar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere