Del : SMS
Berlingske Business

Sådan er Danmark – set fra Schweiz

21BBMSWISS-ECONOMYGDP.jpg
nationalt: En lysinstallation af kunstneren Gerry Hofstetter, der viser landets flag på nordsiden af bjerget »Die Jungfrau«. Foto: Reuters

Danmark og Schweiz har valgt vidt forskellige løsningsmodeller til de samme problemer. Hvem gør det bedst? Finansmanden Lars Tvede skriver om schweizermodellen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden jeg var 16, har jeg boet 20 år i Danmark og 20 år i Schweiz, og landenes forskelle fascinerer mig. Befolkningerne i de to lande deler faktisk de samme centrale målsætninger:

1. Alle borgere skal have tryghed og frihed.

2. Alle skal have en fair chance, og de syge og svage skal hjælpes.

3. Man skal beskytte miljøet.

4. Man skal sikre økonomien for fremtidige generationer.

Så ja, ens mål, men når vi kommer til løsningerne, går de vidt forskellige veje.

lars

Lad os starte med frihed. Her er de to lande ret ens bortset fra begrebet »økonomisk frihed«, hvor Schweiz ligger i spidsen – i 2013 var landet nummer fem på det kendte Index of Economic Freedom, og Danmark var nummer 13. Det er ikke en enorm forskel, men man mærker den absolut, når man bor i Schweiz.

En anden forskel er personlig tryghed. Schweiz har ca. den halve berigelseskriminalitet af Danmark og tillige den halve voldskriminalitet, så man går mere trygt på gaden og sover mere trygt om natten. I det hele taget synes uhæderlighed at være et stort problem i Danmark, hvor der også er over dobbelt så meget sort arbejde som i Schweiz.

Jobsikkerhed og arbejdsmarkedsregler er ret ens og ret effektive i begge lande, men arbejdsløsheden er altid lavest i Schweiz.

Swiss re

Hvad med sundhed?

Schweizerne har det halve sygefravær på arbejdspladserne og lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne. Samlet koster sygehusvæsenet nogenlunde samme andel af BNP i de to lande, men schweizisk sygesikring er markant bedre end Dansk. Ventelister er nærmest ikke-eksisterende, akut syge afhentes ofte med helikopter, læger udleverer typisk medicin direkte i stedet for at udskrive recepter, og hospitaler føles under tiden som gode hoteller.

Schweizernes bedre helbred skyldes måske også, at de har en sjettedel af den danske tilbøjelighed til alkoholisme. Sammen med den lavere kriminalitet tyder det på bedre social sammenhængskraft og harmoni.

Hvordan med uddannelse?

De schweiziske skoleelever scorer gennemsnitligt bedre i såvel læsning som matematik og videnskab i PISA-undersøgelsen end de danske. Desuden bestrider syv schweiziske universiteter hhv. pladserne 12, 40, 89, 130, 133, 142 og 151 på Times Global University Ranking over verdens 200 bedste universiteter. Danmark har kun tre institutioner på denne liste, nemlig Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU på plads 116, 130 (delt) og 149. Schweiz ligger altså flot i sammenligningen.

Så på typiske velfærdsmålsætninger som personlig sikkerhed, job, lavindkomster, helbred og uddannelse ligger Schweiz bedst, og de afspejles også i, at schweizerne i 2013 lå på niendepladsen i det såkaldte Human Development Index, mens danskerne holdt plads 15.

Bæredygtighed

Går vi videre til miljømæssig bæredygtighed, tager Danmark en 13. plads blandt 178 nationer på verdens mest anvendte miljøindikator Environmental Sustainability Index. Det er ganske godt, men førstepladsen? Ja, den går såmænd til Schweiz.

Hvad med økonomisk bæredygtighed?

Danmark har olie og burde vel have ophobet en oliefond ligesom Norge, så gevinsten blev spredt ud over mange generationer. Men nej, pengene er brugt (på hvad, i øvrigt?), og Danmark har tillige en nettoudlandsgæld på ca. 50 procent af bruttonationalproduktet – og med stigende tendens.

Schweiz har ingen olie, men alligevel er landets gæld er kun knap 30 procent af BNP – og faldende. Den schweiziske centralbank sidder desuden på gigantiske reserver (svarende til knap 3.000 mia. kr.) i form af obligationer, aktier, guld og pengemarkedsindskud. Danmarks Nationalbank har selvsagt også reserver, men på mindre end en tiendedel af de schweiziske.

pix-Yahoo

Schweiz er langt det mest bæredygtige af de to lande såvel miljømæssigt som økonomisk, og med hensyn til det sidste begynder konsekvenserne at melde sig i folks dagligdag. I 1995 var Schweiz verdens femterigeste land målt på BNP pr. capita og Danmark nummer seks. I dag er Schweiz nummer seks, men Danmark er faldet ned til nummer 14. Og om seks år forventer OECD, at Schweiz stadig er nummer 6, men at Danmark så er nummer 17.

Mange danskere undrer sig over Schweiz. Hvordan kan man have social harmoni, tryghed, sundhed, gode uddannelser og et rent miljø, hvis skatterne er minimale og staten halvt så stor som i Danmark?

Nogle mener, det skyldes et lusket trick, nemlig bankhemmeligheden. Faktisk er den nu delvis fjernet, og sandheden er, at Schweiz er rigt grundet fremragende ingeniørarbejde, design, patenter og service – landet er ekstremt konkurrencedygtigt i en lang række brancher. Det afspejles i virksomheder som Novartis, Nestlé, Roche, ABB, Syngenta, Glencore, Ciba, Richmond, Swatch og utallige andre.

I 2013 lå Schweiz på førstepladsen i Global Competitiveness Report, hvor Danmark var nummer ni. Schweiz var ligeledes nummer et på Global Innovation Index, der beregnes af bl.a. Cornell University og INSEAD. Her var Danmark igen nummer ni.

Hvorfor virker Schweiz?

Bankhemmeligheden forklarer ikke landets succes. Det gør derimod konkurrencedygtighed og kreativitet. Men det skal jo også forklares, og her mener jeg, vi kommer tilbage til det forhold, at Schweiz er ekstremt decentralt.

jeppe kofod

Det ses bl.a. i, at den schweiziske stat er meget lille og kun har syv ministre, som mange schweizere ikke kan huske navnet på. Som borger hører man meget lidt fra den. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst fik et brev fra staten, eller om det overhovedet nogen sinde er sket i de 20 år, jeg har boet der. Langt det meste afgøres i kantonerne (gennemsnitsstørrelse 300.000 indbyggere) eller i nærsamfund inden for kantonerne (gennemsnitligt 2.800 indbyggere). Kantonerne har har eget politi, skolevæsen, sundhedsvæsen osv. De har også hvert deres skattesystem, som kan være endog meget forskellige. Nogle har arveskat, men andre ikke; nogle opkræver ejendomsskatter og andre ikke, en enkelt har helt flad skat, og selv bilafgifter afviger fra kanton til kanton, hvorfor de udsteder egne nummerplader.

Schweizerne hader topstyring og ekspertvælde og satser på nærdemokrati og folkevid. De har direkte demokrati, og mange offentligt garanterede ydelser leveres af private virksomheder i konkurrence – ikke mindst i sygesikring.

Der er intens konkurrence mellem kantoner, nærsamfund og private leverandører af offentlige services. Det forklarer efter min mening ikke blot det forbløffende høje offentlige serviceniveau, men tillige de lige så forbløffende lave skatter.

Konkurrence gør nemlig underværker. Ligesom biler, øl og computere bliver bedre og billigere af konkurrence, sker det samme med offentlige ydelser. Og på langt sigt giver moderate skattesatser højere provenu end brandbeskatning, ligesom moderat fiskeri på sigt giver højere fangster end overfiskeri. Det har en lang række årsager, herunder bedre kapitalallokering, højere arbejdsmotivation samt mindre sort arbejde.

God service – lav pris

Hvor lave er de schweiziske skatter?

Momsen er i Schweiz under en tredjedel af i Danmark, og i Schweiz betaler folk med mellemindkomster (ca. 700.000 kr. tilsammen typisk ca. 20-25 procent i indkomstskat, sygesikringsbidrag og socialbidrag. De højeste marginalskatter er i de fleste kantoner på ca. 30-35 procent og starter ved indkomster på ca. 7 mio. kr., men nogle steder er topskatten nede omkring 20 procent.

Selskabsskatter og udbytteskatter er også markant lavere i Schweiz, og der betales ingen skat på kapitalgevinster. I alpelandet koster strøm grundet lavere moms og afgifter ca. en tredjedel mindre end i Danmark, ligesom biler koster under det halve. I Schweiz skal man typisk kun tjene ca. en fjerdedel til en ottendedel af, hvad man skal tjene i Danmark, for at kunne købe den samme bil.

GERMANY/

Set fra mit schweiziske perspektiv er Danmark et land med gode intentioner, men med betonagtige og irrationelle løsninger.

Ja, tryghed, lige muligheder, værn om de svageste og bæredygtighed er fire rigtigt gode målsætninger. Men nej, monopolstat, centralisering, gældsætning og brandbeskatning er fire rigtigt dårlige løsninger. Den meget bedre løsningsmodel ser vi i Schweiz: 1. Decentralisering, 2. Private firmaer til at løse offentlige opgaver samt 3. Markant lavere skatter.

Efterskrift: For nylig dumpede bogen »The Good Society« fra Springer Verlag ind ad min brevsprække. Den er en stor sammenligning af de danske og schweiziske samfundsmodeller foretaget af danske og schweiziske økonomiprofessorer. Her er de relevante data samlet. Vil man have det kortere, kan man gratis downloade minibogen »Det Gode Samfund« om samme undersøgelse på http://dkch.info/. Læs den, bliv chokeret – og bliv derefter inspireret, for Danmark kunne gøres meget bedre.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere