Del : SMS
Berlingske Business

Så slemt står det til i Rusland: Rublen vakler

YEAR2014-RUSSIA-PUTIN-POLITICS-FILES
Overskrift
Foto:
Carlsberg overrasker positivt i Vesteuropa
Overskrift
Se Ritzau: OVERBLIK Carlsberg Q3: Bundlinje overrasker - regioner skuffer. ARKIV Foto:

Handlen med den russiske rubel brød på det nærmeste sammen i løbet af tirsdagen – trods en meget kraftig renteforhøjelse. Kom hele vejen rundt om rublens store nedtur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som et konkurstruet spekulationsselskabs aktier tumlede den russiske rubel tirsdag ned og ned i noget, som ikke længere kan kaldes et kontrolleret fald, kun et fald; et fald tilsyneladende ude af kontrol.

Mandagen var en sort dag for rublen, men tidligt tirsdag morgen greb centralbankdirektør Elvira Nabiullina hårdt fat og forhøjede den ledende rentesats med 6,5 procent i et enkelt hug, til 17 procent, for at stabilisere rublen.

Men stabilisering blev der ikke noget af; tirsdag tabte rublen yderligere knap seks procent af sin værdi efter at have svinget vildt frem og tilbage i dagens løb.

pix-Rusland

Carlsberg overrasker positivt i Vesteuropa

YEAR2014-RUSSIA-PUTIN-POLITICS-FILES

Faktisk er der 35 procent mellem dagens top- og bundkurs for rublen; et helt uhørt voldsomt udsving på valutamarkedet. Og selv om kursen ud på aftenen tirsdag så ud til at falde til ro, har rublen på to døgn tabt en sjettedel af sin værdi.

Vilde svingninger var der også på aktiemarkedet i Moskva, hvor det ledende indeks bevægede sig voldsomt men dog landede næsten, hvor det lå ved dagens begyndelse.

Det er uklart, hvad de seneste døgns panik egentlig skyldes. Olieprisen fortsætter ganske vist med at falde, men slet ikke så kraftigt. Og der er ikke sket nogen akut forværring af hverken russisk økonomi eller krigen i Ukraine. Og alligevel er der kaos.

Rusland

YEAR2014-RUSSIA-PUTIN-POLITICS-FILES

»Situationen er kritisk. Ikke engang i vores værste mareridt havde vi for et år siden kunnet forestille os, at sådan noget kunne ske,« sagde første vicedirektør for Ruslands Bank, Sergej Sjvetsov.

Økonomer, både vestlige og russiske, ser panikken som kulminationen og konklusionen på et længere forløb, hvor olieprisfald og sanktioner spiller sammen. Olieprisfaldet betyder naturligvis, at Rusland og den russiske stat har mindre og mindre hård valuta at sælge. Samtidig betyder sanktionerne, at det reelt er umuligt for russiske virksomheder at låne penge på de internationale finansmarkeder.

Men luften er tyk af spekulationer. Flere pegede på, at det store delvist statsejede olieselskab Rosneft netop har fået et nødlån af staten på 625 mia. rubler – cirka 50 mia. kroner til tirsdagens kurser. Måske var det nogle af de penge, som havde fundet vej til valutamarkedet og sat rublen under pres? Rosneft har dog skarpt og forarget afvist påstanden og antydet, at udenlandske agenter stod bag disse »provokationer«.

Rusland

pix-Rusland

Pandora får millionbøde for manglende information pandora

Sammensværgelse

I Kreml mener man tilsyneladende, at det hele er en ondsindet sammensværgelse. En af præsident Putins nære medarbejdere siger ligeud, at det er Vesten, som står bag kurspanikken i et forsøg på at ødelægge Rusland.

»Rublen er faldet på grund af politiske angreb på den,« skrev Sergej Markov, en af Putins uofficielle talsmænd, i et debatindlæg tirsdag på webavisen Vsgljad.

»Nogle af de største finansielle spillere i verden spiller mod hende (centralbankdirektør Nabiullina, red.), efter ordre. Formålet er efter min mening at fremkalde panik i den russiske befolkning.«

Centralbanken, Ruslands Bank, blev hårdt kritiseret tirsdag af flere politikere på grund af renteforhøjelsen, men i Putins inderkreds bakker man altså op. Det er bare ikke nok at forhøje renten, der skal kapitalkontrol til, advarer Markov:

»For så vidt som grundene til rublens fald er politiske, må svaret også være politisk. For eksempel et lovforbud mod, at russiske virksomheder betaler tilgodehavender til udlændinge, hvis rublen det seneste halve eller hele år er faldet mere end 50 procent.«

I den anden side af det politiske spektrum deler man faktisk det synspunkt, at rublens fald er politisk – det er bare ikke resultatet af en sammensværgelse, men er udtryk for, hvordan Putin-styrets aktier står.

»Faldet i rublen ikke kun er reaktion på lave oliepriser og på sanktionerne, men også på manglen på tillid til regeringens økonomiske politik,« skrev således tidligere finansminister Aleksej Kudrin i en kommentar på Twitter.

Kudrin har i dag forladt politik; han er Putin-kritisk borgerretsaktivist og dekan for humaniora ved Sankt Petersborgs Universitet. Kudrin kalder i øvrigt centralbankens renteforhøjelse for »tvungen, men rigtig«.

Pix-Google-Rusland

Kapitalkontrol og forbud

Putin-manden Sergej Markov er ikke den eneste, som mener, at næste skridt må blive kapitalkontrol, altså en eller anden form for forbud mod at veksle rubler til hård valuta, lidt som i gamle dage, i Sovjetunionens tid. For valutamarkedet for rubler brød nærmest sammen i løbet af tirsdagen.

»Vores tradere fortæller mig, at der ikke er nogen købsordrer på rubler. Jeg troede, at 17 procent ville give dem mindst en måneds frist. Nu må vi se på erfaringerne fra 1998-1999. Vi er også et stort skridt tættere på kapitalkontrol,« sagde Per Hammarlund, chefstrateg for vækstmarkeder hos SEB, til Bloomberg.

»Erfaringerne fra 1998-1999« handler om det økonomiske sammenbrud, Rusland dengang oplevede oven på finanskrisen i Asien. Rublen faldt og faldt og faldt i 1998, og ikke engang en renteforhøjelse til 150 procent hindrede rublen i at miste næsten tre fjerdedele af sin værdi på et år, og til sidst måtte den russiske stat opgive at betale sin gæld og måtte reddes af IMF, omtrent som Grækenland 12 år senere.

Så galt vil det dog næppe gå Rusland denne gang, understreger andre. Rusland har i dag en meget beskeden offentlig gæld – cirka 13 procent af BNP – og man har stadig i hvert fald et par hundrede milliarder dollar i valutareserver.

Og det ville også være dumt af Rusland at forsøge at standse betalingerne.

»I 1998, da man defaultede, var der faktisk ingen penge i Rusland,« siger en tidligere medarbejder i det russiske finansministerium, økonomen Andrej Tjerepanov, til Komsomolskaja Pravda.

»I dag er Rusland faktisk fuld af både rubler og hård valuta, og det ved alle i verden. Og hvis (russiske) virksomheder defaulter, vil ingen hjælpe dem.«

INDIA-RUSSIA/

Arbejdsløshed og inflation

Men hvad så nu? Der er stadig et godt stykke vej fra 17 procent i rente og op til de 150 procent, man nåede i 1998 – og som altså dengang ikke var nok.

»Det hårde arbejde for Ruslands Bank er kun lige begyndt. Nu da de har valgt den hårde linje, er de nødt til at følge op med hårde ord og kraftige markedsinterventioner,« sagde Benoit Anne, vækstmarkedsstrateg hos Societé Generale, til Financial Times.

Det er også, hvad russiske iagttagere venter.

»De vil vente nogle dage for at se, om renten på 17 procent virker eller ej – indtil nu ser det ud til, at den ikke virker. Og de vil overveje, hvordan de kan forhøje den yderligere,« sagde lederen af Moskvas Internationale Valutasammenslutning, Aleksej Mamontov, til Komsomolskaja Pravda.

»I rentesatsen 17 procent er indeholdt en opfattelse af, at inflationen er på vej mod 15 procent. Men hvis man antager, at inflationen kan blive højere, er der ingen overgrænse for renten.«

Nu vil rentesatserne på alle lån og kreditter med variabel rente med ét slag ryge op over de 17 procent, som fremover vil være »prisen på penge«, det som forretningsbankerne skal betale for at få likviditet fra Ruslands Bank. Og det vil hurtigt gøre ondt på især erhvervslivet, fordi sanktionerne har betydet pengemangel og stram likviditet i hele det finansielle system. Priser vil stige, og arbejdspladser blive nedlagt.

Det er myndighederne naturligvis ikke ligeglade med. Men de har intet valg, mener russiske iagttagere.

»På den ene eller anden måde vil de kun være optaget af valutakursen, og ikke af erhvervspolitik,« mener Ruslands finansombudsmand, Pavel Medvedev, ifølge Komsomolskaja Pravda.

»Det kan alligevel ikke lade sig gøre at erstatte import under det nuværende valutakaos. Den, som mener noget andet, vrøvler. Man må først bringe valutakursen under kontrol, og først da kan man sige noget pænt om industriproduktionen og realøkonomien.«

Rusland

pix-Rusland

Charlsberg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere