Del : SMS
Berlingske Business

Russisk gigant stopper oliejagt i Arktis

07busros.jpg
Et stop for akviteterne i ExxonMobils og Rosnefts joint venture er det første store håndfaste bevis på, at USAs, EUs og Norges sanktioner rammer energiinvesteringer i Rusland hårdt. Foto: Rosneft

Den russiske gigant, Rosneft, lægger oliejagten i russisk Arktis på is i år på grund af vestens sanktioner mod Rusland. Den amerikanske samarbejdspartner, Exxon, og norske underleverandører er hårdt økonomisk ramt. Statoil har også problemer i Rusland, erkender koncerndirektør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den statslige russiske oliegigant Rosneft, der sidste år fandt store mængder olie og gas i Karahavet i Arktis nord for Sibirien, har nu opgivet at genoptage prøveboringerne i år. Det sker på baggrund af vestlige sanktioner mod Rusland har stoppet samarbejdet og aktiviteterne med amerikanske ExxonMobil.

Det er et stort og ydmygende tilbageskridt for to af verdens oliegiganters ambitioner i den olierige russiske del af Arktis.

Forsinkelsen er også et alvorligt slag mod præsident Vladimir Putins planer om at øge olieproduktionen og sikre Ruslands energileverancer gennem jagt efter olie i Arktis. Ruslands energiselskaber har akut behov for vestlige samarbejdspartnere både teknologisk og økonomisk.

15BUSRUSSIA-putin.jpg

Et stop for akviteterne i ExxonMobils og Rosnefts joint venture Karmorneftegaz Sarl er det første store håndfaste bevis på, at USAs, EUs og Norges sanktioner rammer energiinvesteringer i Rusland hårdt.

I 2011 underskrev Exxon en aftale med det statslige russiske olieselskab om efterforskning og udvikling af oliefelter i Arktis til en værdi en på 3,2 milliarder dollar eller 21 milliarder kr. I september sidste år fortalte Rosneft, at joint venturet havde fundet olie i Karahavet. Meldingen kom efter, at Exxon havde foretaget boringer i Universitetskaya-1 brønden, der er den hidtil nordligste brønd i verden. Olieressourcerne i Karahavet er estimeret til at være sammenlignelige med ressourcer i Saudi-Arabien.

Joint venturet brugte en platform, lejet af Exxon af norske North Atlantic Drilling, der er et datterselskab i milliardæren John Fredriksens selskab Seadrill. Kontrakten med Exxon løber indtil juli 2016. Riggen vendte tilbage til Norge i midten af oktober 2014, efter at brønden i Karahavet var boret færdig i september.

Fire norske rederier, Siem Offshore, Viking Supply Ships, Rem Offshore og Island Offshore havde sidste sommer tilsammen ti ankerhåndterings- og platformforsyningsbåde i arbejde i Karahavet for Rosneft og ExxonMobil. Flåden var lejet for to sæsoner og skulle retur tilbage til Rusland næste sommer.

Det bliver der imidlertid ikke noget af. I december gav det Luxembourg-baserede joint venture-selskab Karmorneftegaz Sarl besked om, at det ikke havde til hensigt at bruge skibene næste år.

Årsagen er EUs og USA sanktioner mod Rusland i kølvandet på Ruslands invasion og annektering af Krimhalvøen. Dermed går de norske rederier glip af 700 mio. norske kr. – omkring 600 mio. danske kr. i driftsindtægter. Rosneft forsøger nu at finde en rig til at genoptage boringer i juli-august næste år.

Statoil retter sig efter USA-sanktioner

Rusland er en af verdens største producenter af olie. Sidste år lå produktionen på 10,6 mio. tønder dagligt. Men russerne har behov for at udforske nye områder blandt andet i Arktis, fordi olieressourcerne i den vestlige del af Sibirien, hvor Ruslands hovedproduktion af olie foregår, er støt faldende.

Det norske olieselskab Statoil er også blevet stækket i sit samarbejde med Rosneft, der økonomisk slet ikke har samme omfang som det kuldsejlede Rofneft-Exxon-samarbejde, om at lede efter olie og gas i havvene ud for det nordlige og østlige Rusland.

»Vi er i en meget tidlig fase i de forskellige projekter og har sammen med Ros-neft gennemført indsamling af seismik på licenser den russiske del af Barentshavet og i Okhotsk-havet i Fjernøsten. Nu skal vi tolke seimismikken. Sammen med Rosneft planlægger vi den første boring i Okhotsk-havet i 2016,« siger leder af Statoils globale efterforskning, koncerndirektør Tim Dodson til Berlingske.

Direktøren tilføjer, at Statoil har brugt meget tid og ressourcer på at tolke og forstå sanktionerne. Hvis Statoil skal gennemføre projekter sammen med Rosneft i Rusland, kræver det godkendelse af myndighederne i både EU og Norge, og i sidste ende retter Statoil sig også efter USAs sanktioner, fastslår han.

»Skal vi gennemføre projekter i Rusland med aktiviteter i Okhotsk-havet og Barentshavet, skal vi formelt ikke have amerikansk tilladelse og godkendelse fra myndighederne dér. Men vi må tage hensyn til af de amerikanske sanktioner og konsekvenserne, fordi Statoil har en stor aktivitet i USA, hvor vi er børsnoteret. Aktiviteter kommer helt klart ind under de amerikanske sanktioner mod Rusland for offshore i Arktis. Derfor vil vi ikke foretage os videre aktiviteter i russisk Arktis,« siger Tim Dodson.I var i fuld gang med at opbygge en forretning i Rusland. Hvordan påvirker sanktionerne Statoil?

»For os er satsningen i Rusland en langsigtet satsning. Det har været et olieefterforskningsprogram. Det påvirker ikke nogen indtægtsstrøm på kort eller mellemlang sigt, for vi er ikke kommet så langt, at vi har lavet prøveboringer endnu,« siger Tim Dodson.

Problemerne med, hvordan Statoil skal håndtere sanktionerne mod Rusland fra EU, Norge og USA har dog kostet masser af ekstraarbejde, erkender koncerndirektøren.

»Vi er en global aktør med interesser i rigtig mange lande. Vi ved, at der kan ske ting, f.eks. omkring sanktioner. Det har vi oplevet i Iran. Når der først er kommet sanktioner, må vi rette os efter dem. Vi har ikke noget valg,« siger Tim Dodson.

Statoil afviste først på året, at selskabet vil gøre et come back i Iran, hvis olie- og gasindustri anslås at mangle omkring 200 milliarder dollar eller i 1.300 milliarder kr. udenlandsk kapital i de næste ti år.

YEAR2014-RUSSIA-PUTIN-POLITICS-FILES

28BUSRUSSIA-CRISISBANKING.jpg

Rusland

15BUSRUSSIA-putin.jpg

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere