Del : SMS
Berlingske Business

Regionale Fed-chefer bifalder nedtrapning af stimuli

USA-FED/FISHER
Richard Fisher, der er chef for Federal Reserve Bank i Dallas, Foto:

Det var det rigtige at gøre, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på sit rentemøde i december indledte en nedtrapning af de ekstraordinære opkøb af stats- og boligobligationer, lyder det fra bankbosser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var tirsdag meldingen fra Charles Plosser, chef for centralbankens afdeling i Philadelphia, og Richard Fisher, som er chef for Federal Reserve i Dallas. Begge er stemmeberettigede i FOMC i år, og begge mener, at programmet bør være helt udfaset tidligere, end Fed-chef Ben Bernanke har indikeret.

- I takt med, at vi går ind i 2014, tror jeg, at konklusionen er, at økonomien har et stærkere fodfæste, end den har haft de seneste mange år, sagde Charles Plosser og henviste til en vækst på 4,1 pct. årligt i tredje kvartal - det stærkeste vækstniveau i næsten to år og en acceleration fra første halvår af 2013.

Charles Plosser forventer en økonomisk vækst på omkring 3 pct. i år, hvilket er på niveau med de øvrige FOMC-medlemmers seneste offentliggjorte forventninger, der spænder fra 2,8 til 3,2 pct. i vækst i år. Med et skøn for arbejdsløsheden på 6,2 pct. ultimo 2014, er han på det punkt blandt de mere optimistiske.

I december indikerede FOMC, at den vil fastholde sin ledende rente tæt på nul et godt stykke tid efter, at arbejdsløsheden er faldet til under 6,5 pct., særligt hvis den ventede inflation stadig ligger under målet om en inflation på 2 pct. I forhold til de ekstraordinære obligationsopkøb har FOMC indikeret, at de vil fortsætte, indtil arbejdsmarkedet er styrket betydeligt under forudsætning af prisstabilitet, og Fed-chef Ben Bernanke har indikeret, at obligationsopkøbene ville blive helt udfaset i slutningen af 2014.

- Arbejdsmarkedsrapporten for december har ikke ændret min holdning til, at økonomien allerede har mødt kriteriet for en betydelig forbedring af forholdene på arbejdsmarkedet. Derfor er min præference, at vi afslutter købene tidligere end det, men jeg er glad for, at vi har taget det første skrid på vejen mod at afslutte programmet, sagde Charles Plosser i sin tale.

Richard Fisher, der er kendt som en af de mere kritiske, når der kommer til den amerikanske centralbank ekstraordinært lempelige pengepolitik, var endnu mere hård i tonen i sine tale.

- Jeg var glad for beslutningen om endelig at begynde en nedtrapning af vores obligationsopkøb, om end jeg havde foretrukket, at opkøbene var blevet reduceret med det dobbelte beløb. Men den vigtige ting for mig er, at komiteen begyndte processen med at mindske galoperingen af vores balance, som ved årets udgang oversteg 4000 mia. dollar. Og at vi begyndte - og jeg bruger dette ord helt overlagt, for vi har mere at gøre på denne front - at klargøre vores intentioner i forhold til at styre dag-til-dag renten, sagde han.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere