Del : SMS
Berlingske Business

Recessionsspøgelset er her igen

15BUSNYTFRAUSA-PIX-160323.jpg
I Oklahoma kunne man op til weekenden få en gallon benzin for lige under 1 dollar og 15 cent. Det er ca. 7,60 kr. for knap 3,8 liter benzin – eller to kroner for én liter. Det lyder godt, men den billigere oliepris har en række meget alvorlige afledte konsekvenser for folks økonomi. Foto: J. Pat Carter/Getty Images/AFP

Amerikanerne frygter, at der kommer en ny recession, og øko­no­mi­en er blevet det varmeste emne i valgkampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Amerikanerne er nervøse i denne tid. Aktierne rasler ned, der bliver stillet spørgsmålstegn ved bankernes sundhed. Folk begynder at frygte en ny finanskrise styret af kræfter uden for amerikanernes kontrol. Og når man går fra valgmøde til valgmøde i denne tid, er økonomien det første, amerikanerne spørger om.

Og svaret må hellere være godt. At kandidaten viser handlekraft, er det vigtigste for vælgerne. Men det kniber gevaldigt med løsninger, for det, der tegner sig i horisonten, er anderledes, end finanskrisen var i 2008.

Recessionsspøgelset er for alvor ankommet til valgkampen, og jo mere aktiemarkedet falder, jo mere nervøse bliver vælgerne. For amerikanerne investerer stadig i aktier, selv om en del har brændt fingrene alvorligt.

William Dudley

Men det standser selvfølgelig ikke der. For de store pensionsfonde, som amerikanerne også har deres penge i, kæmper også med den krise, som måske eller måske ikke er begyndt at vise sig i horisonten.

Dow Jones er nede med 14,5 procent. Oliepriserne rasler ned, hvilket selvfølgelig er dejligt for benzinprisen og for opvarmningen af boliger. Men denne gang har amerikanerne – og europæerne for den sags skyld også – fået et indblik i, at det hele er mere kompliceret end som så.

Ja, olien er blevet billigere, men det har så en række meget alvorlige afledte konsekvenser for folks økonomi.

Negative renter i Japan og i Europa har sendt yderligere chokbølger igennem systemerne, fordi bankernes indtjening falder som en sten. Og selv om de amerikanske banker på grund af voldsomme støtteordninger er begyndt at klare sig igen, så er de selvfølgelig også ramt af den internationale uro.

Og dødsspiralen – som blandt andet The Wall Street Journal så malende beskriver situationen – frygtes at være begyndt. Ingen kan hæve renterne, for det kan markedet ikke holde til. Og hvis man bliver ved at holde dem i den negative ende, går det også galt.

US-ECONOMY-CONSTRUCTION-FILES

Så derfor står vælgerne i kø for at stille deres kandidater det enkle spørgsmål. Hvad vil du gøre ved krisen? Men ingen af dem har faktisk et svar på det. De har alle erfaringer med finanskrisen, som ligger tilbage til 2008 og kan fortælle vælgerne, at de selv har været med til at vedtage en række stramninger enten som senatorer eller som guvernører.

Men det, der kommer udefra, som f.eks. krisen i Europa og i Kina og flere andre steder, det får vælgerne ikke svar på.

Det er især amerikanere i 50erne og 60erne, der er nervøse, fordi de ikke har tid til at vente endnu engang på, at verdensøkonomien kommer op i omdrejninger igen. De hæver deres penge og ligger i kontanter og venter på bedre tider. Men tabene er trods alt allerede nu store for dem, der trækker sig ud.

Og kompleksiteten i den nuværende økonomiske uro er så dyb, at de færreste følger med. For de spørgsmål, der stilles, er til den hjemlige økonomi, der faktisk går ret godt. Men enkelte stiller også spørgsmål til, om Kina devaluerer, om Storbritannien trækker sig ud af EU, hvad kan USA gøre for at få arbejdspladser hentet tilbage til USA fra f.eks. Kina, og hvad vil kandidaterne i øvrigt gøre for at presse det internationale samfund til en række fælles løsninger.

07BUSUSA-rentehop.jpg

Som en vælger fortalte mig i New Hampshire, så overvejer man altid for sent at trække pengene ud af aktiemarkedet. Men denne gang ville han gøre det af den simple grund, at han ikke troede, at denne krise ville drive over de næste mange år. Og pessimismen er begyndt at snige sig ind hos amerikanerne, fordi de har erfaringerne med finanskrisen, der sendte milioner ud i arbejdsløshed, og mange af dem måtte gå fra hus og hjem.

Der er dog ingen tegn på recession, skriver The Wall Street Journal. Et indeks siger, at der kun er 50 procents sandsynlighed for, at USA er i recession. Et andet indeks fortæller, at der kun er 28 procents sandsynlighed for det.

Men det er alt sammen ligegyldigt, hvis folk har en anden fornemmelse. Så kommer frygten, og så kommer spørgsmålene i valgkampen. Men svarene er stadig traditionelle alt efter partilinjen med skatter, balancerede budgetter og spørgsmål om erhvervsskatterne, som i USA er høje.

USA HOUSING CONSTRUCTION

Men den udfordring, der er lige nu, er langt større, fordi den økonomiske fremgang i USA også afhænger ikke mindst af situationen i Europa og i Kina. Og eftersom USA til november skal vælge deres næste præsident, så føjer det også en del til usikkerheden. For vil det blive en, som kan styre endnu en økonomisk krise. Derfor er økonomien det varmeste emne i valgkampen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere