Del : SMS
Berlingske Business

Olieeventyr i Østgrønland kræver mere ny teknologi

04BUSisbjerge.jpg
Olie- og gasindustrien viser stor interesse for området ud for Østgrønland, hvor der ifølge amerikanske geologer ligger energiressourcer svarende til 31 milliarder tønder olie gemt under havbunden. Arkivfoto: Keld Navntoft

En række internationale oliegiganter er optimistiske omkring et muligt olieventyr i Grønland, men åbningen af et underjordisk skatkammer i Grønlandshavet ud for Østgrønland har lange udsigter. Det afhænger bl.a. af, om der kan udvikles superavancerede boreskibe og støtteskibe til de ekstreme forhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store mængder drivende is fra Det Nordlige Ishav bliver ført sydpå gennem Grønlandshavet. I det meste af året er store dele af Grønlandshavet tilfrosset med et metertykt islag. Selv om der i det øde og stormomsuste havområde ved Nordøstgrønland er meget langt til faciliteter i land, og der i lange perioder er ekstremt lave temperaturer, mørke og isdækket hav, så afskrækker dette uudforskede område absolut ikke den globale olieindustri.

Store aktører som norske Statoil, amerikanske Chevron, britisk-hollandske Shell og japanske Jogmec samt miniputten, danske DONG Energy, er blandt de otte olieselskaber, som Grønlands Selvstyre netop har givet en licens til efterforskning og udvinding af olie og gas i Grønlandshavet.

Industrien viser stor interesse for området, blandt andet fordi der ifølge amerikanske geologer ligger energiressourcer svarende til 31 milliarder tønder olie gemt under havbunden. Hertil kommer, at geologien her på mange måder er lig Norskehavet, der rummer en række store olie- og gasfelter. Norskehavet er isfrit hele året og et af Norges underjordiske skatkamre.

»Statoil har været til stede i Grønland siden 1989. Siden har vi har konstant opbygget erfaring. Vi går meget forsigtigt og trinvist ind i forskellige områder i Arktis og forventer derfor ikke at gå i gang med prøveboringer ved Nordøstgrønland de første mange år. Grønlandshavet er et udfordrende område,« fastslår Rúni M. Hansen, der er chef for Statoils arktiske enhed.

grønland

Licensen på efterforskningen ved Nordøstgrønland er lang – 16 år. Første trin handler ifølge Rúni M. Hansen om at få lavet videnskabelige og seismiske undersøgelser. Derefter vil konsortiet, der udover Statoil består af amerikanske ConocoPhilips og lille grønlandske selvstyreejede NunaOil, beslutte, om der skal foretages prøveboringer. Statoil, der er operatør, har en andel på 52,5 procent af blok seks med navnet Avinngaq, mens ConocoPhilips har 35 procent og NunaOil 12,5 procent.

»At få licensen ind i Statoils portefølje er en del af koncernens langsigtede arktiske positionering og udvikling af ny teknologi, der er en forudsætning for fremtidige operationer ved Nordøstgrønland. Over for de grønlandske myndigheder har vi dog ikke forpligtet os til prøveboringer de første 16 år,« understreger Rúni M. Hansen.

Hvis ét eller flere selskaber beslutter at sætte prøveboringer i gang, kræver det, at industrien over en årrække skyder betydelige milliardbeløb i jagten på at finde olie ud for Nordøstgrønland.

Et fuldt boreprogram med seismiske undersøgelser og en til to prøveboringer vil koste mindst 2,7 milliarder kroner per licens, vurderer direktør Jørgen T. Hammeken-Holm fra Grønlands oliemyndighed, Råstofstyrelsen. Hos Statoil siger Rúni M. Hansen, at han slet ikke tør gætte på, hvad et fuldt boreprogram vil koste.

Sikre og miljømæssigt forsvarlige operationer i Grønlandshavet vil kræve mere end for eksempel i Nordsøen, hvor der er produceret olie og naturgas siden 1970erne ligeledes under vanskelige vejrforhold. Ved Nordøstgrønland er forholdene endnu hårdere, ja de er blandt de mest ekstreme i verden.

grønland

Ud over lave temperaturer, storme, lange perioder med mørke og vanskelige isforhold vil der være barske arbejdsforhold for mandskab på fremtidens superavancerede og rubuste boreanlæg og skibe til arktiske operationer, der endnu ikke er blevet kommercielt udviklet.

»Der er kun åbent vand en kort periode hvert år. Isforholdene ændrer sig meget fra år til år ved Grønland. Vi regner kun med, at det er muligt at bore i perioden august-oktober ved Nordøstgrønland, hvorefter havet normalt fryser til igen. Hvis man skal gå rigtigt i gang med udvinding af olie deroppe, skal vi udvikle ny teknologi. Men vi vil ikke gå hurtigere i gang, end teknologien tillader det. Sikkerhed for vores ansatte og for miljøet, vi opererer i, er vores første prioritet, og vi må være sikre på, at vi kan operere på en forsvarlig måde. Tiden vil vise, om vi beslutter os for prøveboringer eller afleverer licensen til de grønlandske myndigheder. Og finder vi olie, er det spørgsmålet, om det overhovedet kan betale sig at producere den, hvis teknologien bliver for dyr,« siger Rúni M. Hansen.

Vicedirektør Flemming G. Christiansen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, bekræfter, at der skal ske en del ny teknologiudvikling af blandt andet specielle boreskibe, før et eller flere af de tre konsortier vil være i stand til at indlede boringer øst for Grønland.

»Jeg gætter på, at der går mindst otte til ti år, før nogen begynder at bore i Grønlandshavet. Så der går mange år, før der for alvor sker noget. Til den tid vil vi se nye typer af boreskibe,« siger Flemming G. Christiansen.

Grønland

I 1990erne borede Statoil en brønd i Fylla-området ud for Vestgrønland. Den viste sig at være tom, og selskabet leverede licensen tilbage til de grønlandske oliemyndigheder i 2002. Statoil er også partner i tre grønlandske licenser i Baffin Bugten ved Nordvestgrønland. I Arktis har Statoil sin største aktivitet i den norske del af Barentshavet, der er isfrit året rundt. Her har selskabet været med i omkring 100 boringer. Statoil har derfor mange erfaringer med at bore i Arktis, siger Rune M. Hansen.

Statoil gjorde i 2010-11 to store oliefund i Barentshavet. P.t. er der undersøgelser i gang om, hvorvidt det skal bygges op til produktion. Desuden er selskabet med i et tredje gasfelt i Barentshavet. Hertil kommer, at Statoil har offshore-aktiviteter ved Alaska, ved Rusland og ud for New Foundland i Canada.

Se video om udfordringerne og mulighederne i Arktis, produceret af DNV, som rådgiver af olie- og gasindustrien.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere