Del : SMS

Obamas luftige vækstplaner

Obamas luftige vækstplaner - 1
Arkivfoto Foto:

Økonomer har modtaget præsident Barack Obamas vækstplaner køligt. Der er for meget varm luft og for få konkrete tiltag, mener de.

Artiklen fortsætter under annoncen

WASHINGTON: Det amerikanske marked har ikke taget entydigt positivt imod den amerikanske præsident, Barack Obamas tale til nationen. Ifølge økonomer var den for ukonkret, og usikkerheden om den politiske situation og især dødvandet mellem Kongressen og Det Hvide Hus gav anledning til en afventende holdning på Wall Street.

Obama fremlagde natten til i går planerne om en række stærke vækstinitiativer for at få arbejdsløsheden på næsten otte procent bragt ned. Samtidig fremlagde han en grøn energiplan, hvor han opfordrede de amerikanske forbrugere til at halvere deres energiforbrug gennem en forbedring af boliger og til at køre i stadig mere energieffektive biler. Men hans tale blev kun delvist godt modtaget af økonomer. Den var ikke konkret nok på en række områder. Økonomerne frygter, at hans løfte om, at alle hans planer er finansieret »dime for dime«, ikke holder stik.

Investeringsplan

Obama ønsker at få sat en række offentlige investeringer i gang for at få arbejdsløsheden ned. Det skal ifølge Obama ske ved at investere 40 mia. dollar i at udbedre infrastruktur især broer og veje. Samtidig ønsker han at nedsætte en forskningsfond, der skal forske i udviklingen af nye biler og lastbiler, der skal køre på ren energi. I det hele taget brugte Obama langt over halvdelen af sin tale på at tale om økonomi, skatter og grøn energi. Visionerne var der. Der var dog blot tvivl om, hvorvidt præsidenten har muligheden for at få gennemført den nødvendige lovgivning i Kongressen, hvor Demokraterne og Republikanerne er uenige om stort set alt.

Obama lagde hårdt ud med at understrege, at han ikke accepterer, at Kongressen ikke når til enighed om et budget, der er »afbalanceret«.Obama sagde, at det var nødvendigt, at man helt åbent diskuterede både besparelser og skatter. Selv om han i store dele af talen langede ud efter Republikanernes modstand mod at drøfte skat, så var der også en direkte opfordring til præsidentens egne demokratiske partifæller om, at det er nødvendigt at reformere sundhedsudgifterne. Især den del der går til den pensionisterne.Han talte om moderate reformer, men gjorde det samtidig klart, at med de mange ældre vil USA ikke kunne opretholde det samme niveau på sundhedsområdet om 20 år. Som Obama udtrykte det, så vil der uden reformer være »færre penge til de kommende generationer« til udgifter til sygdomme og til hospitalsophold.Talen var flot ud fra et ideologisk synspunkt. Det var alle kommentatorerne enige om. Der var stort set ikke det område, der ikke var dækket ind. Men på trods af, at økonomien fyldte det meste af talen, var den ikke konkret nok til at berolige økonomerne.Tværtimod var flere af dem skuffede over, at han ikke var tydeligere på en række af de grønne omlægninger, som også kan give de amerikanske virksomheder muligheder for at sætte sig på et fremtidigt grønt marked. Det var de lavthængende frugter, han opfordrede til at plukke. Udbedring af tætte boliger og energivenlig transport og ikke så meget udvikling af alternativ energi.Ganske vist sagde Barack Obama, at han vil anvende overskuddet fra salg af olie og gas på forskningsfonden, der skal udvikle biler, der er mere uafhængige af fossile brændstoffer. Men ifølge økonomerne var det for luftigt.

Budgetudfordring

Den største udfordring for Obama var at undgå, at landet økonomisk går i sort om få uger. Hvis ikke Kongressen når til enighed om rammerne for et budget, træder et udgiftsstop i kraft. Det vil sige, at en række midler til militæret og andre offentlige institutioner forsvinder, og det betyder, at USA bliver ramt af recession.

Obama opfordrede derfor begge partier i Kongressen til at undgå den situation. Men igen. Ingen konkrete tiltag. Ifølge økonomerne.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere