Del : SMS
Berlingske Business

Nu gik det lige så godt med økonomien

US-WALL STREET-NYSE
Foto:

Mens fremgangen i USA og Europa bliver stadig mere tydelig, skaber udviklingen i de tidligere tigerøkonomier i Asien og Sydamerika nu stor usikkerhed på finansmarkederne.

Artiklen fortsætter under annoncen
Netop som en spirende optimisme er ved at bide sig fast i meget af Europa, har investorer og virksomheder fået et nyt problem at bekymre sig om. De hidtidige vækstlokomotiver i Asien og Sydamerika oplever nu en kraftig opbremsning i væksten, og nervøsiteten breder sig i øjeblikket blandt investorer verden over.

Trods de bedre tider i USA og Europa faldt de globale aktier med fire procent i januar, mens aktierne i »emerging markets« faldt med mere end seks procent. Det er det største månedlige fald siden 2009, og samtidig er mange vækstøkonomier præget af voldsom valutauro.

Tidligere vækstmotorer som Sydafrika, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien og Indien går mange steder under fællesbetegnelsen »The Fragile Five« (de sårbare fem, red.), fordi mange investorer er nervøse over holdbarheden i landenes vækst. Flere økonomer peger på, at en lempelig pengepolitik og høj udlånsvækst fra bankerne til den private sektor i mange vækstøkonomier har holdt væksten oppe på de nye markeder siden finanskrisens start. Samtidig har mange af landene været præget af en mangel på finansiel disciplin, og de fleste økonomer ser en opbremsning som en absolut nødvendighed.

04BUSwallstreet.jpg

Flere emerging markets oplever i øjeblikket massiv kapitalflugt, og i Brasilien er kapitalflugten ud af landet eksempelvis på det højeste niveau siden 2002. Samtidig er lande som Tyrkiet, Sydafrika og Argentina i massiv modvind, og i Argentina er pesoen nærmest i frit fald.

I Kina er væksten også aftaget betydeligt, men verdens næststørste økonomi leverer trods alt stadig en vækst på omkring syv procent.

Omvendt er meldingerne fra EU i øjeblikket uvant optimistiske, selv om vækstraterne her fortsat er langt lavere end i de fleste tidligere tigerøkonomier. På en netop afsluttet sikkerhedspolitisk konference i München valgte formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, ligefrem at fremhæve EU som et sted, hvor usikre investorer nu søger ly.

»Krisen er bag os, og eurozonen er nu en sikker havn for investorer. Men vi mangler selvfølgelig stadig at gøre en del,« sagde Herman Van Rompuy.

Trods omvæltningerne og den finansielle uro vælger flere økonomer og aktieeksperter at se opbremsningen som en sund og tiltrængt tilpasning af den globale økonomi.

»Det kan skabe bedre betingelser for langsigtet vækst i mange emerging markets,« siger administrerende direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen, der kalder opstramningen af den økonomiske politik i mange vækstøkonomier for en tvingende nødvendighed, selv om det går ud over væksten på den korte bane.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere