Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Norge jubler: Der er yderligere 10 milliarder tønder olie i Barentshavet

Norge Olje
Norge jubler efter det er blevet vurderet, at der findes yderligere 10 mia. tønder olie i det i forvejen olierige land. Foto:

Norges Oljedirektoratet har kigget i krystalkuglen, og baseret på de nyeste data fordobles estimatet for uopdagede olieforekomster i Barentshavet. Der er ikke mindre end 10 milliarder tønder olie i det, der kaldes Barentshavet Nordøst.

Oljedirektoratets chef, Bente Nyland, kunne her til formiddag løfte sløret for en ny beregning over, hvad der findes i den uberørte del af Barentshavet, som ligger øst og syd for Svalbard.

Direktoratets geologer indledte for alvor analysearbejdet i 2012, da den såkaldte Delelinjeaftale med Rusland faldt på plads. Nu er de nået til en foreløbig konklusion om, at der kan udvindes 10 milliarder tønder olie og gas i området.

Dermed gentager Direktoratet også sit budskab om, at en betragtelig del af den endnu uudnyttede kapacitet på den norske fastlandssokkel skal findes i Barentshavet. Hidtil havde myndighederne ment, at der var tale om halvdelen af de tilbageværende ressourcer, men nu øger man altså estimatet betydeligt:

»Vi forventer, at der findes 1,3 milliarder standard kubikmeter med tilgængelige ressourcer i området. Regner man det om til tønder, er der tale om noget i omegnen af 10 milliarder tønder,« sagde Bente Nyland fra podiet på Barentskonferencen.

19BUSPix-Oil-193435.jpg

Nyland forklarede videre, at direktoratets geologer mener, cirka 60 procent af de 10 milliarder tønder er olie og kondensat (væske), mens resten er gas. Tallene er baseret på seismiske undersøgelser og enkelte prøveboringer, som er foretaget i årene efter 2012. Der er dog ikke boret egentlige eftersøgningsbrønde i området endnu, og de seismiske data er fortsat noget sporadiske.

Lang tid fra fund til produktion

»Før vi har boret brønde, er der ikke tale om nogen form for eksakt videnskab, og derfor må vi indhente flere data og kundskaber, men vi ved nok til at kunne præsentere tallene,« fortsatte Nyland.

Hun påpegede dog, at tallet på de 10 milliarder kan justeres både op og ned afhængigt af de yderligere data.

Hun mindede om, at man taler om en langsigtet horisont, før det kan blive aktuelt at udvinde olie og gas fra Barentshavet Nordøst, og at man har behov for mere viden om geologien samt om sikkerheden og teknologiudviklingen, før man kan gribe til egentlig udvinding i områderne øst for Svalbard.

Artiklen fortsætter under billedet
olje

Oliedirektøren forklarede, at noget af det mest interessante er en række formationer kaldet Kong Karl-platformen, Sentralbankhøyden og Storbankhøyden. Den særlige interesse skyldes, at man tidligere har gjort store fund på blandt andet Utsirahøyden i Nordsøen og Lopphøyden i Barentshavet.

Direktør Bente Nyland understregede videre, at der er behov for et jævnt og højt eftersøgningsniveau, fordi det tager så lang tid at gå fra fund til egentlig produktion. Hun var heller ikke fornøjet med, at eftersøgningsniveauet samlet set er lavere på norsk sokkel nu end i tidligere år til trods for, at der ventes en intensiveret eftersøgning i Barentshavet med 15 brønde i år.

Skal olien overhovedet hentes op?

Både olie- og energiminister Terje Søviknes og hans statssekretær, Kjell Børge Freiberg, var på forhånd blevet orienteret om estimaterne, som Bente Nyland ville fremlægge på konferencen.

Og ingen af dem kunne dy sig for at bidrage til stemningen i deres indlæg, inden Bente Nyland endelig indtog talerstolen tirsdag formiddag og præsenterede tallene.

Statssekretær Freiberg tog de geopolitiske aspekter op i sin tale og mindede om, at Barentshavet Nordøst endnu ikke er åbnet for olieudvinding:

»Dette er et område, som Stortinget kan åbne for olievirksomhed i fremtiden. I dette område ser vi desuden det forhold, at russerne nu sætter et omfattende boringsarbejde i værk. Og hvis russerne gør gode fund, kan vi ikke som nation stiltiende se til.«

1sektion

I stærk kontrast til statssekretæren og hans minister vil Sosialistisk Venstreparti – omtrent Norges pendant til Socialistisk Folkeparti – helt og holdent aflyse hele olieeventyret nu og her:

»Hvis vi skal nå måltallene for klimaindsatsen, skal vi lade olien ligge i Barentshavet. Olieminister Terje Søviknes taler for høje gasudslip i mange årtier frem, men det er uholdbart. Sosialistisk Venstreparti vil arbejde for, at et nyt flertal efter valget kan indstille eftersøgningsindsatsen i Barentshavet,« sagde partiets Kari Elisabeth Kaski til E24.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen