Del : SMS

Nederlag til Argentina i »århundredets retsopgør«

pix-argentina
Det er over et årti siden, at gammel gæld fra militærjuntaens tid tvang Argentinas økonomi i knæ. Siden er det gået fremad, men nationen kæmper stadig en hård kamp for at få budgetterne til at hænge sammen. Her ses fodboldglade børn flage de argentinske farver i forbindelse med VM i 2010. Foto:

Den argentinske statsbankerot i 2001 spøger stadig - ny dom i USA kaster en kulsort skygge over alle lande, der forsøger at komme ud af kreditorers kløer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Statsbankerot eller ej - vi vil have vores penge. Det var beskeden fra en række hedgefonde til den argentinske stat forud for en retssag i USA, der nu er blevet afgjort. Og hedgefondene har fået medhold. Det skriver amerikanske Los Angeles Times.

Med afgørelsen står Argentina med et problem, nationen ikke havde håbet på eller regnet med. Afgørelsen fastslår nemlig, at den gældsnedskrivning, der blev en konsekvens af statsbankerotten i 2001, kun kan gøres gældende over for de kreditorer, der er gået med til rekonstruktionsaftalerne. De kreditorer, der hårdnakket og hele vejen igennem har krævet deres ret, kan ikke tvinges ind under aftalerne.

Dermed hænger Argentina stadig på en del af den gæld, der var med til at slå nationen i knæ. Den aktuelle sag handler om et - i nationalt sammenhæng - overskueligt beløb på 1,3 milliarder dollar, men det handler lige så meget om principper. Den argentinske centralbank har nemlig tidligere svoret, at den efter aftalerne om rekonstruktion aldrig vil betale det fulde beløb tilbage på de »gamle« statsobligationer.

Derudover åbner sagen for, at andre kreditorer, der ikke er gået med til rekonstruktionen, også vil forsøge at få det fulde beløb tilbage. Ifølge Los Angeles Times sidder tvære kreditorer på omtrent syv procent af de statsobligationer, som Argentina knækkede halsen på. De udgjorde ifølge avisen en værdi på knap 100 milliarder dollar.

Det er i sig selv dårligt nyt for Argentina, der stadig kæmper med at få statsbudgetterne sammen. Men konsekvenserne rækker længer ud i verden end i det latinamerikanske land. Faktisk er opgøret blevet kaldt »århundredets retsopgør«.

Det skyldes, at en lang række lande - som eksempelvis Grækenland - der har indgået aftaler om rekonstruktion, nu ikke kan føle sig sikre på, at de ikke pludselig støde ind valide krav fra gamle kreditorer. Derudover vil det givetvis være fristende for kreditorer helt at ignorere et krav om genforhandling af låneaftaler, nu hvor de ved, at der er en mulighed for, at de engang i fremtiden kan kræve deres tilgodehavende tilbage. Og det kan simpelthen gøre det svært at indgå fremtidige aftaler - og dermed så tvivl om, hvilken skæbne lande, der går statsbankerot, fremover vil lide.

Den udsigt gør da også, at Argentina har fået opbakning af både Den Internationale Valutafond, det amerikanske finansministerium og Frankrig. På den modsatte side står investorerne på Wall Street, der frygter, at et andet udfald af sagen vil ryste de finansielle markeder - specielt når det kommer til statsobligationer.

På trods af afgørelsen fredag slutter historien næppe her. Der var tale om en ankesag, der var en udløber af en afgørelse fra en lavere retsinstans i USA i november sidste år. De tre dommere, der kom med fredagens afgørelse, har i deres kommentarer til dommen åbnet døren på klem for, at sagen kan rulle helt op i den amerikanske højesteret. Det på grund af dens principielle natur.

Århundredets retsopgør kan meget vel være på vej ud i tredje og afgørende runde.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere