Del : SMS
Berlingske Business

Nærmer USA sig afgrunden?

obama
Både John Boehner, den magtfulde republikanske leder af Repræsentanternes Hus, og præsident Obama har signaleret vilje til kompromis i det kommende opgør om den næste finanslov. Foto:

Hvis ikke Obama og Kongressen enes om en stor økonomisk aftale inden jul, kommer der automatiske skattestigninger og offentlige sparemål. De nærmer sig hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

ARLINGTON: Den globale økonomi har det fortsat ringe – og det er som under hele den økonomiske krise fortsat Vesten, som klarer sig ringest:

Nye tal fra eurozonen i den forløbne uge viser, at Europa er i recession igen. Definitionen på en recession er nemlig, at der skal være negativ vækst i to på hinanden følgende kvartaler – og det har der nu været i andet og tredje kvartal i år i Europa.I Amerika går det en anelse bedre – i hvert fald på overfladen: Væksten ventes i år at lande på et sted mellem halvanden og to procent. Ikke imponerende, idet der skal tæt ved tre procents vækst til for, at arbejdsløsheden kan bringes eftertrykkeligt ned. USA har imidlertid to problemer, som er større end Europas – nemlig et budgetunderskud på godt 7,5 procent af et års bruttonationalprodukt, og en offentlig gæld på over 100 procent af et helt års økonomi. Der er ganske enkelt ikke penge nok til at drive nationens løbende udgifter.Det er den største udfordring, som Barack Obama havde før valget – og det er det stadigvæk. Hvis ikke præsidenten får en aftale på plads før jul med Republikanerne, der fortsat har flertallet i Repræsentanternes Hus, ja, så vil det automatisk føre dramatiske skattestigninger og dramatiske besparelser på de offentlige budgetter – og kaste Amerika ud i en ny recession. De beløb, der i givet fald vil blive fjernet fra økonomien (mere skat, store besparelser), svarer nærmest præcist til størrelsen på Obamas historiske vækstpakke, der i begyndelsen af 2009 hindrede recessionen i at udvikle sig til en depression.Politisk ser det imidlertid meget svært ud i USA: Den netop overståede amerikanske valgkamp var den dyreste nogensinde – der blev formentlig brugt over seks milliarder dollar i alt. Et vildt beløb, som er tre gange så stort som den hidtidige rekord fra valget i 2008. Alligevel – og det er jo det rigtigt interessante – så ser styrkeforholdet i amerikansk politik reelt ud på samme måde som før valget: Demokraterne har Det Hvide Hus og Senatet, mens Republikanerne har flertallet i Repræsentanternes Hus.

Udvikling i den rigtige retning

Det betyder, at det fortsat er umådeligt svært for Washington at blive enige om noget som helst – idet alt fra navnet på et nyt føderalt posthus til indgåelsen af en ny finanslov skal igennem alle tre led. De forløbne to år, hvor situationen har været den samme, har man aldrig før vedtaget så få love, fordi man simpelthen obstruerer hinanden. Noget tyder dog på, at udviklingen for en gang skyld bevæger sig i den rigtige retning. John Boehner, den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, har udvist reel forhandlingsevne – ja, han har direkte konstateret, at han er parat til at blive ledet af præsidenten. Obama fastslog også tidligere på ugen, at han igangsætter reelle og åbne forhandlinger.

Fornemmelsen blandt iagttagere i den amerikanske hovedstad er, at der faktisk er udsigt til et kompromis, så man kan undgå at ramme »the fiscal cliff«, som den økonomiske afgrund kaldes. Ingen – absolut ingen – har lyst til at kaste nationen ud i en ny krise. Det er oven i købet som om, at de to parter begge har analyseret sig frem til, at vælgerne sendte en fælles besked under valget: Sæt jer nu sammen i Washington; bliv enige om et kompromis; og kom så videre. De to versioner af en mulig aftale, der kan anes lige nu, er: Den bedste – nemlig en stor aftale, der fører til såvel store besparelser som moderate skattestigninger for de allerrigeste; formentlig i forholdet tre til en. Den næstbedste – nemlig en foreløbig aftale, der udskyder den økonomiske afgrund (!) med seks til ni måneder.Resten af verden må virkelig håbe på en amerikansk aftale. USA er fortsat klodens suverænt største økonomi – mindst to gange så stor som Kina – og den skal være det lokomotiv, som trækker den globale økonomi op i tempo. En ny recession i Amerika vil – selvfølgelig – især være gift for Europa. Samlet set er EUs økonomi på størrelse med den amerikanske – og de to kontinenter er klodens klart største handelspartnere. EUs økonomi, som er i recession, vil udvikle sig fra slemt til værre, hvis den amerikanske økonomi også går i minus. Konsekvenserne er ærligt talt svære at overskue – og derfor må enhver i overført betydning folde sine hænder og håbe på, at Obama og Boehner når deres kompromis…

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere