Del : SMS
Berlingske Business

Masseindvandring kan blive en gevinst

12BUSLEBANON-ENERGY.jpg
I Libanon vokser økonomien nu med 2,5 procent om året – trods eller på grund af hundredtusinder af flygtninge. Her er en arbejder i færd med at?montere en opvarmnings­enhed i Sidon i det sydlige Libanon. Foto: Ali?Hashisho/Reuters

Her og nu vil migranterne give øget vækst, men på længere sigt? Det afhænger af integrationen. Men Libanon har rekordvækst, trods rekordmange flygtninge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flodbølger af migranter vælter ind over Europas grænser, og det er nemt at fremmane undergangs­visioner. Lad os i stedet et øjeblik prøve at tage ja-hatten på.

Eller helt konkret: Kan vi blive rigere af at få masser af indvandrere?

Debattøren og bloggeren David Trads hævdede det for nylig i Deadline; Sverige har haft større vækst end Danmark målt i BNP pr. indbygger, og det skyldes, at landet har taget imod flere indvandrere, mente Trads. Dén påstand er dog nu blevet skudt ned af faktacheckerne i DRs Detektor, som har talt med økonomer i både Danmark og Sverige.

Bossen

»Det er noget dristigt at konkludere,« siger for eksempel professor Peder Pedersen fra Aarhus Universitet, som i stedet peger på svenske velfærdsreformer, og Joakim Ruist fra Göteborg Universitet siger direkte, at »den store flygtningeindvandring til Sverige ikke (har) haft en positiv effekt på BNP pr. indbygger i Sverige.«

Hvis man ville være nøjeregnende, så kunnne man også indvende det mod David Trads’ påstand, at det faktisk overhovedet ikke passer, at Sverige har haft større vækst end Danmark. Det gælder i hvert fald ikke, hvis man korrigerer for forskellene i prisniveau i de to lande, men det har Detektor-redaktionen nok bare ikke nået at checke. Danmark er over de seneste ti år faktisk vokset lidt mere end Sverige.

1

Godt for et aldrende Europa

Men alligevel. Nu kommer der over en million migranter og flygtninge til Europa, på én gang. Hvordan vil det virke?

Citi Research, de økonomiske forskere hos Citigroup, konkluderer forsigtigt, at det vil koste en del penge at tage imod migranterne, men at man kan regne med, at EU vil lade landene bruge de nødvendige penge uden at kræve besparelser andre steder. Det vil sige: Flygtningestrømmen vil medføre en lille finanspolitisk lempelse – det offentlige vil bruge flere penge – og det vil igen »øge BNP-væksten behersket », som Citi Research skriver.

Hvad der videre sker, afhænger af integrationspolitikken.

»På mellemlangt sigt vil de økonomiske virkninger af de nytilkomne afhænge af, hvor godt flygtningene og andre migranter bliver integreret på arbejdsmarkedet, kvalifikationerne hos de nytilkomne og behovet i det modtagende land. I princippet vil det aldrende Europa kunne nyde godt af ankomsten af unge, relativt veluddannede migranter, men de blandede erfaringer fra mange europæiske lande med at integrere migranter viser, at sådanne økonomiske fordele på ingen måde kommer af sig selv,« skriver Citi Research.

mæ

EU vil lempe regler

Og så advarer Citi i øvrigt lige om, at intet tyder på færre migranter i frem­tiden. Faldende vækst på verdensplan og lavere råvare­priser kan skade udviklings­økonomierne så meget, at det sætter gang i nye folkevandringer.

Lad os zoome yderligere ind og se på Tyskland, det store land i midten af Europa. Nordea Research gør netop dette i en kort analyse, som banken udsendte fredag.

Banken laver nogle »bagsiden af en konvolut«-regnestykker og når frem til, at hvis der virkelig ankommer 800.000 eller flere migranter til Tyskland i år, sådan som regeringen selv venter det, så vil alene ud­gifterne til at tage imod dem og give dem husly løfte BNP med en kvart procent. Også Nordea regner nemlig med, at EU simpelt hen vil lade budgetregler være budgetregler og tillade medlemslandene at bruge de ekstra penge, som krisen kræver.

Og på længere sigt? Også her er Citi og Nordea på linje.

»På langt sigt kan indvandring være en stor gevinst for et aldrende samfund, forudsat at det lykkes at integrere de nytilkomne på arbejdsmarkederne«, hedder det.

til BBM f Nils Smedegaard Andersen

Libanons gevinst

Hvis man vil have et indtryk af, hvad masse­indvandring gør ved en økonomi, kan man jo simpelt hen prøve at studere de lande, der rent faktisk har oplevet masseindvandring. Det har lande som Libanon, Tyrkiet og Jordan, som tilsammen huser i hvert fald fire millioner syriske flygtninge, plus en del andre. Hvordan er det gået her?

Ganske godt, faktisk, konkluderer Massimiliano Calí, en økonom hos Verdens­banken. I en artikel på det økonomiske debatsite lavoce.info konkluderer han, at de tre lande har haft solid vækst, siden flygtningene begyndte at ankomme. Der kan være meget at bekymre sig om i Libanon, men trods politisk uro i landet og trods borgerkrigen i nabolandet Syrien, som har skadet turismen, så vokser økonomien nu 2,5 procent om året; det højeste niveau siden 2010.

En analyse, Calí har skrevet for Verdensbanken, viser, at netop ankomsten af syriske flygtninge har bidraget til væksten ved at skabe øget efterspørgsel på tjeneste­ydelser og lokalt fremstillede varer. Alene de 800 millioner dollar, som FN årligt giver til de syriske flygtninge i landet, udgør 1,3 procent af Libanons BNP.

Mærsk-aktien prissat 92 mia. kr. for lavt anslår Nordea

Også i Tyrkiet er erfaringerne gode. Her har flygtningene ganske vist delvist erstattet lokal arbejdskraft, men især i den »uformelle sektor«, altså den sorte økonomi. Til gengæld er der kommet flere job i den officielle økonomi, så gennemsnits­indkomsten er steget. Her bliver der også trukket på tjenesteydelser, da den tyrkiske regering stiller gratis uddannelse og sundhedshjælp til rådighed for flygtningene – og det betaler Tyrkiet i øvrigt selv for med egne skatte­indtægter.

Så vidt Calí, og spørgsmålet er nu, hvad de libanesiske og tyrkiske erfaringer er værd i Europa. De europæiske arbejdsmarkeder fungerer ikke helt som det libanesiske og tyrkiske; der er for eksempel ikke alle steder en stor »sort« sektor, som kan opsuge immigranter.

De to lande er heller ikke moderne velfærds­stater i vesteuropæisk forstand, trods den gratis undervisning og lægehjælp. Og så er vi tilbage ved Citi Researchs og Nordea Researchs advarsel:

Alt afhænger af integrationen. Kun hvis den lykkes, bliver indvandringen en økonomisk succeshistorie.

Frítz

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere