Berlingske Business
LIVE
11:26 Gyldendal leverer nyt underskud - aktie falder

Manchester Uniteds udgifter løber fra indtægterne

BRITAIN SOCCER UEFA EUROPA LEAGUE
Arkivfoto. Fodboldklubben Manchester United har fået flere penge i kassen fra tv-indtægter, sponsoraftaler og salg af merchandise, men indtægterne er ikke vokset i samme fart som omkostningerne, og derfor havde klubben minus på bundlinjen i tredje kvartal. Foto:

Fodboldklubben Manchester United har fået flere penge i kassen fra tv-indtægter, sponsoraftaler og salg af merchandise, men indtægterne er ikke vokset i samme fart som omkostningerne, og derfor havde klubben minus på bundlinjen i tredje kvartal.

Det viser regnskabet fra den engelske fodboldklub, der er noteret på børsen i New York.

Manchester Uniteds omsætning steg med 3,1 pct. til 127,2 mio. pund i januar, februar og marts, men bundlinjen viser et minus på 3,8 mio. pund mod et plus på 13,7 mio. pund i samme periode sidste år.

Klubbens omkostninger er steget 27 pct. til 129,8 mio. pund, og det dækker blandt andet over højere udgifter til medarbejderstaben, hvor udgifterne er steget 10,3 mio. pund. I samme periode er antallet af ansatte steget til 888 fra 797.

Samtidig har der været stigende udgifter til at betale udehold i forbindelse med cup-kampe, hvor holdene deler indtægterne, ligesom Manchester United også har tabt på en ugunstig udvikling i valutakurserne.

Manchester United er dog tilfreds resultaterne og hæfter sig med flere sportslige højdepunkter gennem sæsonen.

BRITAIN SOCCER LEICESTER CHAMPIONS

- Som vi nærmer os slutningen af sæsonen, er jeg tilfreds med, at vi indtil videre vundet to trofæer og kan se frem mod at kæmpe om endnu et i Europa League-finalen - som er det eneste trofæ, vi endnu ikke har vundet, siger næstformand Ed Woodward i en kommentar til regnskabet.

- Vi ser frem til en stærk afslutning på året. Både på og uden for banen, siger han.

Manchester United har vundet den engelske ligacup tidligere i år, mens klubben i starten af sæsonen vandt Community Shield efter en sejr over sidste sæsons Premier League-vinder, Leicester City. Til gengæld har resultaterne været mere svingende i Premier League, hvor klubben i øjeblikket ligger nummer seks.

I Europa League-finalen, der spilles i næste uge, er modstanderen hollandske Ajax.

ST JAMES PARK

Trods underskuddet i tredje kvartal har den engelske fodboldklub opjusteret forventningerne til årets resultater, så det nu venter en omsætning på 560-570 mio. pund og et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 185-195 mio. pund.

De tidligere forventninger hed en omsætning på 530-540 mio. pund og en EBITDA-indtjening på 170-180 mio. pund.

Længere nede i regnskabet er Manchester Uniteds gæld steget med 5 pct. til 366,3 mio. pund, men det skal ses, i lyset af at pund er svækket over for dollar, som gælden er optaget i.

Manchester Uniteds aktionærer bliver desuden stillet et udbytte på 0,09 dollar i udsigt, som bliver udbetalt i juni.

I Danmark er det yderst sjældent, at fodboldklubber betaler udbytte til aktionærerne, da overskuddet typisk bliver brugt på investeringer i spillertruppen.

kina

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen