Del : SMS
Berlingske Business

Laveste opbakning nogensinde til ny Fed-chef

pix_yellen
Janet Yellen er blevet godkendt som ny Fed-chef, med den laveste opbakning nogensinde Foto:

Janet Yellen er blevet godkendt i kongressen som den første kvindelige centralbankchef i USA nogensinde. Men opbakningen til hendes nominering var rekordlav, og centralbankens rolle i USA er svækket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag aften blev det afgjort, at 67-årige Janet Yellen bliver chef for Den Amerikanske Centralbank efter Ben Bernanke, der træder fra ved udgangen af januar efter otte år på posten.

Men det holdt hårdt. Ved den endelige afstemning i senatet blev Yellen godkendt med en stemmefordeling på 56 for og 26 imod. Det er den dårligste opbakning til en ny centralbankchef nogensinde. Ben Bernanke blev i forbindelse med sin anden periode godkendt med en stemmefordeling på 70-30, som indtil da var den laveste margin.

Hidtil har det været sådan, at nominerede skulle have mindst 60 stemmer for at kunne undgå en såkaldt filibuster, som nogle republikanere havde truet med. En filibuster er forhaling af en lovgivningsproces - som er særligt brugt i USA - hvor et medlem af senatet kan bede om ordet og tale så længe, at en afstemning bliver udskudt på ubestemt tid.

Men på grund af nye regler for godkendelse af nomineringer fra det Hvide Hus - som den demokratiske leder i senatet Harry Reid fik stemt igennem i november - så ville en sådan filibuster kun kunne udskyde afstemningen om Janet Yellen midlertidigt.

En stor del af forklaringen på modstanden mod Yellen er, at hun har været vicedirektør i Fed siden 2010 og derfor bakker op om og forventes at fortsætte Ben Bernankes linje de seneste år, som har været både kontroversiel og ifølge kritikere meget politisk.

Mange republikanere er eksempelvis utilfredse med de store hjælpepakker til store finansielle virksomheder som AIG under krisen og det omfattende obligationsopkøbsprogram QE3, som ifølge dem har skadet de finansielle markeders naturlige mekanismer.

»Aktiemarkedet er blevet afhængige af Feds lempelige pengepolitik. De gavnlige effekter for Main Street (de almindelige borgere, red.) er i bedste fald tvivlsomme,« sagde det republikanske senatsmedlem fra Iowa, Charles Grassley, der stemte imod Yellen, til Bloomberg.

Blandt økonomer er der bred enighed om, at den store skepsis fra kongressen over for Fed vil betyde, at Janet Yellen vil blive mødt med massive krav om mere åbenhed.

»Det betyder, at Feds ledelse vil skulle bruge meget mere tid med at tale med offentligheden og tale med kongressen omkring, hvad den gør,« sagde Lewis Alexander, der er cheføkonom på amerikansk økonomi i finanshuset Nomura Holdings i et interview med Bloombergs radiokanal.

Den tendens har Ben Bernanke også bemærket i de senere år. På sin sidste pressekonference som centralbankschef i sidste måned fortalte han, hvordan han var blevet mere opmærksom på, at det var vigtigt at holde kommunikationskanalerne til lovgiverne åbne. Og han bemærkede til Yellen, at hun skulle huske, at: »Kongressen er din chef«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere