Del : SMS
Berlingske Business

Kvinde bag rattet hos bilgigant

GENERAL MOTORS
Foto:

Det burde ikke være unormalt. Men er det stadig. Det vækker opsigt, at en kvinde får en toppost i en branche, der har været styret af mænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

WASHINGTON: Først blev den 67-årige Janet Yellen som den første kvinde nogensinde udnævnt til ny chef for den amerikanske centralbank. Så kom turen til en anden »virksomhed«, nemlig USAs mest kendte bilfabrik, General Motors, som tirsdag udnævnte den 51-årige Mary Barra til ny øverste direktør for en af de mest mands­dominerede virksomheder. Og man skulle tro, at det i 2013 ikke længere ville være en nyhed. Men det har det været i begge tilfælde i en sådan grad, at mange af TV-stationerne havde fat i netop den vinkel.

GM-CEO_Business

Men Mary Barra er ikke nogen hvem som helst. Hun har 33 års erfaring i den industri og har faktisk ingen anden erhvervserfaring ud over nogle mindre studenterjob For hun kom ind i virksomheden som 18-årig, blev elektroingeniør og fik langt senere en master i business administration fra Stanford Graduate School i 1990, da hun havde modtaget et legat fra General Motors. Hun ledede i mange år en af GMs mange samlefabrikker, inden hun i 2009 blev personalechef for hele virksomheden.

Så man kan roligt sige, at det er en kvinde med praktisk og teoretisk erfaring, der sætter sig i spidsen for den enorme virksomhed med 212.000 ansatte i 157 lande. Et gigantisk job i en virksomhed, som i den grad var ved at gå konkurs under finanskrisen, men som klarede at slippe igennem først med enorme støtteordninger og senere med en om­lægning af produktionen, som betyder, at den amerikanske regering for få dage siden officielt trak sig ud af støtteordningerne.

Og Barra stod også i spidsen for mange af de moderniseringer, der skete i virksomheden, efter at det var ved at gå galt for den amerikanske ikonfabrik, som i sin storhedstid producerede produkter som Chevrolet, Oldsmobile og Pontiac, hvoraf Chevrolet i dag er den største.

Barra blev i 2011 chef for GMs globale produktions­platforme og var med til at strømline den del af virksomheden ved simpelthen at reducere antallet af produktionsen­heder og i det hele taget at forenkle hele produktionen, så der for alvor kunne spares penge. Og nu skal GM for alvor stå på egne ben igen, efter at finans­ministeriet forleden meddelte, at det har solgt de sidste aktier, som skatteyderne modtog til gengæld for, at regeringen betalte 49,5 mia. dollar, for at virksomheden overhovedet kunne overleve.

AUTOS-GM/RESULTS

Selv om de første reaktioner har været overraskelse over, at det var en kvinde, der overtog posten i en så mandsdomineret verden, er der ingen, der er i tvivl om, at Barra er særdeles kvalificeret. Hun er konsensus­byggende, hun kender de fleste hjørner af virksomheden, og hun driver alle til vanvid med, at hun står tidligt op og er på arbejde klokken 06.00. Og hun er ikke mindst utroligt optaget af, hvad kunderne vil have, og lægger vægt på at spørge folk, der køber GMs modeller, hvad de egentlig gerne vil have.

Og det har der været brug for. GMs enorme kraftanstrengelse med at få vendt virksomheden rundt har vakt opsigt. Ja, virksomheden fik en støtte fra den amerikanske regering på over 49 mia. dollar, men det lykkedes på få år at få vendt det hele til at være en overskudsforretning, og i dag kører virksomheden uden de store problemer.

Skatteyderne har tabt ti mia. dollar på redningsaktionen, men der er heller ingen, der har troet på, at det så hurtigt ville blive en overskudsforretning. Mange regnede med, at tabene kunne blive endnu større. Men hverken George Bush eller Barack Obama var i tvivl om, at netop GM var en af de virksomheder, der skulle reddes. Der stod mindst en mio. arbejdspladser på spil – måske det dobbelte – og hvis GM var gået ned, kunne man risikere, at krisen var blevet langt værre, og at det ville blive sværere at nå ud af det morads, USA var i for godt fem år siden.

Fredag - Chevrolet

Barra overtager derfor en velsmurt virksomhed, som hun selv har været med til at få på fode igen. Som flere analytikere siger:

»Hun har været med hele vejen igennem og ved, hvad der kan ske, hvis ikke man hele tiden er opmærksom på, hvad forbrugerne ønsker. Og det er noget, hun er meget opmærksom på.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere