Del : SMS
Berlingske Business

Krise i forhandlinger om Europas problembarn

pix_grækenland
Der er stadig overhængende fare for statsbankerot i Grækenland. Senest er forhandlinger om landets fremtid i EU brudt sammen. Foto:

Stik imod forventningerne lykkedes det ikke for eurolandenes finansministre og den Internationale Valutafond i går at blive enige om at frigive næste rate nødlån til Grækenland. Det betyder, at landet stadig risikerer en statsbankerot inden for få uger.

Artiklen fortsætter under annoncen
At lufte tanken om en forestående græsk statsbankerot har måske snart fået samme effekt som den der med Peter og Ulven. Truslen er efterhånden blevet afværget så mange gange, at den ikke virker helt så reel som tidligere.

Men man skal ikke tage fejl. Faren er stadig ikke drevet over, understreger Sydbanks cheføkonom, efter at forhandlinger om græsk økonomi mellem eurolandene og den Internationale Valutafond tidligt i morges brød sammen efter 11 timer.

"Tiden er ved at rinde ud for Grækenland, da statskassen vil være tom i løbet af få uger, hvis ikke næste lånerate bliver frigivet. I så fald styrer Grækenland mod en statsbankerot," skriver Sydbanks Jacob Graven i en kommentar.

De aktuelle forhandlinger handler om, hvorvidt næste rate nødlån på over 230 milliarder kroner skal frigives til Grækenland. Det er penge, der er helt nødvendige for, at landet kan betale af på sine lån.

Lever ikke op til de langsigtede mål

Problemet er, at Grækenland ikke lever op til de langsigtede mål for landets økonomi, som var en betingelse for landets hjælpepakke, heriblandt er et krav om at den græske gæld i 2020 ikke må overstige 120 procent af landets samlede produktion, BNP. Det står allerede nu klart, at det mål er umuligt for grækerne at nå, de seneste estimater forudser, at gælden vil ligge på 144 procent af BNP i 2020.

Omvendt er der blandt eurolandene en anerkendelse af, at landets regering de seneste år har indført en række stramme reformer som er upopulære i befolkningen, blandt andet er pensioner, sociale ydelser, sundhedsbudgetter og andre offentlige udgifter blevet reduceret voldsomt.

Der breder sig også en forståelse blandt eurolandene af, at de voldsomme nedskæringer har forværret den økonomiske situation i Grækenland, fordi de har ført til en voldsom recession, som gør det endnu sværere for staten at få indtægter i kassen, samt øget arbejdsløsheden, så hver fjerde græker nu står uden job. Derfor er det problematisk at gå længere ad sparevejen.

Syd vil skære - Nord vil ikke

Det landene til gengæld ikke kan blive enige om, hvad man skal gøre ved det græske dilemma. En række af de Sydeuropæiske lande og den Internationale Valutafond, IMF er stemte for at er stemte for at skære i grækernes gæld, eksempelvis ved at den Europæiske Centralbank betaler noget af den gevinst den har fået ved at opkøbe græske statsobligationer tilbage til grækerne.

En anden løsning kunne være at sætte renten ned på Grækenlands lån eller at reducere den græske gæld ved at lade landet låne penge til at opkøbe egne statsobligationer.

Men i flere nordeuropæiske lande er stemningen for at eftergive Grækenlands gæld lunken, især i Tyskland hvor forbundskansler Angela Merkel har lovet de tyske skatteborgere, at Grækere skal betale alle de penge de har lånt tilbage.

Merkel er yderligere presset af, at hun er valg til næste efterår. Og derfor er forventningen, at Tyskland i hvert fald ikke inden da går med til en større aftale om at skære i den græske gæld.

Sydbank: De bliver enige - og så starter det forfra

Indtil videre er situationen altså fastlåst, men Eurolandene og Valutafonden har aftalt et nyt møde på mandag. Og her vil parterne sandsynligvis nå frem til en eller anden form for enighed, vurderer Jacob Graven

"Vi er overbeviste om, at Grækenland får udbetalt næste rate af nødlånet i løbet af få uger, så en græsk statsbankerot undgås i denne omgang," skriver han i sin analyse.

Cheføkonomen understreger dog, at truslen om en græsk statsbankerot snart vil blive nærværende igen.

"Selv om man i løbet af 1-2 uger højst sandsynlig når frem til en aftale, som kan holde Grækenland flydende, vil den endeløse græske gældstragedie langt fra være løst. Vi kommer desværre til at høre meget mere til Grækenland i 2013," skriver han og fortsætter:

"På et tidspunkt kan tålmodigheden hos de øvrige eurolande høre op, så kassen bliver smækket i over for Grækenland, der så sandsynligvis må forlade eurosamarbejdet," skriver Jacob Graven.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere