Del : SMS

Krim skal være russisk skatteparadis

01BUSKrim.jpg
De russiske myndigheders anbefalinger til deres borgere om ikke at holde sommerferie i Europa har gjort den annekterede Krim-halvø populær som feriedestination. Nu vil russerne ikke alene have halvøen til at fungere som et ferieparadis – den skal også være et skatteparadis a la Cypern. Foto: Andriy Ignatov/Demotix

Glem Cypern og Cayman Islands, læg jeres penge på Krim, appellerer den russiske regering til sine erhvervsfolk. Samtidig kan man holde hånden under den erobrede halvøs skrøbelige erhvervsliv med skatte-lettelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

I europæiske ører er det vel ikke ligefrem nogen anbefaling, at et land sammenlignes med Cypern. For russere er det måske anderledes.

I hvert fald erklærer den russiske regering, at den ønsker at forvandle Krim til et nyt Cypern. Det fortæller den særlige minister for Krim, Olej Saveljev, i et interview med erhvervsavisen Vedomosti.

Siden man besatte indlemmede Krim for fem måneder siden, har man i Kreml over-vejet, hvad man skulle stille op med den ukrainske halvø. Besættelsen er meget langt fra et være en overskudsgivende forretning, for halvøens infrastruktur og erhvervsliv trænger til en opgradering, og man bruger mange penge på at give statstilskud til at holde priserne på flybilletter til og fra Krim nede.

UKRAINE-RUSSIA-CRISIS-POLITICS-BANK

Men ved at forvandle Krim til et offshore-paradis kan man slå to fluer med ét smæk: Redde det lokale erhvervsliv og samtidig holde på nogle af de russiske penge, som ellers strømmer ud af landet. Ideen blev undfanget allerede i april, men det er først nu, den russiske regering er klar til at føre den ud i livet.

»Vi bestræber os på ikke at forværre, men ligefrem forbedre forholdene for de virksomheder, som er på Krim, eller som vil tage dertil,« siger Oleg Saveljev til Vedomosti.

»Hvis vi i dag lagde de yderligere skatte-byrder på regionens økonomi, som ville være forbundet med at overgå til russisk skatte-lovgivning, ville vi miste det nuværende erhvervsliv, og vi ville ikke skabe muligheder for, at andre kunne komme til. Plus at vi gerne vil skabe erhvervsmuligheder på Krim, som svarer til Cypern. For eksempel skatterabatter på passive indkomster, som er grundlaget for, at man dér har udviklet sig til en civiliseret offshore-destination.«

Omgår sanktioner

Saveljev, der allerede i april kom på EUs sanktionsliste, har sat sit ministerium til at arbejde med et lovforslag, som skal virkeliggøre planen.

»Vi har omhyggeligt studeret den cypriotiske lovgivning, og vi har talt med de cypriotiske politikere, erhvervsfolk og jurister,« fortæller han.

Men netop sanktionerne betyder, at der skal mere til for at lokke investorer til at vælge Krim frem for Cypern eller Cayman Islands. Krim er et såkaldt omstridt område, og der er absolut en risiko for, at der kommer omfattende sanktioner mod virksomheder, der investerer dér.

Derfor bliver det en del af loven, at off-shore-virksomheder på Krim bliver garanteret hjælp med at omgå sanktioner. Man vil simpelthen tillade Krim-selskaber at skjule sig bag almindelige russiske selskaber uden at skulle betale de skatter, som et almindeligt russisk selskab skal betale.

krim jysk

En særlig konstruktion

»Vi lægger en konstruktion ind i lovforslaget, så der ikke opstår nogen form for tab, hvis man investerer kapital i resten af Rusland. Det vil sige, at hvis offshore-selskabet på Krim, som er underlagt sanktioner, ønsker at købe en kæde af tankstationer i USA, så skal den ikke købe gennem offshoreselskabet på Krim. Den skal simpelthen investere midlerne i en anden juridisk enhed, som ikke er registreret på Krim, og gennemfører transaktionen i dens navn,« fortæller ministeren.

Den russiske regering kæmper den samme kamp som vestlige regeringer for at undgå, at erhvervslivet flytter penge til off-shore-destinationer, og planen om at oprette sit eget indenlandske skattely kan virke inkonsekvent. Men tanken er, at regeringen foretrækker, at de russiske rigmænd og erhvervsfolk gemmer deres penge på Krim frem for i det rigtige udland.

»Vi ønsker at gennemføre en af-offshoring via Krim,« forklarer Saveljev.

»De, som har ønsket at overføre deres penge til offshore, har gjort det for længst. Der har ikke været nogen hindringer for at åbne offshore-selskaber, og det er der faktisk heller ikke i dag.«

Udgangspunktet vil være den eksisterende lovgivning om »særlige økonomiske zoner«, som Rusland bruger til at hjælpe tilbagestående områder med skattelettelser til større eller mindre investorer. Et eksempel på sådan en særlig zone er den del af Rusland, som ligger tættest på Danmark, nemlig Kaliningrad-regionen.

Folk samles foran den lukkede McDonald's i Simferopol på Krim

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere