Del : SMS
Berlingske Business

Kraftig kinesisk efterspørgsel efter økologi

CHINA-ECONOMY-INFLATION
Foto:

De kinesiske forbrugere efterspørger i stigende grad økologiske fødevarer. Det kræver dog et gedigent politisk forarbejde for danske fødevareeksportører at komme ind på markedet. Arla er en af de virksomheder, der er kommet igennem nåleøjet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ene fødevareskandale efter den anden ruller ind over de kinesiske forbrugere, og det har skabt en enorm opmærksomhed på økologiske fødevarer. En oplagt mulighed for danske fødevare-virksomheder. Men det kræver et stort politisk lobbyarbejde, før indtoget i Kina kan realiseres.Det skriver Ugebrevet Business Kina.

For en række sektorer er det politiske forarbejde den helt afgørende forudsætning for at få succes. Det gælder bl.a. inden for fødevarer og især, når det drejer sig om økologiske produkter. Det mærker Arla som den første store danske eksportør af økologiske fødevarer til Kina.

Det danske udenrigsministerium er – via ambassaden i Beijing – i gang med et omfattende politisk forarbejde for at få mere gang i fødevareeksporten. Bestræbelserne har hidtil handlet om at få godkendt eksport af økologiske produkter, og nu satses der på at eksportere forarbejdet svinekød fra næste år.

”Kina har fået skærpede regler omkring økologi, så det tager lang tid at få en godkendelse. Det er afgørende, at virksomhederne tage fat de rigtige steder,” siger ministerråd inden for fødevarer på ambassaden, Marie Louise Flach de Neergaard.

En godkendelse varer mere end et år, og virksomhederne skal indstille sig på en omfattende kontrol, og de skal selv betale for det – uanset om det er små eller store virksomheder. Kineserne skal besøge de enkelte producenter, f.eks. landmænd og mejerier, og de skal kontrollere transportsystemet og salgsstedet. Kontrollen gælder ikke bare godkendelsen. Der skal være en tilsvarende årlig kontrol.

Når det er kontrollører, der sendes fra Kina, løber godkendelsen og den efterfølgende kontrol op, og det mærker især små-producenter. Derfor har både producenter og ambassaden foreslået kineserne, at kontrolleren udføres af Kinas ambassade i København, men foreløbig uden at proceduren er ændret.

Små-producenter kan opnå en besparelse, hvis de arbejder sammen, så en godkendelsesproces med rejser kan omfatte adskillige virksomheder.

Økologiske fødevarer er blevet stærkt efterspurgte – ikke bare på grund af fødevareskandalerne med mælkepulver for få år siden, men også fordi veluddannede kinesiske forbrugere er optaget af økologiske produkter. Der er en glubende interesse for udenlandsk økologisk mælkepulve til babymælk og for økologisk mælk til babyer og børn.

Arla-godkendelse

Arla har netop fået godkendelse til eksport af 67.000 tons økologisk mælk hvert år. Det svarer til den mængde, der kan være i 2000 af de store tankvogne, der kører rundt på landevejene.

Arla er den første udenlandske virksomhed, der har fået denne godkendelse af eksport af økologisk mælk og ikke bare mælkepulver. Det er første gang, at Arla leverer økologisk mælk uden for EU. Mælken er varmebehandlet på samme måde som langtidsbehandlet, højpasteuriseret ”normal” mælk. Dermed kan mælken klare den flere uger lange rejse fra Danmark.

”Vi har valgt at eksportere mælk til Kina, for vi tror på en stor fremtid for udenlandsk økologisk mælk, der kan sælges for 20-25 kr. pr. liter. Det hér bliver en øjenåbner for kineserne,” siger direktør Kasper Thormod Nielsen, Arla. Den normale mælk fra kinesiske mejerier koster ca. 10 kr., mens udenlandsk mælk koster 15-20 kr. Forbrugerne er parate til at betale en merpris for økologisk mælk. Arla venter en fem-dobling af salget af økologisk mælk i løbet af 2017 i forhold til det ventede salg i år – i alt til et par milliarder kr.

Marked på 60 mia. kr.

Det er en interessant niché, Arla satser på, for det økologiske marked er præget af udenlandske producenter, f.eks. af mælkepulver. Også Arla sælger mælkepulver i Kina. Mælkepulver-markedet i Kina er på ca. 60 milliarder kr. om året, og det ventes at bliver fordoblet i de næste 3-4 år. Udenlandske firmaer står for halvdelen af markedet for mælkepulver. Newzealandske firmaer er de største. Men forbrugernes krav om udenlandske produkter er blevet så stor, så kinesiske mejerier nu forsøger at få fingrene i markedet og køber eller producerer mælkepulveret i udlandet og sælger det med tydelige labels om ”importeret mælkepulver.” Mælkepulver og økologisk mælk sælges primært til middelklassen, som ifølge en rapport fra KPMG omfatter 300 millioner indbyggere. Om mindre end 20 år vil gruppen omfatte 600 millioner, forudser KPMG. I supermarkeder i Shanghai koster 900 gram baby-mælkepulver fra udenlandske producenter mellem 170 og 260 kr. kr., mens kinesiske produkter koster ca. 100 kr. Eksporten af økologiske produkter fra Danmark er beskeden, på godt en milliard kr. sidste år, og kun et par millioner kr. er gået til Asien. Men potentialet er betydeligt, og Arla satser altså voldsomt. Problemet for flertallet af de økologiske producenter er, at de hver især er små, og at de selv skal betale for certificeringen. De skal ikke bare kunne dokumentere, at de selv er økologiske, men at de modtager økologiske råvarer.

Svinekød næste skridt

Næste skridt for den danske fødevareafsætning i Kina – og for den lange godkendelsesprocedure – er eksport af forarbejdet svinekød. I dag har de danske slagterier kun tilladelse til at eksportere uforarbejdet svinekød som grisetæer eller skinker. Svinekøds-eksporten er steget kraftigt de seneste år fra 421 mill. kr. for fem år siden til 1,9 milliarder kr. sidste år. Men eksporten kan mangedobles, hvis kineserne giver tilladelse til import af forarbejdet svinekød. Også på kødområdet skyldes det, at forbrugerne i den stærkt voksende middelklasse ønsker udenlandske fødevarer, fordi de ikke tror på kvaliteten af kinesiske produkter. Der har den seneste tid været en række skandaler om tilsætning af f.eks. rottekød i lammekød. Da svinekød er den vigtigste kødspise i Kina, og da forbruget af fødevarer stiger med over 10 pct. om året, er perspektiverne i Kina for danske fødevarer derfor store.

Læs flere nyheder om Kina i Berlingskes nye ugebrev Business Kina her

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere