Del : SMS
Berlingske Business

Konflikt om Asien truer global vækst

pix_Asien
De hilste pænt på hinanden. Men tonen var hård mellem USAs forsvarsminister Chuck Hagel og general Gen. Wang, der var den kinesiske udsendte til weekendens Sangri-La konference i Singapore. Foto:

Tonen mellem verdens mægtigste nationer er blevet hårdere som følge af territoriale konflikter i Asien. Det kan true den skrøbelige globale vækst, vurderer Danske Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var noget drilleri i skolegården over sprogbrugen ved forsvarskonferencen Sangri-La Dialogue i Singapore i weekenden, hvor topfolk fra verdens mægtigste nationer sendte verbale angreb mod hinanden.

Da én af Kinas højtstående generaler Gen Wang gik på talerstolen, beskyldte han Japan og USA for at rotte sig sammen mod Kina og komme med provokerende udmeldinger om de nuværende territoriale konflikter i Asien.

»De taler som Mr. Abe (Shinzo Abe, Japans premierminister, red. ) og Mr. Hagel (Chuck Hagel, USAs forsvarsminister, red.) holdt, gav mig indtrykket af, at de har koordineret med hinanden, de støtter hinanden, de opmuntrer hinanden og de havde fordelen ved at tale først... og scenesætte provokerende handlinger og udfordringer mod Kina,« sagde Gen Wang ifølge Financial Times.

Kan hæmme global vækst

Selv om en fornærmet kinesisk general kan virke en anelse mindre betydende, når der er voldelige konflikter flere andre steder i verden og Ukraine er ved at brække midt over, så er den hårde retorik et billede på en alvorligt anspændt situation blandt verdens mest magtfulde lande. En situation der i værste fald kan få konsekvenser for væksten i den globale økonomi, siger Flemming Jegbjærg Nielsen, der er Asien-ekspert hos Danske Bank.

FILE VIETNAM CHINA PROTEST

»Alle parter skal tænke sig om i øjeblikket. Det er meget, meget vigtigt, at man også har de økonomiske perspektiver inde i de overvejelser, man gør sig,« siger han til Berlingske Business og fortsætter:

»De fleste økonomiske prognoser for de næste 10-15 år peger på, at væsentligt mere end halvdelen af verdens vækst vil komme fra Asien. Så det er også utroligt afgørende for både Europa og USA, at det asiatiske vækstlokomotiv stadigvæk er intakt,« siger han.

Både Kina og USA optrapper konflikt

Optrapning af retorikken afspejler måske ikke i så høj grad, at de involverede parter er blevet mere uenige, men at de politiske interesser i verdens supermagter har ændret sig i de senere år.

I Kina betyder interne spændinger i det kinesiske regeringsparti, Kommunistpartiet, at partiets top har behov for at markere sig med tiltag, der har støtte i befolkningen og hos det magtfulde militær.

Det har betydet, at landet i de seneste år har kastet sig ud i territoriale konflikter med en lang række nabolande om retten til områder i det Øst - og Sydkinesiske hav, og dermed også adgang til energiressourcer og mulighed for kontrol med vigtige skibsruter.

FILE FINLAND ECONOMY CARLSBERG

Det gælder lande som Japan, Filippinerne, Taiwan og senest Vietnam, efter at Kina i starten af maj besluttede at etablere en 40 etager høj borerig i et havområde, som begge de to lande gør krav på. Konflikten har indtil nu ført til kampe med vandkanoner mellem de to landes flåder, men ikke deciderede voldelige konflikter.

Vil holde Kina udenfor

Samtidig sker der i USA i øjeblikket en såkaldt rebalancering af det strategiske fokus, hvor de militære ressourcer i højere grad bliver trukket ud af Mellemøsten og ind i Asien, hvor man samtidig arbejder for at udbygge sine økonomiske og militære alliancer med lande som Japan, Sydkorea, og Vietnam.

Her går USA, ifølge Flemming Jegbjærg Nielsen, bevidst efter at holde Kina uden for indflydelse, hvilket eksempelvis er tilfældet med den frihandelsaftale, Transpacific Partner Agreement, der i øjeblikket er ved at blive forhandlet på plads.

»USA føler, at de bedre kan sætte en agenda for de her forhandlinger og diktere rammerne ved at Kina ikke deltager direkte i forhandlingerne. Og når man så har lavet en aftale, så bliver det lidt mere: take it or leave it til Kina,« siger Danske Bank-økonomen.

USAs opbakning giver blod på tanden

Den hårde tone fra Kina til USA, som altså også slog igennem på weekendens konference i Singapore kan dog være med til at trappe konflikten yderligere op, fordi den giver USAs alliancepartnere blod på tanden.

»Hvis USA siger til Japan og en række asiatiske lande: »Vi bakker jer op«, så vil det alt andet lige også bidrage til, at de her lande agerer mere aggressivt overfor Kina. Det er også lidt der, problematikken ligger i øjeblikket,« siger Flemming Jegbjærg Nielsen og fortsætter:

»Ingen af parterne har hidtil været villige til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Så pludselig er der kommet en geopolitisk usikkerhed, vi ikke har haft tidligere, som har økonomiske konsekvenser,« siger han.

Japan ramt af Kina-konflikt

Konflikten med Kina har allerede haft økonomiske konsekvenser for Japan, der har oplevet en markant nedgang i eksporten til Kina, hvilket blandt andet er gået hårdt ud over bilsalget. Det er en alvorlig udfordring for premierministers Shinzo Abes bestræbelser på at reformere japansk økonomi og sparke gang verdens tredjestørste økonomi, der i flere årtier har kørt i slæbespor.

»Der kan måske godt bebrejde den nuværende ledelse i Japan, der ellers har været meget vækstfokuseret, at den ikke har prioriteret en bedring i forholdet til Kina højere. Det kunne have bidraget til, at japansk eksport kunne have klaret sig væsentligt bedre,« siger Flemming Jegbjærg Nielsen.

I modsætning til i Kina er den hårde retorik, og en mulig militær optrapning, ikke populær i den japanske befolkning.

Adm. direktør Mette Kynne Frandsen, Henning Larsen Architects

Og hele situationen kan ifølge Danske Banks Asien-ekspert føre til, at regeringen mister så meget folkelig opbakning, at den bliver nødt til at slække på nogle planlagte strukturelle reformer af blandt andet arbejdsmarkedet, der er nødvendig for at nedbringe budgetunderskud og sikre en bæredygtig økonomi fremadrettet.

»Politisk set står de simpelthen ikke godt nok lige nu til, at de kan gennemføre de her reformer,« siger Flemming Jegbjærg Nielsen.

Investeringer forsvinder fra Kina

Også Kina bliver ramt økonomisk af uroen i Asien. Ifølge en ny analyse The Economist er samhandlen mellem de asiatiske lande steget fra 25 procent i 1990 til 54 procent i 2014.

Men de seneste år er der også sket en modsatrettet udvikling, nemlig at de store japanske virksomheder, på grund af konflikten med Kina, er begyndt at lægge deres investeringsstrategier om og i højere grad orientere sig mod Sydøstasiatiske lande, eksempelvis Thailand og Indonesien

»Derved risikerer Kina jo at tabe noget af den fremmede kapital og den teknologi, som landet tidligere har været i stand til at tiltrække,« siger Flemming Jegbjærg Nielsen.

Indtil videre er de asiatiske konflikter blevet taget med sindsro på de finansielle markeder. Og Danske Banks Asien-ekspert vurderer heller ikke, at situationen vil have en voldsom dag til dag-effekt på valuta -, aktie - og obligationsmarkeder. Men man skal omvendt heller ikke undervurdere de langsigtede effekter eller udelukke muligheden for en decideret krig i Asien.

»Holdningen er selvfølgelig stadig, at det ville være dybt irrationelt at starte en militær konflikt. Men det er et farligt spil, der bliver spillet i øjeblikket. Og det ubehagelige er, at det kan være svært at kontrollere de tilfældigheder, der gør, at det eskalerer,« siger Flemming Jegbjærg Nielsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere