Del : SMS

Kommuner trækker sig fra Afrika-lån

blod
På et Røde Kors-støttet børnehjem i Bukau i det østlige DR Congo bor 85 drenge. De er alle blevet reddet fra et liv som børnesoldat eller slave som eksempelvis portør i de militante grupper eller regeringshæren FARDC. Foto: Mads Nissen

Lokalpolitikerne kan ikke leve med at investere i statsobligationer i nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte regimer i Afrika. Fem af de 11 kommuner, som investerede sidste år, er nu ude.

Artiklen fortsætter under annoncen

Færre danske kommuner har samvittighed til at investere skattekroner i nogle af Afrikas mest barske regimer. Sidste år beskrev Berlingske, at 11 af de 98 kommuner havde investeret penge i otte afrikanske lande, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske stater. Fem af de 11 kommuner har nu aktivt besluttet, at man ikke længere vil opkøbe statsobligationerne, der reelt svarer til at give et ikke-øremærket lån til regimet. Slagelse, der sidste år havde lidt mere end en million kroner investeret i landene, har nu trukket sig. Det fortæller borgmester Lis Tribler (S).

»Vi er kommet ud i nogle uetiske investeringer, vi ikke bryder os om. Nu har vi valgt en ny investeringsprofil. Det giver et mindre afkast, men vi vil have etikken i orden. Nu går vi med livrem og seler,« siger Slagelses borgmester, der fortæller, at kommunen nu udelukkende investerer i danske aktier og obligationer.

Også Svendborg, Odense, Randers og Roskilde har valgt at trække sig. Det var en øjenåbner for flere kommuner, da Berlingske sidste år søgte aktindsigt i investeringerne i statsobligationer i landene Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Angola, Uganda, Nigeria, Senegal, Elfenbenskysten og Gabon. Eftersom mange kommuner investerer gennem investeringsforeninger, der sammensætter porteføljen, var flere af dem ikke klar over, at de gennem investeringerne ydede den slags direkte lån til statsobligationer. Det siger blandt andet Jens Otto Kromann, der er økonomichef i Svendborg Kommune.

»Lige så snart vi blev klar over det, besluttede vi, at det ikke længere skulle indgå i kommunens portefølje, Det var rent principielt. Økonomiudvalget ville ikke være med til det. De skulle ud. Det var meget hurtigt aftræk,« siger han.

Obligationer i pensionen

Berlingske kunne også sidste år beskrive, hvordan rigtig mange af landets pensionsopsparinger ynglede ved opkøb af obligationerne. Mere end 3,6 millioner pensionsopsparinger var nemlig investeret i en eller flere af de otte lande. For at følge op på hvad det var for en type land, skattekroner og pensionsopsparinger blandt andet lånte ikke-øremærkede midler til, rejste Berlingske til Den Demokratiske Republik Congo, hvor der sker en systematisk undertrykkelse af befolkningen fra regeringens side. Rejsen blev et møde med kvinder i flygtningelejre, der var blevet voldtaget af soldater fra regeringshæren FARDC, børnesoldater og -slaver, der blev taget som gidsler i borgerkrigen i den østlige del af landet og oppositionspolitikere, som blev fængslet og tortureret i hovedstaden Kinshasa. En af kritikerne af det uigennemsigtige investeringssystem er Lars Koch, politisk rådgiver i udviklingsorganisationen Ibis.

»Det er godt, de har trukket sig, for pengene kan potentielt ryge lige ned i lommerne på nogle regeringer, man ikke har lyst til at støtte, og hvor man kan være med til at finansiere undertrykkelse og borgerkrig. Der er behov for at udvikle nogle screeningsværktøjer, så afrikanske lande over en kam ikke får sværere ved at få lov at låne penge gennem statsobligationer. Man må skille fårene fra bukkene,« siger han.

Etiske retningslinjer mangler

Det er ikke ulovligt at investere i statsobligationerne fra disse lande. Og eftersom det er et relativt nyt fænomen, er der endnu ikke udarbejdet retningslinjer for etikken, sådan som Lars Koch efterlyser. Men arbejdet er undervejs både i det danske Rådet for Samfundsansvar og FN-organisationen UNPRI. Desuden besluttede daværende vækstminister Ole Sohn (SF) sidste år at pålægge landets største virksomheder at redegøre i deres årsrapporter for, hvilke etiske problemstillinger der er i forbindelse med virksomhedens investeringer.

På baggrund af diskussionen sidste år valgte indenrigs- og økonominister Margrethe Vestager (R) at sende et brev ud til samtlige kommuner, hvor hun understregede, at investeringerne naturligvis var deres eget ansvar og op til deres egen samvittighed, men at hun selv ville være imod, hvis hun var borgmester med ansvar for en sådan portefølje.

»Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som lån til lande, der har problemer med menneskerettighederne,« sagde hun.

Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, opfatter kommunernes reaktion som bevis på, at det har en effekt, når etiske dilemmaer kommer på dagsordenen.»Offentlig debat har en betydning. Det er en meget positiv udvikling, men måske politiske institutioner er mere sensitive over for sådan en debat end f.eks. pensionskasserne og investeringsforeningerne selv. Der ligger i tiden en grundlæggende accept af præmissen om, at investorer har et ansvar,« siger han.

Investeringer i højrenteobligationer i Afrika er et relativt nyt fænomen, som blev populært i kølvandet på finanskrisen. Krisen har i flere år gjort det svært at finde investeringer med et ordentligt afkast. Derfor har investorer kigget mod de nye vækstmarkeder i Afrika efter en større risiko og chancen for større afkast. Derfor vælger flere af kommunerne da også at blive i landene trods kritikken. Det gælder blandt andre Herning, Billund, Varde, Skanderborg og Guldborgsund, der stadig investerer i et eller flere af landene. De henviser alle til, at der ikke er noget ulovligt i investeringerne. Guldborgsunds økonomichef Ole Jakobsen oplyser, at man har investeringer i statsobligationer fra Elfenbenskysten og Gabon for lidt mere end en kvart million kroner.

»Vores opgave er at forrente borgernes penge bedst muligt. Det er svært for os at forholde os til, hvad der sker i hvert et land på kloden. Vi holder os inden for FNs regelsæt. Vi føler os sikre på, at FN gør det rigtigt,« siger han.

Berlingske har udelukkende ringet til de 11 kommuner, som sidste år investerede i obligationerne. Ideen til at kigge på emnet kom oprindeligt fra researchcenteret Danwatch, der kulegraver virksomheders samfundsansvar.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt Horsens Kommune har investeringer i statsobligationer fra de pågældende lande.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere