Del : SMS
Berlingske Business

Kinesisk invasion truer Grønland

Chinatown Nuuk. Opførelse af gigantisk jernmine nær Nuuk vil præge den grønlandske hovedstad. Forsker advarer om sociale konsekvenser som øget prostitution, hvis et par tusinde udenlandske arbejdere, fortrinsvis fra Kina, invaderer Grønland.

Artiklen fortsætter under annoncen
NUUK/KØBENHAVN. Kapløbet om at få fat i de arktiske råstoffer er fuld i gang. I Grønland er kinesiske og amerikanske investorer klar til at skyde penge i henholdsvis en gigantisk jernmine og en stor aluminiumsfabrik. Grønland står dermed på tærsklen til at blive en del af globaliseringen – på godt og på ondt. Drømmen er store indtægter fra mine- og olieindustrien, fordi indtægterne fra fiskeriet falder, og værdien af bloktilskuddet fra Danmark bliver udhulet af inf lation. Men der kan også blive en høj pris at betale for det grønlandske samfund, hvis Grønland bliver råstofnation.
Hvis jernminen og smelteværket til produktion af aluminium med energi fra to store vandkraftværker skal blive til noget, skal tusindvis af udenlandske arbejdere f lyves til Grønland fra hele verden. Både ved Nuuk og Maniitsoq skal der oprettes en række store og mindre arbejdslejre, hvor f lertallet vil være kinesere.Udenlandske entreprenørselskaber, herunder kinesiske, er allerede forberedt på at byde på det første store mineprojekt i Grønland – jernminen Isua 150 km nordøst for Nuuk, som har 17.000 indbyggere. I øjeblikket arbejder det britiske mineselskab London Mining i Kina med at finde partnere og investorer, dvs. investeringsselskaber og banker.

Risiko for social slagside

 Invasionen af udenlandsk arbejdskraft risikerer at give social slagside i det i forvejen hårdt prøvede grønlandske samfund. 
En forsker hejser advarself laget og peger på de sociale konsekvenser, der kan følge i kølvandet på anlægsprojekterne, hvis 2.000-3.000 arbejdere i hvert projekt f lyves til Grønland for at arbejde der i to til tre år.»Der er en opfattelse af, at Grønland er så stort, og at disse projekter ligger langt ude i ingenting, men reelt er der tre mineprojekter, som ligger i umiddelbar tilknytning til grønlandske bysamfund. Og det bliver ikke noget problem at transportere prostituerede kvinder ind til minerne,« siger Anne Merrild.
 Hun har en doktorgrad i miljøvurdering af store projekter i Grønland, men har også beskæftiget sig med de sociale aspekter.Hun peger på, at der i forvejen er et underskud af kvinder i Grønland, fordi mange af de højtuddannede kvinder rejser væk, og at ankomsten af f lere tusind typisk mandlige minearbejdere næppe kan undgå at få konsekvenser for grønlandske kvinder uden uddannelse eller udsigt til job.»Det kan medføre, at der vil opstå prostitutionsmiljøer omkring disse miner, men også at der vil opstå nogle spændinger i samfundet, fordi der vil være en konkurrence om ikke kun arbejdspladserne, men også om kvinderne,« siger Anne Merrild.Selvstyret har i en redegørelse om aluminiumsfabrikken klos op ad Maniitsoq peget på, at der vil blive en endnu større ubalance mellem kønnene i byen, end der er i dag, hvis f lere tusinde mandlige arbejdere kommer til. Selv med en normal arbejdsuge på eksempelvis 60 timer for minearbejderne kan entreprenørerne og det børsnoterede London Mining, som står bag det fremskredne jernmineprojekt ved Nuuk, næppe undgå, at arbejderne får tid til at gå til prostituerede .»Andre steder i verden har man set, at hvis der kommer en stor gruppe kinesere ind til byerne, skaber det et øget pres på sundhedsvæsenet, fordi antallet af aborter og kønssygdomme stiger. 
Men det kan også medføre, at kriminaliteten stiger, og at der opstår spillemiljøer. Det har man også set internt i Kina, når store grupper arbejdere kommer på én gang i forbindelse med store minebyggerier,« siger Anne Merrild.

Skuffede grønlændere

 Et godt stykke fra Nuuk er det planen, at 1.000-2.000 kinesere skal være med på byggeriet af jernmine, fabrik, rørledning, vej og havn. I hele byggeperioden vil der være i gennemsnit 2.000 ansatte til at opføre, hvad der bliver en af de største miner i hele Arktis. Størsteparten vil være udlændinge, for det er umuligt at finde 2.000 erfarne grønlændere til at arbejde på det arktiske storbyggeri. Det sidste, mener en anden forsker, vil give de største sociale problemer for grønlænderne. Mange vil nemlig have en forventning om at kunne få et job i forbindelse med minerne. Men de risikerer at blive skuffede.
»Jeg er mere bekymret for forventningsproblemerne. Specielt hvis man begynder med at sige, at vi skal selvfølgelig bruge grønlandsk arbejdskraft, og det så senere viser sig, at den grønlandske arbejdskraft ikke kan konkurrere, fordi den er for dyr, eller fordi man ikke kan skaffe de rigtige kvalifikationer. Det kan give nogle uheldige følger«.Det siger Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker ved Nordregio, der er Nordisk Ministerråds regionale forskningsinstitut.Han har netop været på studietur i Afrika, hvor han i Namibia så, hvordan en uranmine havde tiltrukket 15.000 arbejdssøgende til kun 5.000 job. De 10.000 stod ikke bare uden job, men havde typisk også sat sig i gæld for at rejse til minen og slå sig ned hos lokale slægtninge. 
Hvad angår andre mulige sociale konsekvenser af mineindustriens landgang, er Rasmus Ole Rasmussen helt rolig. Infrastrukturen på Grønland er begrænset, og det er dyrt at rejse indenlands. Det, mener han, er en stor fordel, fordi det vil mindske mobiliteten for den udenlandske arbejdskraft. Og den kinesiske arbejdskraft vil være yderligere begrænset.»Kineserne sender penge hjem, og de bliver typisk holdt i kort snor og bor isoleret i arbejdslejre oprettet til formålet,« siger Rasmus Ole Rasmussen. 
 Endvidere viser hans egne undersøgelser af mineprojekter i Canada, at man kan kontrollere sig ud af meget med eksempelvis påkræ-vet pas-adgang til mineområdet og dermed undgå problemer.Han påpeger også, at i Island, hvor den amerikanske gigant Alcoa for få år siden har opført en alumimumsfabrik på østkysten, har man undgået negative sociale konsekvenser som prostitution. Det havde man ellers frygtet . Ifølge Grønlands Selvstyres redegørelse om aluminiumsprojektet ved Maniitsoq kan et så stort projekt imidlertid få negative af ledte konsekvenser for mange bygder. De ressourcestærke fra bygderne vil søge mod Maniitsoq for at søge lykken i form af et job, hvilket vil trække kraft og initiativ ud af de i forvejen pressede småsamfund. I samme redegørelse oplyses det fra politiet, at jo f lere mennesker, der er i en by eller et område, desto mere kriminalitet formodes der at opstå.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere