Del : SMS
Berlingske Business

Kinesere kidnapper danske varemærker

Bruuns_Business
Teis Bruun fra Bruuns Bazaar har på den hårde måde erfaret, hvad det vil sige at hamle op med kinesiske varemærke-pirater. Foto:

Kinesere har registreret flere danske varemærker på det kinesiske marked - det spænder ben for danskerne og har kostet dyre lærepenge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bruuns Bazaar i Danmark er langt fra det samme som Bruuns Bazaar i Kina. Det måtte det danske tøjselskab sande i 2009, da virksomheden var på vej ind på det kinesiske marked.

En kineser havde nemlig registreret varemærket »Bruuns Bazaar« i Kina, flere år før det danske selskab overvejede kinesisk produktion, og det skabte store problemer for danskerne.

Fremgangsmåden er fuldt lovlig i Kina, og uden rettighederne til sit varemærke kunne Bruuns Bazaar hverken sælge eller producere på vækstmarkedet mod øst.

»Det var helt tydeligt for os, at varemærket var tyvstjålet, men det er næsten umuligt - og meget dyrt - for os at bevise. Det ser heldigvis ud til, at vi er ved at finde en løsning nu, men det har været en meget tidskrævende og dyr forsinkelse af vores strategi,« fortæller ejer Teis Bruun.

Og Bruuns Bazaar er langt fra den eneste danske virksomhed, der har fået kidnappet sit varemærke i Kina.

»At stjæle andres varemærker er en nem måde at tjene mange penge på. Man bruger 5.000 kroner på en registrering, og på et eller andet tidspunkt skal den lodseddel nok blive indløst,« siger Claus Barrett Christiansen, partner i Bech-Bruun med speciale i intellektuelle rettigheder og uddyber:

»Vores indtryk er klart, at det foregår meget professionelt. Man kan tit se rettighedshavere, som har 50 eller 100 varemærker, der kendes fra udenlandske virksomheder.«

Bruuns Bazaar på Herrens mark

Trods en opbremsning i økonomien er Kina fortsat verdens værksted med årlige vækstrater over otte procent, og når den kinesiske præsident Hu Jintao ankommer til Danmark i morgen, vil en række milliardkontrakter til danske virksomheder tiltrække sig en del opmærksomhed.

Det kinesiske marked byder dog også på alvorlige udfordringer for danske virksomheder. Kopiering er et udbredt problem, men korruption, lønpres og problemer med at forstå den kinesiske virksomhedskultur kan også spænde ben for danskere i Kina.

Flere år før Bruuns Bazaar kom i problemer, oplevede tøjfirmaet Hummel en lignende sag. Containere fulde af tøj blev holdt tilbage i tolden, fordi Hummel ikke havde ret til sit eget varemærke i Kina, og i sidste ende betalte Hummel »et større beløb end håbet« for at få retten til sit navn tilbage.

Det er dyre lærepenge, som flere danske virksomheder bliver tvunget til at betale, forklarer Jesper Kamp, der leder handelsafdelingen på den danske ambassade i Beijing.

»Eksportrådet rådgiver løbende danske virksomheder til at få registreret deres varemærke, hvis de vil noget i Kina. Det er ikke så svært set i forhold til den mulige omkostning på langt sigt,« siger Jesper Kamp.

Oprindelig krævede kineseren i Bruuns Bazaars tilfælde mellem en og halvanden million kroner, hvis den danske virksomhed skulle købe rettighederne tilbage.

»Efter alt at dømme kan vi nok lukke sagen på en lidt mere fornuftig måde, men det er ret grotesk, det der foregår. Du er på Herrens mark i systemet dernede, og det er for os at se en meget underlig form for omvendt bevisbyrde, du skal løfte i det retslige system,« siger direktør Teis Bruun.

Minister opmærksom på problemet

Berlingske Business har tidligere beskrevet, hvordan kinesiske virksomheder har brugt Carlsbergs varemærke til maling, lædervarer og parfume, uden at Carlsberg kunne stoppe dem.

Sagen bragte DI til EU-Kommissionen og efterfølgende til et dialogmøde med de kinesiske myndigheder.

»De kinesiske myndigheder har sagt ja til at tage en direkte dialog med de europæiske og herunder danske virksomheder, som har oplevet udfordringer med at få beskyttet deres varemærker mod misbrug i Kina,« siger Kunal Singla, juridisk konsulent i DI, der betegner det som et »lille men vigtigt fremskridt«.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) anerkender også problemerne for danske virksomheder i Kina, og hun vil drøfte situationen under det kinesiske statsbesøg de kommende dage.

»Jeg er fuldt ud opmærksom på den manglende håndhævelse af varemærkebeskyttelse og andre intellektuelle rettigheder i Kina. De gange jeg har mødt den kinesiske handelsminister, har jeg bragt emnet op, og det kommer jeg også til at gøre på fredag,« siger ministeren.

Indtil videre er det bedste råd til danske virksomheder, der drømmer om et kinesisk væksteventyr: registrer jeres varemærker. Bruuns Bazaar og Hummel kender prisen for at lade være.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere