Del : SMS

Kinas startups svømmer i penge

17BUSPix-China1-205551.jpg
Alenlange bilkøer er et berømt og berygtet fænomen i Kina. Det har skabt stort potentiale for den kinesiske udgave af kørselstjenesten Uber, Didi Kuaidi, hvor investorerne også står i kø for at investere i den populære app. Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters

Beijing: Afmatningen i den kinesiske økonomi har ikke ramt lysten til at investere i landets nystartede firmaer. Kinesiske startups modtog sidste år 248 mia. kroner i investeringer fra kapital- og venturefonde – en fordobling fra året før.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ti millioner gange hver dag hiver en kineser sin mobiltelefon frem og bruger app’en Didi Kuaidi. Kinas suverænt mest brugte kørselstjeneste bringer kunderne fra a til b i små 400 byer landet over og har baseret på den seneste finansieringsrunde en markedsværdi på 134 mia. kroner. Det er stadig et langt stykke under den globale leder: amerikanske Uber.

Men hjemme i Kina fører Didi Kuaidi stort på antal kørsler og dækning. Konkurrencen er benhård – og dyr. Uber brændte sidste år en milliard dollar af på at komme ind på det lukrative kinesiske marked.

Kina

Senest har Didi Kuaidi igen meldt om alt udsolgt ved en ny finansieringsrunde, hvor det endelige indskud endnu ikke er offentliggjort. Kørselskrigen mellem to af klodens mest værdifulde startups er ekstrem, men samtidig sigende for investeringsmiljøet i Kina. For selv om Kinas økonomi udviser svaghedstegn på en række parametre, afholder det ikke kapital- og venturefonde fra at kaste enorme beløb efter nogle af landets unge og mest lovende virksomheder. Ifølge en opgørelse foretaget af konsulenthuset Preqin betød det en rekordstor interesse sidste år. I 2015 modtog kinesiske startups investeringer for 248 mia. kroner fordelt på 1.555 handler. Det er en fordobling sammenlignet med året før og mange gange beløbet for 2014, hvor investeringerne var på omkring 30 mia. kroner.

kina

Mange af investeringerne finder sted i tech-branchen, der ikke er synderlig eksponeret over for faldende eksportrater eller dårligere tider i industrien. Faktisk er det meget muligt, at nogle af den seneste tids økonomiske udsving i Kina har været med til at sætte turbo på investeringerne i startup-sektoren.

Selv for den risikovillige investor er Kinas aktiemarked en nervepirrende affære, og ejendomsmarkedet er langt fra så attraktivt, som det har været. I stedet er pengene strømmet i andre retninger. Men det handler ikke kun om, hvor afkastet er størst. Politik er også en vigtig del af forklaringen.

For at sætte gang i nye vækstmotorer, der skal aflaste de gamle inden for fremstilling og byggeri, er den kinesiske ledelse begyndt aktivt at støtte medfinansiering af startups. Innovation og iværksætteri er udset til at være en vigtig del af løsningen på Kinas økonomiske vanskeligheder. Det har betydet en pludselig stigning i antallet af statsstøttede investeringsfonde, hvis beholdninger sidste år voksede med en værdi af over 2.000 mia. kroner. Udviklingen er særligt tydelig i Kinas provinser, hvor lokalregeringer konkurrerer om at skabe arbejdspladser og finde nye indtægtskilder. Med løfte om medfinansiering forsøger lokale politikere at lokke flere skatte­betalende firmaer til. Driften af fondene bliver ofte foretaget af en finansiel institution, der aflønnes med en del af overskuddet.

kina

Kinas regering har længe forsøgt at gøre det nemmere for mindre entreprenører at skaffe kapital. Traditionelt har landets store, statsejede banker foretrukket at låne ud til andre statsejede firmaer og ikke bruge tid og ressourcer på små foretagender uden stats­garanti i ryggen.

Men hvor der før var mangel på kapital, er spørgsmålet i nogle tilfælde nu, om der er for meget af den. Den markante stigning i investeringer i de kinesiske startups har bl.a. ført til voldsomme priskrige, hvor firmaer kører med bragende underskud for at sætte prisniveauet så lavt, at konkurrenterne ikke kan følge med. I andre tilfælde har de store penge i omløb ført til opkøb og konsolidering

CHINA ECONOMY

Analysen, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Preqin, viser en nedgang i antallet af investeringer mod slutningen af sidste år. Så om de seneste par års markante stigning i startup-investeringer vil fortsætte eller aftage i 2016, er for tidligt at spå om.

Under Kinas igangværende Nationale Folke­kongres annoncerede landets transportminister tidligere på ugen, at Kina ikke vil forbyde de yderst populære kørselstjenester. Dermed ser Didi Kuaidi og Uber ud til at være sluppet fri af den juridiske gråzone, selskaberne hidtil har kørt rundt i. Det kan meget vel vise sig at være krudt til den kinesiske taxakrig – og starten på nye finansieringsrunder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere