Del : SMS
Berlingske Business

Kina vil forvandle millioner af landarbejdere til husejere

kina
I årevis har de større byer i Kina gjort sit for at holde landarbejderne væk fra at bosætte sig permanent, men nu er der kommet nye boller på suppen. Foto:

I årevis har de større byer i Kina gjort det svært for landarbejderne at bosætte sig i byerne. Nu er beskeden dog den modsatte i landet, hvor millioner af tomme bygninger plager landets økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Enhver, der har rejst i Kina, vil sandsynligvis have bemærket de tusindvis af nyopførte højhuse, patriciervillaer og rækkehuse, der er blevet rejst i al hast i udkanten af de eksisterende storbyer som en konsekvens af det økonomiske boom, landet har undergået de sidste årtier.

De fleste vil sikkert også have bemærket, at mange af bygningerne står tomme. Det er heller ikke forbigået styrets årvågne øje, og løsningen er - som altid i Kina - en temmelig omfattende og overrumplende en af slagsen.

kina aktier

Ifølge New York Times har man således kastet opmærksomheden på den knap 300 millioner store styrke af migrantarbejdere, der de seneste år har rykket pælene op og forladt Kinas landområder for at søge mod de store byer, hvor industrifabrikkerne har lokket med job og lønninger, der var langt over det niveau, arbejderne havde udsigt til i de fattige landområder.

Arbejdernes lyst til at flytte på tværs af landet og forlade familierne bag har været helt central for Kinas vækst, men mens deres arbejdskraft har været velkommen, har myndighederne gjort sit for at afholde arbejderne fra at bosætte sig i byerne permanent. Frygten har været, at favorable levevilkår i byerne ville afføde en gigantisk folkevandring fra land til by og dermed bidrage yderligere til den i forvejen store ulighed, der er mellem Kinas millionbyer og landets store landområder.

02BUSCHINA-ECONOMYEMPLOYMEN.jpg

Det kinesiske styre kommer dog nu med en helt anderledes besked. Man opfordrer nemlig arbejderne til at slå rod og købe sig ind i nogen af de mange ubeboede nybyggerier, der står tomme og forladte udenfor storbyerne.

Data, som de kinesiske myndigheder selv indhenter, viser, at der i 2015 var 452 millioner ubeboede kvadratmeter til salg rundt om i landet. Det er dog værd at bemærke, at man her kun medregner bygninger, der er indflytningsklar og ikke de byggeprojekter, der allerede er sat i gang, og hvor man er forholdsvis tæt på at være færdig.

Ifølge New York Times bliver beskeden støttet op af en række økonomiske stimulanser så som lavere boligskatter og lempeligere krav til indskud i håb om at få de mange arbejdere til at købe en ejendom. Derudover lokker regeringerne i landets provinser med adgang til det eftertragtede hukou - et slags socialkort, der giver adgang til statslige skoler oglægehjælp, og som har hidtil har været mere end vanskeligt for migrantarbejderne at få fingrene i, når de er ankommet til de større byer.

kina

Ifølge New York Times kan øvelsen dog vise sig vanskelig for de kinesiske styre. Det amerikanske medie citerer en økonomiprofessor fra et universitet i Beijing, Hu Xingdou, der påpeger, at forholdene faktisk har forbedret sig i landområderne, og at de mange arbejdere er betænkelige ved at slå sig permanent ned i byerne på et tidspunkt, hvor industrien massefyrer, og hvor landet står over for en større økonomisk omlægning.

kina

De tillokkende vilkår for boligejere kommer dog ikke uden en efterregning, og økonomer har gentagne gange advaret mod, at landet kan være på vej mod en gigantisk boligboble, såfremt de lokale regeringer fortsætter med at lempe kravene til huskøbere.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere