Del : SMS
Berlingske Business

Kina skifter aktiechef efter kaotisk år

25BUSXiao-Gang-122757.jpg
Aktier på rutsjetur kostede i weekenden Xiao Gang jobbet som chef for den myndighed, der regulerer Kinas aktiemarked. Foto: Bobby Yip /Reuters

Xiao Gangs håndtering af det seneste års rutsjetur på Kinas børser kostede ham i weekenden jobbet. På sociale medier bliver hans efterfølger spået en bedre skæbne – blandt andet på grund af hans horoskop.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en utaknemmelig tjans at være chef for den myndighed, der regulerer Kinas aktiemarked. De vigtigste beslutninger bliver truffet i Kommunistpartiet. Og når partiet først har lagt en linje, trumfer det alle andre interesser – også investorernes.

Måske er det derfor, Xiao Gangs hårfarve er gået fra sort til grå. Han er blevet kaldt et udskud, en hund – og det der er værre. Hans søn er blevet beskyldt for ulovlig aktiehandel og hans mor verbalt hængt ud.

Alt sammen vredes­udbrud rettet mod ham, fordi han stod i spidsen for China Securities Regulatory Commission (CSRC), da Kina i sommer blev ramt af kollektiv aktiepanik, og kurserne på de kinesiske aktier styrtdykkede.

Xiao Gang har siden været personen, de kinesiske investorer elsker at hade. Nu er han blevet frataget ansvaret i CSRC efter tre år på topposten. En fyring bliver det ikke kaldt. Men de færreste er i tvivl om, at han er blevet skiftet ud som en konsekvens af den uheldige rolle, CSRC har haft både før, under og efter sommerens aktienedsmeltning.

Xiao Gang sang med i koret af højtstående embedsfolk, partimedlemmer og medier, der sidste forsommer spåede, at de kinesiske aktier ikke præsterede over evne. Kommunistpartiets økonomiske politik og et øget kinesisk forbrug ville holde kurserne oppe, vurderede han. Derfor blev CSRC ved med at tillade omfattende brug af margin-handel – køb af aktier for lånte penge – også lang tid efter, at de fleste andre kunne se alarm­signalerne blinke.

Da boblen brast, kunne det mærkes langt uden for Kinas grænser. Efterfølgende forsøgte Xiao Gang i samarbejde med andre myndigheder at dæmpe kursfaldene og stabilisere markedet. Bl.a. ved at forbyde storaktionærer at sælge deres aktier i en periode og ved at pumpe enorme summer ind i systemet.

De statslige indgreb har været en dyr affære – og nogle gange skabt mere panik end ro. I begyndelsen af året indførte CSRC en kontrolmekanisme designet til at modvirke udsving ved at suspendere handlen ved for store kursfald. Lignende mekanismer har virket på andre børser, men ikke i Kina. Aktiesalget blev suspenderet hele to gange på én uge, og tiltaget blev skrottet. Sandsynligvis var det ét fejlslagent tiltag for meget fra Xiao Gangs side.

I weekenden forlod han CSRCs hovedkvarter i Beijing for sidste gang. Ført ud ad døren af sin efterfølger, der står med en nogenlunde lige så utaknemmelig opgave på hånden som sin forgænger. Liu Shiyu hedder den nye mand i spidsen for CSRC. Han har arbejdet det meste af sin karriere i den kinesiske centralbank, men kommer fra en stilling som formand i en af Kinas store statsbanker. Hans største opgave bliver at genoprette investorernes tillid. Derudover kommer han til at stå for udarbejdelsen af et nyt regelsæt for børsnoteringer, der skal lanceres senere på året. Her er tanken, at de kinesiske myndigheder skal spille en mindre rolle og i stedet overlade en større andel af processen til virksomhederne selv.

Mandag var nyheden om chefskiftet i CSRC med til at sende de kinesiske aktier i plus. At dømme ud fra kommentarerne på kinesiske sociale medier og internetfora, vil Xiao Gang ikke blive savnet. I stedet er der store forventninger til Liu Shiyu. Bl.a. baseret på hans kinesiske horoskop. Liu Shiyu er født i tyrens år, hvilket – med lidt god vilje – kan ses som et tegn på et bull-marked, hvor aktie­kurserne stiger.

Det forhindrede dog ikke kurserne i at falde tirsdag og dermed fortsætte den negative trend, der har domineret 2016.

Hvor længe Liu Shiyu kan holde sig på god fod med de godt 80 millioner kinesiske privat­investorer vil tiden vise. På mange måder fortjener hans forgænger et bedre eftermæle, end det han ser ud til at få tildelt. For på trods af diverse fejl og mangler i CSRC under hans ledelse, er den samlede værdi af Kinas aktier i dag på et langt højere niveau, end de var, da Xiao Gang satte sig i chefstolen i marts 2013.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere