Del : SMS
Berlingske Business

Kina i kamp mod sultne valutakrigere

George Soros og Zhou
Overskrift
Storspekulanten George Soros (th.)  og chefen for den kinesiske centralbank, Zhou Xiaochuan
18BUSZhou-Xiaochuan-140321.jpg
Overskrift
Økonomisk stabilitet. Med de to ord er det muligt at beskrive den vel nok vigtigste prioritet for ledelsen i Kinas Kommunistparti. Så længe de økonomiske tandhjul drejer, er der råderum til at forbedre levestandarden for indbyggerne i verdens folkerigeste land.

Storspekulanter og shortsellere har de seneste måneder skudt med skarpt mod den kinesiske yuan. Kinas statsmedier svarer igen og fik i weekenden selskab af chefen for Kinas centralbank, der advarer mod »internationale spekulative kræfter«.

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomisk stabilitet. Med de to ord er det muligt at beskrive den vel nok vigtigste prioritet for ledelsen i Kinas Kommunistparti. Så længe de økonomiske tandhjul drejer, er der råderum til at forbedre levestandarden for indbyggerne i verdens folkerigeste land. Og til at styrke Kinas rolle i verden. Som en konsekvens reagerer den kinesiske regering prompte – nogle vil mene overreagerer – når trusler eller svaghedstegn dukker op.

kina

Ofte betyder det løsninger designet til at rydde problemerne af vejen nu og her. Men på længere sigt kan det blive dyrt. Det har fået velkendte navne på den internationale finansscene til at rette blikket mod fjernøsten. Først meldte storspekulanten George Soros sig på banen. Han fik efterfølgende selskab af hedgefond-stifteren Kyle Bass og andre shortsellere, der alle har det tilfældes, at de ser en kinesisk valuta-deroute forude. Og de regner med at tjene store penge på det. De håber, at den økonomiske vækst i Kina vil fortsætte med at dykke og udvikle sig til en reel krise. Og at den kinesiske centralbank som en konsekvens vil miste styringen med landets valuta.

Siden banken i sommer valgte at devaluere den kinesiske yuan, er spekulationerne for alvor taget til. Samtidig har centralbanken grundet omfattende kapitalflugt brugt enorme beløb på yuan-opkøb for at stabilisere valutaen.

kina

Upopulær Soros

Den kinesiske vækst er allerede på det laveste niveau i 25 år, og under World Economic Forum sidste måned spåede George Soros, at det var uundgåeligt, at Kinas økonomiske vanskeligheder ville blive endnu større. Kineserne har brugt for lang tid på overgangen fra en eksportdreven til en forbrugsdreven økonomi, forklarede han. I forvejen er Soros ikke nogen populær herre i Østen, hvor hans rolle under den asiatiske valutakrise i midten af halvfemserne ikke er glemt. Så de kinesiske statsmedier var over ham med det samme.

»Enten har shortsellerne ikke gjort deres hjemmearbejde, eller også prøver de bevidst at skabe panik og snuppe profitten,« skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, mens Folkets Dagblad bragte en forsideartikel med overskriften »En krigsdeklaration mod Kinas valuta? Ha ha«.

CHINA HONG KONG CHINESE NEW YEAR CEREMONY

Kyle Bass forudse Ametrikas boligktrak

Kyle Bass er i bredere kredse mindre kendt end George Soros, men slog sit navn fast, da han forudså det amerikanske boligkrak, der førte til finanskrisen. Kina er på vej mod en kreditkrise i banksystemet lidt på samme måde, som det skete i USA, og bankernes tab som følge af dårlige lån bliver fire gange så store, som det der ramte de amerikanske banker, vurderer han. Kyle Bass hører dermed til dem, der mener, at regningen for den gigantiske stimuluspakke, der var med til at holde Kinas økonomi i gang under finans- krisen, nu skal betales. Størstedelen af pakkens mange milliarder fik bankene til opgave at allokere – mange af dem endte i økonomisk urentable projekter. Og selv Kinas enorme valutareserve var ifølge Kyle Bass ikke nok til at holde hånden under bankerne. Derfor forudser han en markant devaluering af den kinesiske yuan, der også kaldes renminbi.

»Kina vil sandsynligvis være nødt til at printe yuan til en værdi af omkring ti billioner dollars for at rekapitalisere sit bank-system. Når tabscyklussen har toppet, mener vi, at renminbien vil være faldet over 30 procent i værdi i forhold til dollaren,« skrev Kyle Bass fornyelig i et brev til sine investorer.

Kina CHINA-ECONOMY/RESERVES

Kinas centralbankchef afviser

Langt fra alle er dog enige i den analyse. En række internationale banker og finanshuse har forholdt sig kritisk til Bass’ valutaprofetier. Senest har chefen for den kinesiske centralbank, Zhou Xiaochuan, givet et langt interview til det kinesiske finansmagasin Caixin. Det er flere måneder siden, han sidst har udtalt sig offentligt om Kinas økonomi og valuta. I interviewet langer han ud efter de »internationale spekulative kræfter« og forsikrer, at centralbanken har fuld kontrol over situationen. Han afviser samtidig, at Kina skulle have interesse i at lade landets valuta falde i værdi for at styrke eksporten.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere