Del : SMS

Japansk deflation ventes at være fortid

pix-abe
Premierminister Shinzo Abe forsøger at sparke gang i den japanske økonomi ved blandt andet at føre en meget løs pengepolitik. Foto:

Den Japanske Centralbank ventes fredag at melde om en inflationsrate på én procent i november. »Abenomics« ser ud til at have en effekt på forretningsklimaet - men der er stadig skeptikere.

Artiklen fortsætter under annoncen
For første gang i fire år, blev ordet »deflation« ikke nævnt med ord, da den japanske regering forleden offentliggjorde sin månedlige økonomiske rapport for øriget. Det skyldes, at Japan nu officielt er en nation, hvor der er inflation, skriver Wall Street Journal.

Og det er værd at bide mærke i. Japan har nemlig nu i årtier været holdt krampagtigt fast i en økonomisk fastlåst situation, hvor økonomisk vækst har været så godt som ikke-eksisterende, og hvor priserne ikke som man normalt ser det stiger med tiden - altså hvor der er inflation. Japan har i perioder været ramt af det modsatte; deflation.

pix-japan

Den Japanske Centralbank ventes fredag i en rapport at notere sig en inflation på omtrent én procent i november i forhold til priserne for et år siden. Det har sådan set allerede været tilfældet siden september, men nu begynder økonomerne og investorerne at tage udviklingen seriøst, fordi der også er inflation, når man fraregner korttidsholdbare fødevarer i regnestykket. Og det er første gang siden finanskrisens udbrud i 2008, at det sker.

Inflationen er en frugt af premierminister Shinzo Abes økonomiske politik, kaldet »Abenomics«, der blandt andet har handlet om at sende store beløb i cirkulation. Politikken har skabt bekymring i Japan, der allerede er et af de vestlige lande, der har en tung gældsbyrde. Den har også rejst øjenbryn hos nogle af Japans samhandelspartnere, da en konsekvens af Abenomics er, at den japanske valuta, yen, bliver svækket.

Den svækkede yen koster samhandelspartnerne dyrt, da den gør udenlandske varer i Japan dyrere, men store samhandelspartnere som EU og USA har dog set gennem fingre med politikken indtil videre, da den har det formål at skubbe gang i en Japansk økonomi, der stort set har stået stille siden den asiatiske finanskrise i slutningen af 1990erne.


Japan's highest mountain Mount Fuji (top L) rises up behind the

Et af målene med politikken er simpelthen, at få genskabt troen på systemet og fremtiden blandt de japanske virksomheder, så de får mod på at foretage indenlandske investeringer - og på den måde får sat de økonomiske svinghjul gang. Lige nu er problemet blandt andet, at mange private og virksomheder simpelthen ser mere fornuft i at sætte penge i banken eller investerer i statsobligationer end at kaste pengene i aktiemarkedet eller venturemarkedet, skriver Wall Street Journal. Det er med til at holde økonomien i et jerngreb.

Med de ventede inflationstal fra Den Japanske Centralbank vil der være tegn på, at det hele begynder at bevæge sig den rigtige vej. Én procent er dog ikke meget, og den japanske regering håber da også på, at de kan få inflationen op på to procent inden for en kort årrække. Det er dog noget, kritikere ser på med skepsis.

For at finansiere sit stimulusprogram er regeringen nødt til at se på mulige indtægter. Derfor har den planlagt en stigning i momsen til foråret - og det vil alt andet lige trække beløb ud af forbrugernes hænder og dermed modarbejde planerne om stigning i inflationen.

Får den momsstigning negative konsekvenser, venter mange, at Den Japanske Centralbank vil komme med nye programmer, der kan holde hånden under inflationen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere