Del : SMS
Berlingske Business

Islands vækst-gejser viser vejen ud af krisen

Efter et totalt økonomisk kollaps i 2008 er Island på rekordtid kommet ovenpå igen med vækstrate
Gejser Foto:

Efter et totalt økonomisk kollaps i 2008 er Island på rekordtid kommet ovenpå igen med vækstrater, de fleste europæiske lande kun kan drømme om. Resten af Europa kan lære meget af Island, mener Danske Bank-økonom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis de kriseramte sydeuropæiske lande for alvor skal hjælpes ud af krisen, så bør EU nok i højere grad kigge mod nord og bruge Island som inspiration til, hvordan et land hurtigt kan komme på fode igen. Det mener Danske Banks chefanalytiker, Lars Christensen.

"Der er ikke ret mange lande, der har haft en så imponerende forbedring i de offentlige finanser på kort tid, som vi ser i Island. Det er noget af en kontrast til eksempelvis Grækenland, hvor gældsniveauet bare bliver med at stige på trods af, at man bliver ved med at snakke om nye stramningspakker," siger han til Berlingske Business

Fik hjælpepakke i 2008

Efter kollapset i 2008 hvor flere islandske banker gik ned, måtte landet gå med hatten i hånden til Den Internationale Valutafond og de nordiske lande og søge om hjælp. Det resulterede i voldsomme besparelser og recession, men allerede efter to et halvt år begyndte væksten igen at spire.

I både 2011 og 2012 er økonomien vokset med 2,5 procent årligt. Og Danske Bank forventer nogenlunde samme vækstrater i år og næste år. Det er nok til at sætte Island i toppen af den nordiske vækstelite.

"Island er i toppen blandt de nordiske lande i forhold til BNP-vækst i øjeblikket. Det kræver omvendt så heller ikke så meget, fordi Danmark vokser ikke og Sverige bremser ret kraftigt op. Så det er kun Norge og Island der har vækst," siger Lars Christensen og fortsætter:

"Men hvis man ser på det samlede BNP-tab i Island fra 2008 og frem til i dag, så har Island sådan set ikke klaret det meget værre end Danmark," siger han.

En stram finanspolitik og lempelig pengepolitik

Han peger på to hovedforklaringer på Islands vækst. Den ene er, at landet har ført en fornuftig kombination af penge - og finanspolitik.

"Hvis man har finanspolitiske stramninger, så kan det have en negativ effekt på væksten, men pengepolitikken kan fylde hullet ud. Og det er i høj grad tilfældet i Island. Der har vi fået nogle markante stramninger af finanspolitikken og samtidig har vi fået den her store svækkelse af valutaen som i princippet indebærer en markant lempelse af pengepolitikken," siger han.

Ved at den islandske valuta blev markant svækket blev landets varer og ydelser dermed også billige for omverdenen, hvilket var med til at styrke landets konkurrenceevne. Det var dog ikke en bevidst handling fra de islandske politikere at svække valutaen, mener Lars Christensen.

"Der var bare ikke andre muligheder. Da krisen ramte kollapsede valutaen og der var ikke flere penge i kassen, så man blev nødt til at stramme de offentlige finanser. Men det har altså vist sig at være den rigtige kombination af penge - og finanspolitik. Man kan kalde det held i uheld," siger han

Spanien har brug for Island-medicin

Og den slags medicin kunne der ifølge Danske Bank-økonomen også være brug for i nogle af de Sydeuropæiske lande. Lars Christensen peger på, at det er et problem for de værst ramte lande, at de skal følge en fælles rente - og valutapolitik med resten af Europa.

"Lande som Grækenland og Spanien burde have negative renter. Men det kan de ikke, fordi de er med i euroen. Hvis man ikke kan få lavere renter, så bør man lave nogle kvantitative lempelser og det har man ikke gjort i EU. Det har man gjort i USA og det er man også på vej til at gøre i Japan og Storbritannien," siger han.

Har taget fat i gældsbyrde

Den anden hovedårsag til, at Island er godt på vej ud af krisen er ifølge Lars Christensen, at landet har taget fat på de store problemer med insolvens og finansielle tab i den private sektor. Der var f.eks. mange husholdninger, virksomheder og banker, der sad tilbage med store lån, de aldrig ville kunne få betalt tilbage.

"I Island har man erkendt det her problem og sagt: Vi begynder forfra og afskriver simpelthen en del af den her gæld. Så i de nye banker i Island, der er skabt fra ruinerne af de faldne, der har man adresseret det spørgsmål, siger han og fortsætter:

"Det kunne måske tjene til inspiration til resten af Europa. Det er ret oplagt, at et land som Spanien slet ikke har adresseret de meget meget store problemer, bankerne står overfor. De spanske banker ligger inde med rigtig mange lån, som aldrig vil blive betalt tilbage, fordi de husholdninger, der har taget lånene er insolvente. Vi har heller ikke i EU adresseret det faktum, at Grækenland som nation synes at være insolvent. Landet kan ikke betale sin gæld. Men det nægter man at erkende fra politisk hold," siger han.

Også ridser i Islandsk facade

Men selvom Islands økonomi er på rette spor, væksten er vendt tilbage og arbejdsløsheden er imponerende lav på under fem procent, så er der også ridser i landets lysegrønne facade.

"Den imponerende lave arbejdsløshed skal nemlig ses i lyset af, at mange islændinge har svært ved at se en fremtid i landet og op mod 1000 - ud af en befolkning på 300.000 - har forladt øen årligt siden 2008. Mange vælger at arbejde i Norge, så produktionsressourcerne forsvinder i Island" siger Lars Christensen.

Ifølge ham skyldes det blandt andet, at en stor del af befolkningen inden krisen optog lån i udenlandsk valuta som schweizerfranc og japanske yen. Så i takt med at den islandske valuta er blevet svækket, er gældsbyrden blevet større. Og derfor kan det være nødvendigt at få lønudbetalinger i en stærkere valuta som den norske krone for at betale af på gælden.

Stramme kapitalregler

Et andet problem for landet er, at det kan blive svært at skaffe udenlandske investorer. I forbindelse med Islands hjælpepakke fra Den Internationale Valutafond og de nordiske lande blev der indført nogle stramme regler, der betyder, at det kan være svært at slippe af med islandske værdipapirer og valuta. Reglerne er også yderst generende for den islandske befolkning, forklarer Lars Christensen.

"De her regler er ekstremt upopulære blandt virksomheder og i de private husholdninger på Island. Hvis man f.eks. gerne vil hæve danske kroner, så man kan ikke bare gå ned i banken og hæve dem. Man skal kunne dokumentere, at pengene skal bruges til et formål, eksempelvis en ferie. Så man skal gå ned med sin hotelbooking og sige: Se her, jeg skal til København på forlænget weekend," siger han og fortsætter:

"Den slags restriktioner holder ikke på længere sigt. Og det er noget af det, der kan være med til at holde udenlandske investorer væk," siger han

Island på rette vej

På trods af udfordringer er økonomen dog noget mere optimistisk på Islands vegne end han var, da krisen brød ud for knap fem år siden.

"Det positive er, at vi er væk fra den der alarmberedskabsfølelse i 2008 og 2009, hvor det hele bare faldt sammen. Det der er situationen er nu, at Island kan adressere sine problemer i en situation hvor økonomien er stabiliseret og landet ikke er på kanten af at sprænge i luften," siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere