Del : SMS
Berlingske Business

I klemme mellem giganter

11BUSKaliningrad-2.jpg
Adm. direktør Leonid Stepanjuk, DSV (tv.), og Danmarks honorære konsul i Kalinin­grad, Arne Grove, i DSVs godsterminal.

Kaliningrad vil satse på high tech, men kommer i klemme, når Rusland og EU strides.

Artiklen fortsætter under annoncen

KALININGRAD: En kæde af erhvervsparker med indflytnings­klare lokaler skal bryde den isolation, som Ruslands vestligste region risikerer at havne i. Målet er at tiltrække masser af udenlandske investorer, både små og store, og gerne inden for »moderne« eller »ikke-fysisk« produktion, altså videnstunge brancher.

Det er budskabet fra det regionale udviklings­selskab, som regionen har stiftet.

»Vi bygger industriparker, som har egen forsyning med vand og el, og det er ikke kun interessant for små virksomheder, men også for store, som kan sparer tid på den måde. Vi retter os blandt andet mod det, som (ministerpræsident) Medvedev har kaldt »den nye økonomi«, altså ikke-materiel fremstilling, det vil sige IT, biotek og udvikling af nye materialer. vores flagskib er innovations-clusteret Ingrad Baltica,« fortæller Valerij Sjerbatykh, som er fungerende generaldirektør for udviklingsselskabet.

Carlsberg får bedre resultat end forventet

Et andet tyngdepunkt er planen om IT-park Kaliningrad, et omfattende byggeri, som i hvert fald ser imponerende ud i en power point-præsentation, og som efter planen skal rumme 2.500 IT-job, når det engang i 2018 er fuldt udbygget. Selve den fysiske byggegrund er stadig bar mark, men grundlaget er der for så vidt allerede, for Kaliningrad-regionen er i dag hjemsted for 250 IT-virksomheder, og man regner med at kunne inddrage regionens digitale kraftværk, virksomheden General Satellite. Bag det engelske navn skjuler sig Ruslands største producent af TV-set top-bokse og anden forbrugerelektronik til satellit-TV; som fremstilles på en fabrik i byen Gusev i den østlige ende af Kalinin­grad-enklaven.

Til ukendte investorer

»Der er et stort IT-miljø i Kaliningrad oblast, og vi støtter udvikling i denne retning. Et af projekterne i IT-clusteret er en »programmør-by«, hvor IT-folk kan bo tæt på deres arbejde. Mange IT-udviklere arbejder 10-12 timer i et stræk og har ikke tid til at rejse langt mellem hjem og arbejde,« forklarer Valerij Sjerbatykh.

I forbindelse med projektet har Nordisk Ministerråd hjulpet med at skabe kontakter mellem lokale partnere fra regionen og partnere fra Danmark og de øvrige nordiske lande, fortæller den danske honorære konsul i Kaliningrad, som også leder Nordisk Ministerråds kontor i regionen.

12BUSCYPRUS-FINANCIAL-CRISI.jpg
LÆS MERE : Russerne tager magten

»Vi har etableret kontakt til nogle fungerende clustre (klynger, red.), bla. Cluster 55 i København-Malmö-området,« fortæller Arne Grove.

»Clustre kræver tillid; man skal have tillid til hinanden for at lave projekter sammen. Så clustre kan være med til at hæve det generelle niveau af tillid i et samfund, tror jeg. Clustre gør det også lettere for udenlandske investorer, fordi de straks kan få adgang til et helt netværk.«

Andre er dog skeptiske over for regionens strategi.

»De bygger og bygger til ukendte investorer og unavngivne projekter,« siger forretningsmanden Oleg Skvortsov, som er tidligere leder af Sammenslutningen af internationale Investorer i regionen og i dag selvstændig konsulent.

»Det er simpel brug af budgetmidler uden perspektiv,« er hans vurdering.

Lave skatter lokker

Tidligere på året blev Kaliningrad faktisk kåret af magasinet Forbes som den bedste russiske by at drive virksomhed i. I Forbes’ undersøgelse scorede Kaliningrad højt på adgangen til kvalificeret arbejdskraft, adgangen til banklån og skattemyndighedernes effektivitet – tre ting som russiske byer gerne har problemer med. Moskva var nummer 14 på listen, Sankt Petersborg nummer 21.

En del af attraktionen ved Kalinin­grad er de tidsbegrænsede told- og skatte­lettelser, man får som belønning for at investere her. Det klassiske økonom­argument mod disse »særlige økonomiske zoner« er, at investorerne har det med at flytte igen, når skattelettelserne løber ud.

rusland

»Men det er ikke så ligetil at gøre,« mener Valerij Sjerbatykh.

»Man skal investere 150 millioner rubler for at opnå skattelettelserne,« forklarer han og remser et par af de projekter op, som er gennemført. Der er General Satellites TV-udstyrsfabrik. Der er Sodrusjestvo Soja, et gigantisk fabrikskompleks, som fremstiller sojamel og rapsmel en lille times kørsel fra Kaliningrad – og som i øvrigt ejer den danske virksomhed Scanmills. Og endelig den russiskejede bilfabrik Avtotor, som samler biler for både BMW og Hyundai.

»Alt dét er ikke sådan at flytte. Og ved Khrabovo, i nærheden af lufthavnen, vil Avtotor nu begynde at producere bilkomponenter sammen med Magna. Vi håber, at Avtotor vil udvikle sig til et bil-cluster. De udvikler sig; de begyndte med én bilmodel, og senere kom flere til,« forklarer Sjerbatykh og nævner, at udviklingsselskabet forhandler med Deutsche Bahn om at bygge en godsterminal ved byen Tjernjakovsk, der ligesom Kaliningrad by har baneforbindelse sydpå til Polen med normal europæisk sporvidde. På den måde undgår man det sædvanlige besvær med omstilling af hjulene til russisk sporvidde.

Mellem EU og Rusland

Banetrafik sydpå kan være en af måderne at bryde regionens isolation på, men indimellem er regionens erhvervslivs problemer ganske enkle og ville kunne løses uden store investeringer. I september var regionen således ved at blive kvalt af centralmagten, som pludselig besluttede at gennemføre total kontrol af alt gods, som skulle ind i Litauen. Resultatet blev, at lastbilerne hobede sig på transportcentrene.

»Den slags gør det svært at markedsføre ideen om Kaliningrad som en transitrute til Rusland,« siger Leonid Stepanjuk, som er direktør for danske DSVs logistikcenter uden for Kaliningrad, et af regionens største transport­centre.

Rusland

»Lastbilerne kom til at vente i op til ti dage på toldcentrene, og det berørte også transittrafik til Rusland, for vores lastbiler skal igennem de samme toldcentre, og måske stod der tre toldinspektører, som reelt kun havde kapacitet til at behandle fem lastbiler pr. dag, og modtog 30 lastbiler dagligt,« fortæller han.

Han tøver ikke med at kalde situationen for en katastrofe for regionen, selv om toldmyndighederne godt kan have ret i, at der af og til bliver fusket med toldpapirer efter passage af grænsen.

»Men reelt var det en russisk-litauisk strid om politik,« vurderer han.

Lad os i fred

Hårdknuden blev først løst op, da regionens guvernør gik til Putin og forklarede ham situationens alvor.

»Næste dag holdt det op! Men risikoen for, at det sker igen, er der jo, og hvis det næste gang varer for eksempel tre måneder og ikke 20 dage, så ville fabrikker begynde at lukke,« advarer Stepanjuk. Efter hans mening er det altid Kaliningrad, der kommer i klemme, når giganterne EU og Rusland strides. For truslerne om at lukke grænsen kommer også fra litauisk side.

»Så vi vil gerne sige til begge parter, både EU og Rusland: Lad nu Kaliningrad være i fred!« siger han.

pix-louis

Logistikcentrets historie går tilbage til 1994, og det er et af eksemplerne på den tidlige danske erhvervsinteresse for Kalinin­grad. Det blev i 1998 købt af DFDS Transport, som senere blev overtaget af DSV. I dag strømmer en stor del af varetrafikken mellem Kaliningrad og omverdenen gennem anlægget her. På det store, næsten fuldt automatiserede lager ser man alt fra møbler og vaskemaskiner til bilkomponenter og metal på vej til Derby og den brasilianske Metalfri-koncerns køleskabsfabrik – som i øvrigt i sin tid blev grundlagt af danske Caravell/Derby.

Og dermed bliver logistikcentret også et barometer for regionens økonomiske sundhedstilstand. Det var egentlig planlagt af DSV som et tre gange så stort anlæg, fortæller Leonid Stepanjuk.

»Men så kom verdenskrisen, og vi vil ikke udvide nu; markedet er fladt.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere