Del : SMS

I Kenya køber man ind med mobilen

pix_mpesa
Mobiltelefonen bliver brugt til at handle stort set alle dagligvarer i Kenya. Foto:

Mobilbetalingssystemet M-Pesa har revolutioneret Kenya, og ambitionerne rækker endnu videre i det østafrikanske land, der blandt andet vil skabe et afrikansk Silicon Savannah.

Artiklen fortsætter under annoncen

NAIROBI: Spørg en tilfældig dansk teenagepige, hvad hendes kæreste eje er, og hun vil nok nævne sin mobiltelefon. Stil en fattig bedstemor i ét af Kenyas slumkvarterer samme spørgsmål, og svaret vil med en vis sandsynlighed være det samme.

I det østafrikanske land har betalingssystemet M-Pesa transformeret mobiltelefonen til en slags elektronisk tegnebog, der bliver brugt til at betale for alt lige fra tomater på de små lokale markeder, til busbilletter og frokost i hovedstadens fancy caféer.

»Det vi har set på teknologi og betalingsformer i Kenya har været en revolution. Stort set alle transaktioner foregår nu med mobiltelefon. Det har haft meget stor positiv effekt på kenyansk økonomi,« siger Lars Christensen, der er chef for Emerging Markets hos Danske Bank Research og fortsætter:

»Jeg synes, at det siger en del om afrikansk økonomi, at udviklingsniveauet er højere, end man generelt opfatter det som. De har lavet nogle kvantespring, hvor de springer nogle mellemstationer over på grund af den teknologiske udvikling.«

Mobil revolution i Kenya

Det er det nationale telefonselskab Safaricom - som har britiske Vodafone og den kenyanske stat som hovedaktionærer - der står bag M-Pesa, som på bare fem år har revolutioneret det kenyanske samfund.

Så snart man er registreret som bruger hos M-Pesa, kan man sende og modtage penge via telefonnettet på stort set samme måde som at sende en SMS.

Applikationen kan bruges af selv de mest simple mobiltelefoner til omkring 50 kroner, og man kan lave overførsler på helt ned til 10 kenyanske shilling (65 ører) til takster, der er langt billigere end bankernes.

Den kombination har sparket dørene op til en kæmpe kundegruppe af kenyanere, der lever på kanten af fattigdomsgrænsen og aldrig har været i nærheden af en bankfilial. Safaricoms statistikker viser, at der nu er over 20 millioner kenyanere - ud af en befolkning på 43 millioner - der bruger M-Pesa.

I de større byer kan man ikke gå 200 meter uden at støde på en butiksfacade, en husgavl eller en hjemmelavet blikskilt med det karakteristiske lysegrønne logo, der markerer en M-Pesa-filial, hvor man kan sætte penge ind på sin konto. Også kunder i lande som Uganda, Tanzania og Afghanistan har taget systemet til sig.

Ambassadør: M-Pesa har skabt vækst

Ifølge den danske ambassadør i hovedstaden Nairobi Geert Aagaard Andersen er M-Pesa en vigtig forudsætning for, at Kenya i øjeblikket kan skabe BNP-vækst på omkring fem procent om året.

»M-Pesa har gjort det lettere at overføre penge og betale for produkter og services, og det har stimuleret den økonomiske aktivitet i landet,» skriver den danske ambassadør i en mail til Berlingske Business og fortsætter:

»Samtidig har man udviklet nye mobile redskaber inden for f.eks. opsparing, som potentielt kan skabe finansiel inklusion for de millioner af kenyanere, der ikke har bankkonti,« skriver Geert Aagaard Andersen.

Over 100 iHubs på tre år

Ambitionerne er endnu større. Kenyanerne vil ikke længere bare være kendt for safariturisme og som de vestlige landets blomsterleverandør. Teknologi skal bære Kenya ind på den internationale radar.

Den spirende iværksætterånd kan blandt andet mærkes i Bishop Magua Center i det vestlige Nairobi. Her ligger Afrikas første iHub, som er en slags værested for unge it-iværksættere.

Tidligere var de unge nødt til at bruge Nairobis caféer som arbejdsplads, fordi det var de eneste steder, der var trådløst netværk - joken går på, at de blev smidt ud, når de for anden gang bad om at få deres kaffe genopvarmet.

Nu sidder de i stedet i et stort newyorker-agtigt lokale på øverste etage sal med sofagrupper, gamle bilsæder, bordfodbold og café og udvikler nye apps og hjemmesider på livet løs.

Idéen er blevet kopieret heftigt. På bare tre år er over 100 iHubs opstået i Afrika, hvoraf en stor del af dem ligger i Kenya. Det er typisk store internationale selskaber som Samsung, Intel, Google og Nokia, der sponsorer lokalerne.

Endnu er der ikke nogle af de nyoprettede selskaber fra en iHub, der har fostret et større væksteventyr. Men det er bare et spørgsmål om tid, lyder det fra iværksætterne selv.

Drømmene om Silicon Savannah

Drømmen om vækst baseret på teknologi lever også i høj grad på regeringskontorerne i Nairobi. Den kenyanske regering har en plan for et »Silicon Savannah« - et projekt til en værdi på omkring 54 milliarder kroner, som går ud på at transformere området Konza City - et 2000 hektar stort område der ligger 160 kilometer sydvest for Nairobi - til Afrikas teknologiske hovedsæde.

Visionen er, at Silicon Savannah i 2030 skal have skabt 200.000 nye arbejdspladser og udviklet Kenya til et middelindkomstland med en generelt højere levestandard.

Det indebærer blandt andet omfattende infrastrukturprojekter som en transportkorridor hele vejen fra Sydsudan til Etiopien, samt nye veje fra Nairobi til det nordlige Kenya og nye jernbaner.

Tankerne er forførende, men bliver også modtaget med en vis skepsis hos Afrika-kendere. Eksempelvis skal en stor del af finansieringen til projektet komme fra udenlandske investorer, og især mange vestlige investorer har stadig betænkeligheder ved at satse helhjertet på Kenya på grund af kriminalitet og korruption.

Danske Bank: Afrika bliver mere interessant

I Danske Bank har Lars Christensen dog i høj grad ja-hatten på i forhold til mulighederne i Kenya og Østafrika.

Banken besluttede sidste år at oprette en investeringsfond under Danske Invest, der er dedikeret til investeringer i Afrika. Og banken har via tv-reklamer netop sat fokus på M-Pesa og den teknologiske udvikling.

»Vi har ikke kun oprettet fonden på grund af det, der sker i Kenya. Men det er én af de historier, som vores kolleger i Danske Invest gladeligt fortæller. Mit generelle syn er, at udsigten for Kenyas økonomi er rigtigt gode, og at det, vi har set på det teknologiske område og med M-Pesa, har givet landet en særstatus i Afrika,« siger han til Berlingske Business.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere