Del : SMS

Her er Vestagers anklager mod Gazprom

pix-vestager
Overskrift
Den europæiske krise kommer nu for alvor til at ramme den danske økonomi, lyder det i økonomi- og indenrigsministeriets økonomiske redegørelse (arkivfoto). Foto:
 

EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, anklager Gazprom for at tage unfair priser for gas i Øst- og Centraleuropa. "Det er overordentligt vigtigt at sikre en fair konkurrence på de europæiske gasmarkeder," siger Margrethe Vestager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Margrethe Vestager, EUs konkurrencekommissær, går nu i kødet på det russiske gasselskab, Gazprom.

EU-Kommissionen har i dag anklaget Gazprom for at misbruge sin dominerende stilling i strid med EU’s konkurrenceregler på gasmarkederne i Central- og Østeuropa.

BELGIUM EU GAZPROM

I Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet lægger Gazprom således hindringer i vejen for konkurrence, mener Margrethe Vestager.

Det omfattende »anklageskrift« mod Gazprom er hårdt, Efter undersøgelser i sagen konkluderer Kommissionen foreløbigt, at Gazprom handler i strid med EU’s konkurrenceregler ved at følge en overordnet strategi med at opdele de central- og østeuropæiske gasmarkeder.

Det sker bl.a. ved at gøre det vanskeligt for kunder i Bulgarien og Polen at videresælge gassen til andre lande.

EU-Kommissionen mener, at Gazprom tager unfair priser i nogle medlemsstater. Gazprom er også under mistanke for at have misbrugt sin dominerende stilling ved at gøre gasleverancer betinget af, at grossisterne påtager sig forpligtelser, der er gjort betinget af investeringer i ét af Gazproms rørledningsprojekter eller accept af, at Gazprom øgede sin kontrol med en rørledning.

I Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Polen, der er stærkt afhængige af forsyninger med russisk gas, dvs. leverancer fra Gazprom, har kunderne således betalt unfair priser, mener konkurrencekommissæren.

»Vi har mistanke om, at Gazprom har skabt kunstige barrierer for leverancer af gas fra udvalgte centraleuropæiske lande til andre og dermed lagt hindringer i vejen for konkurrencen på tværs af grænserne. Ved at opretholde denne adskillelse af de nationale gasmarkeder har Gazprom også været i stand til at anvende priser, som vi på nuværende tidspunkt anser for at være unfair,« siger Margrethe Vestager.

Gazprom mener, at der ikke er belæg for EUs anklager. For tre år siden lavede EU-Kommissionen en razzia for at sikre sig beviser til den omfattende undersøgelse af den russiske statsejede gasgigants aktiviteter i Central-og Østeuropa.

 

I september 2012 indledte EU undersøgelserne, hvor Gazprom er under mistanke for at udnytte sin dominerende markedsposition i en række lande til at blokere for et frit gasmarked og at opkræve urimelige priser.

»Gas har stor betydning for vores dagligdag. Vi bruger det til at opvarme vores boliger om vinteren, til at lave mad og til at producere elektricitet. Det er derfor overordentligt vigtigt at sikre en fair konkurrence på de europæiske gasmarkeder. Enhver virksomhed, der opererer på det europæiske marked – uanset om den er europæisk eller ej, skal overholde EU’s konkurrenceregler,« fastslår EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

EU-landene importerede sidste år godt 40 procent af deres samlede forbrug af naturgas fra Rusland.

EU ønsker at gøre sig mindre afhængig af russisk gas, og her er Gazprom den centrale aktør. Det er Gazprom, der står for al eksport af russiske gas, som EU-landene er storimportører af.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere