Kina har i årevis undervurderet sin valuta aht. til eksporten. Det er så fint nok; men det giver altså et problem på sigt, når eksportprisen ikke kan dække udgiften til de medgåede råstoffer. Det er den situation Kina er i - blæse være med arbejdslønnen - den er alligevel 0 efter vestlig standard.

Det næste problem dukker så op, når kunderne end ikke vil have de kinesiske varer foræret på klods!

Så laver man økonomisk terapivækst ved at investere i at bygge absolut overflødige jernbaner, byer mm. - alt for dyrt. De skal så bare bruge import af råvarer (herunder mad til arbejderne) - det gør at man egentlig skulle have OVERVURDERET den kinesiske valuta - altså hvis man gennem længere tid har tænkt sig at blive nettoimportør.

Her er problemet bare, at en opskrivning af RMB med ét slag ville ruinere kineserne ved at den opsparede formue hugges om. Så det gør man naturligvis IKKE.

Alternativet bliver så, at prisen på importvarerne stiger, frem for alt fødevarer - det ser vi i jublende omfang.

Disse prisstigninger på importvarerne er kommet for at blive - værre altså.

USA vil være inderligt ligeglad med stigningerne i fødevarepriserne - eller rettere de smiler hulsaligt, fordi 30% af USA's majshøst går til bio-brændsel, så man kan levere alt det, det skal være - bare prisen er rigtig.

Andre råvarer falder såmænd ikke så meget i pris, for de ligger på de kinesiske lagre til usælgelige priser. Det vil USA, da være lige glad med: Man HAR jo bygget de jernbaner, man skal bruge - for 100 år siden. Reparation og vedligehold - tjo, der smelter vi de gamle skinner om og lægger dem på igen - ingen nævneværdig råvare udgift dér.

Olie og kul for den sags skyld? Tjoo, her bliver julesmilene også stadig bredere: Efterhånden som Kina går i stå så begynder afsætningsvanskelighederne så småt at melde sig hos oliefolket.

Det er rigtig at den enorme pengemængde vil forårsage inflation; men det bliver skam kun i Kina.

Det kan godt være, at Kina sidder på pengekassen; men USA sidder altså bedre: På madkassen!

Hvorfor skulle de også det de satans rige skaber jobs og virksomheder og ansætter en masse mennesker, det er det vi ikke fatter i Danmark hvor vi slagter den og hænger dem i offentlig gabestock

Jensen efterspørger fradrag, som giver penge i lommen på ham selv.
Svaret er, at rigtige fradrag ikke giver penge i lommen:
de er typisk udtryk for omkostninger ved at erhverve, sikre og vedligeholde en (løn)indkomst.
Det kan fx. være befordringsudgifter. Med andre ord skal en lønmodtager lige som en virksomhed naturligvis kun betale skat af overskuddet ved sin "virksomhed".
En lang række af de danske fradrag er dog pseudo-fradrag. Dvs. at de gives i en indkomst for udgifter, der ikke er relateret til indkomsten. Et godt eksempel er muligheden for at fratrække renteudgifter i sin løn. Andre eksempler er håndværker- og solcellefradrag. Dvs. private udgifter ”tørres” af i skatten på lønnen.
Alt dette fordyrer skattesatserne og forvrider skattesystemet, dvs. ingen aner reelt hvad skatteyderne
betaler i netto-procentsatser.

Herovre er timeloennen wel det halve af hvad den er i DK. Vi betaler som alm. loenmodtager den halve skatte% af hvad betales i DK, MEN saa betaler vi ogsaa en temmelig stor sygeforsikring.
Med det vil jeg sige, ALT ER RELATIVT, det der taeller er hvad har du tilbage efter at alle "gribene" har vaere der. Betaler de saakaldte rige i DK overhovedet skat?