Del : SMS

Gyser-møde i USA kan løfte dansk rente

17BUSUS-FEDERAL-RESERVE-BOA.jpg
Når FED-chef Ben Bernanke i morgen holder pressemøde, kan en af hans sidste handlinger blive at melde, at Federal Reserve nedtrapper de meget store opkøb af obligationer. Næste gang, FED holder møde, bliver det med den nye chef Janet Yellen (th.) i spidsen. Foto: Alex Wong/AFP

Der er stor sandsynlighed for, at USAs centralbank, Federal Reserve, onsdag aften dansk tid melder ud, at de nu indleder en nedtrapning af de meget store opkøb af obligationer, som har stået på siden september sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er ekstra stor spænding om det penge­politiske møde, som afvikles i den amerikanske centralbank onsdag aften dansk tid. Faktisk har stort set alle på de finansielle markeder blikket rettet mod USA i denne uge.

Ikke bare fordi det er sidste gang, at centralbankchef Ben Bernanke holder presse­møde, før han afløses af den nye centralbankchef Janet Yellen. Men også fordi det måske bliver mødet, hvor USAs centralbank, Federal Reserve, vil annoncere, at de indleder en nedtrapning af de meget store opkøb af obligationer, som er gennemført over tre omgange og sidst siden september 2012, altså i mere end ét år.

Sker det, kan det sende renten op og aktierne ned over det meste af kloden, også selv om noget allerede er ventet og dermed indbygget i kurserne. Omvendt kan renten falde, hvis Federal Reserve vælger at fortsætte opkøbene lidt endnu og udskyder den nedtrapning af de store opkøb, som skal finde sted på et eller andet tidspunkt.

Det er stats- og realkreditobligationer for så meget som 85 milliarder dollar, at Federal Reserve har købt op hver eneste måned for at pumpe penge ud i den store amerikanske økonomi og skabe bedre tider. Det er de største opkøb nogensinde i historien og har betydet, at Federal Reserve nu ligger inde med obligationer for 3.300 milliarder dollar eller tæt ved 20 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt.

militær usa

Økonomi ved at smide krykkerne

Men nu er USAs økonomi ved at blive så stærk, at den sandsynligvis kan klare sig uden centralbankens hjælp – eller i hvert fald med mindre støtte end før.

Det private forbrug er således steget betydeligt. Det samme er tilfældet for beskæftigelsen i USA. Den faldt fra 138 millioner til 129 millioner, mens krisen stod på, og recessionen rasede. Men siden sommeren 2010, hvor det begyndte at gå bedre, er beskæftigelsen steget pænt og med tæt ved 190.000 personer i snit om måneden i år, så den nu er oppe på 136,5 millioner – eller relativt tæt på niveauet fra 2007.

Også boligpriserne er steget, og det samme er forbrugernes og virksomhedernes tillid til fremtiden, hvilket peger på en tiltagende vækst i det nye år. Der er også netop blevet indgået en ny budgetaftale i USA, som lemper finanspolitikken en lille smule, hvilket også vil skubbe økonomien lidt fremad.

Den meget lave inflation i USA taler dog for, at de store opkøb vil fortsætte. Den er nede på 0,7 procent, hvilket er pænt under målet på 2,0 procent hos Federal Reserve.

Men kommer der mere fart på amerikansk økonomi i 2014, vil det trække infla­tionen op og dermed også gøre det farligere at fortsætte med at føre en så ekstremt lempelig pengepolitik, som for tiden ses i USA.

ALK

Derfor ventes en nedtrapning af opkøbene at blive indledt enten nu eller i begyndelsen af det nye år, hvor Janet Yellen 1. februar formelt afløser Ben Bernanke som øverste chef for Federal Reserve. Det næste pengepolitiske møde hos Federal Reserve finder sted 28. og 29. januar næste år.

Små nedtrapninger det mest sandsynlige

Når aftrapningen på et tidspunkt begynder, vil det dog ske forsigtigt. Trækkes stimulanserne for hurtigt tilbage, kan det skabe uro og få både aktiekurser og måske også boligpriser til at falde voldsomt, hvilket kan bremse de senere års fremgang.

Så det mest sandsynlige er, at opkøbene trappes ned med måske fem eller ti milliarder dollar ad gangen og altså fra 85 til 80 eller 75 milliarder dollar i første omgang.

Selv om Federal Reserve begynder at trappe sine opkøb af obligationer ned, er der længe til, at USA begynder at hæve sin rente, hvis inflationen vel at mærke fortsætter med at holde sig under 2,5 procent.

Renten vil tidligst blive hævet, når arbejdsløsheden, som faldt til syv procent af arbejdsstyrken i november, kommer ned under 6,5 procent, har Federal Reserve sagt. Det vil den formentlig tidligst gøre et godt stykke inde i 2014.

Opkøbene, har Ben Bernanke derimod sagt, vil blive begrænset, når ledigheden er under syv procent, hvilket er meget tæt på det aktuelle tal, hvorfor en melding om en nedtrapning onsdag aften klokken 20.00 bestemt er sandsynlig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere